Drop øjencremen!

Er hun vanvittig, tænker I måske? Nu har vi hele livet hørt, at huden omkring øjnene er tyndere og forskellig fra resten af ansigtet, og at vi derfor skal bruge en speciel øjencreme. Vil hun nu sige, at det slet ikke er nødvendigt?
Ja det vil jeg, og det er der flere årsager til. Først og fremmest findes der ikke ingredienser, der egner sig bedre til øjnene end til resten af huden. Derfor er det også en meget interessant øvelse at læse indholdsdeklarationerne på en ansigtscreme og øjencreme i samme serie. De indeholder for 95 % vedkommende de samme ingredienser, øjencremen er bare kommet på en usandsynligt lille dåse og koster meget mere.
Samme ingredienser
Tag nu Olay Regenerist, som jeg selv bruger, fordi den rent faktisk har en effekt på rynker. (Læs testen her) Hvis du sammenligner deres Regenerist Regenerating Serum med deres Regenerist Eye Lifting Serum indeholder de med få, ligegyldige undtagelser de samme ingredienser. Øjencremen koster bare mere for en mindre størrelse. Den umiddelbare forskel er, at der er en lille smule agurkeekstrakt i øjencremen og nogle få betydningsløse ingredienser nederst på ingredienslisten. Og nej, agurkeekstrakt dæmper ikke hævelser i øjnene, som referencen til gamle husmoderråd ellers kunne antyde. Det er kun egnet til marketingformål.
Regenerist Eye Lifting Serum er et udemærket produkt, men du kan købe det samme billigere ved bare at bruge dit ansigtsserum i hele ansigtet. Tjek din yndlingsøjencreme selv og sammenlign den med den tilsvarende ansigtcreme. Forskellene er små og ligegyldige.
Men huden er jo tyndere
Tilbage står påstanden, om at huden omkring øjnene er anderledes og tyndere. Og ja den er tyndere, det kan enhver jo mærke. Men det betyder ikke, den skal have anden pleje. Der er ikke nogle aktive ingredienser, der egner sig bedre til tynd hud end til tyk hud. Ingredienserne fra Olay som Nicanamide og peptider er ideelle til huden omkring øjnene, men de er i begge cremerne og er også dem der fjerne rynker i hele ansigtet.
Eneste undtagelse er hvis du virkeligt har anderledes hud omkring øjnene. Hvis du for eksempel har fedtet hud i ansigtet og tør hud omkring øjnene, så skal du selvfølgeligt bruge en mere fedtet creme omkring øjnene. Men køb den, producenten kalder ansigtscreme til tør hud. Det er samme produkt til færre penge i forhold til den mængde du får.
Tak, samme erfaring har jeg egentligt gjort, for der hvor der er små rynker for alvor er på siden af øjet, dvs. øverst på kindbenet og der står jeg jo sådan set heller ikke og smører øjencreme (eller når jeg gør, så virker det ikke!).
Det, der for mit vedkommende virker, er fugt i lange baner og det fås ofte bedre i en ansigtscreme.
Men alligevel var jeg ved at hoppe på den her i går:
http://beautyspace.dk/?p=4843
Mvh
Liselotte