Tirsdagstip: Røde læber for tøsedrenge

Sneak peek: MAC Fashion Flower

MAC Fashion Flower produkter

Cirka 8. juli lancerer MAC Fashion Flower kollektionen, som er piget og blomstret for alle pengene. Det er en meget lille og overskuelig kollektion, men den er fin, og der er nogle gode produkter i, der er værd at holde øje med. Vi har kigget nærmere på tre af tingene.

Kollektionen indeholder fire læbestifter, tre Lip Gelée, seks øjenskygger og to Beauty Powders. Vi har ikke nogen læbestifter til jer endnu, dem må I vente med til juli, men hold særlig øje med Ever Hip, som vi har set en gang før, og som er en rigtig fin koral (ja jeg ved det godt, jeg har noget med koral læbestift, men det ER altså pænt).

Alpha Girl Beauty Powder

MAC Alpha Girl Beauty Powder

Både øjenskyggerne og Beauty Powders i denne kollektion er præget med et superfint blomstermønster i Fashion Flower kollektionen. Det holder selvfølgelig ikke evigt, men det er fint. Beauty Powders er et limited produkt fra MAC, vi jævnligt ser ved kollektion. Det er en pudder i en meget fin konsistens, nogle gange er de lyse som highlightere og andre gange er de lidt mere pigmenterede blushes. Denne gang er der to med, og vi har prøvet Alpha Girl, som er en lys ferskenfarvet, der er en fin blush. Den er på samme tid lys og pigmenteret og ret fin. Den er bedst til lyse hudfarver, som vil sætte særlig pris på den.

Beauty Powder koster 225 kroner.

Bows & Curtseys Eye Shadow

MAC Bows & Curtseys Eye Shadow

Der er seks øjenskygger med kollektionen og en del af dem er relanceringer af permanente farver, så tjek lige, hvad du har derhjemme, selvom de selvfølgelig ikke har det fine blomstermønster. Farven Bows & Curtseys er en meget mørk metallisk grøn, som er en farve lige efter min smag. Perfekt til at lave et mørk, dramatisk smokey eye med, så det gjorde jeg. På min arm var den næsten bare sort, men da den kom på mine øjne var det metalliske grønne skær meget mere tydeligt.

MACs øjenskygger koster 135 kroner.

Budding Beauty Lipgelée

MAC Budding Beauty Lipgelée

MACs Lipgelée var engang en del af den permanente kollektion, men er det ikke længere. Desværre for den smørbløde konsistens er meget mere behagelig end de mega-klistrede Lipglass. I stedet ser vi nu Lipgelée i limited kollektioner og typisk som transparente lipgloss med meget glimmer. Denne gang er ingen undtagelse og Budding Beauty er en transparent koral med multifarvet glimmer i. Konsistensen er skøn, og du kan ikke mærket glimmeret på læberne. De glimrer meget mere, end du kan se på billedet, det er svært at fange med kamera. På billedet ser de mest bare transparente ud.

De er rigtigt fine til at lægge ovenpå en læbestift for lidt mere pow, men du kan også bruge dem alene. Hvis du har nogle af de tidligere Lipgelée fra de foregående par kollektioner, så ligner de meget hinanden.

Lipgelée koster 140 kroner stykket.

Fashion Flower swatches

Swatches af de tre produkter på armen

Og her har jeg så det hele på i et look. Smokey eye med Bow & Curtseys og en sort eyeliner fra Gosh, Alpha Girl Beauty Powder på kinderne og Budding Beauty Lipgelée på læberne.

MAC Fashion Flower look

MAC Bows & Curtseys smokey eye

MAC Bows & Curtseys Smokey Eye

MAC Budding Beauty Lipgelée

Her kan du købe det
MAC Fashion Flower kommer i Magasin og på Magasins webshop cirka 8. juli.

9 kommentarer

  • Ögonskuggan är vacker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Wauw det er et virkelig flot look – det klær dig:) Det kunne godt blive en dyr omgang! Er der ikke også lidt guld med? Den står godt til Bow & Curtseys.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Tak. Og nej desværre, det har du ellers ret i.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er godt nok en flot øjenskygge og der ser super godt ud.

    Det vil jeg se om jeg kan kopiere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Selvfølgelig kan du det. Ellers ved du, hvor du kan få hjælp ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anastasia A.

    Sikke et fantastisk look!
    Jeg tror lige jeg må øve mig og se om det ikke proppes i mit ansigt :D
    Tak for en god blog med masser af inspiration.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bente Hennskov

    Den grønne øjenskygge er meget flot på billedet.
    Er det en kold grøn?
    Vh Bente

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ja en blålig flaskegrøn, der er kølig i det vil jeg sige :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstip: Røde læber for tøsedrenge