Sådan får du din neglelak til at holde

Månedens favoritter: Juni

Helenes favoritter i juni

Favoritprodukterne er ikke nødvendigvis nyheder. Det kan være en genopdagelse af et gammelt produkt, produkter som er mere i sæson lige nu eller noget, som tidligere er gået min næse forbi. Nedenstående er de 10 produkter, jeg oftest greb ud efter i den forgangne måned (ikke i prioriteret rækkefølge). Nu er sommeren forhåbentlig ved at komme, det har jeg i hvert fald besluttet! Det bærer denne liste nok præg af.

1. 88 Palette
Denne palette har jeg både læst og hørt om og set utallige videoer på You Tube med. Alligevel har jeg først sikret mig et eksemplar nu. Grunden er at jeg alt for mange gange har set smadrede paletter på grund af uhensigtsmæssig forsendelse. Da jeg så, at man kunne købe den hos Kosmetikan, slog jeg til med det samme. De fleste farver er meget pigmenterede og holdbarheden er rigtig fin. Du kan forvente en del looks, hvor jeg vil bruge forskellige farver fra paletten.

Paletten er købt på Kosmetikan, hvor den koster 185 kroner.

2. Depend øjenbrynsknive
Det med at barbere sig er ikke rigtig en kvindeting. Jeg kan huske at min mor altid fik ‘rettet’ bryn hos frisøren med et barberblad. Nogle gange gik det rigtig godt, andre gange var frisøren mildest talt mindre heldig. De mindre heldige gange har åbenbart været meget tydelige for mig dengang, for jeg har altid forsaget knive i ansigtet.

I flere år har det irriteret mig, at jeg ikke kunne få de små hår under øjenbrynet væk. De er nærmest umulige at få fat i med pincetten, og jeg kan heller ikke særlig godt se dem. Hvad er så problemet? Jo, når jeg tager makeup på fremhæver det på magisk vis alle de små hår, og det ser slet ikke pænt ud. Øjenbrynskniven fra Depend har helt ændret min holdning til mine øjenbryn. Den fjerner de små hår så let som ingenting. De hår, jeg plejer at plukke, er blevet endnu lettere at få fat i med pincetten. Så øjenbrynskniven skal have en stor og velfortjent anbefaling fra mig.

Depend øjenbrynskniv kan købes i Matas og koster cirka 35 for en pakke med tre styk.

3. Estee Lauder Bronze Goddess øjenskygge
Denne cremede øjenskygge fra Estée Lauder er fra sommerlooket Bronze Goddess. Den er perfekt til et lynhurtigt look til stranden eller ferien. Den fås i tre farver, en lys champagnefarvet, en lilla og så denne i bronze.

Estée Lauder kan købes i udvalgte Matas butikker og i stormagasiner.

4. Gosh Extreme Art Liner
Glitter er fantastisk til at peppe et look op. Du kan med en glitterliner forvandle et almindeligt hverdagslook til et festlook på et øjeblik. Jeg er vild med Extreme Art Eye Liner fra Gosh, som er meget holdbare. De findes i rigtig mange fine farver, både transparente med glitter og meget pigmenterede varianter.

Gosh forhandles i stormagasiner, supermarkeder og i Matas, hvor Extreme Art Eye Liner koster 89,95.

5. Clarins Wonder Waterproof Mascara i Wonder Violet
Lilla er en fantastisk farve, og før i tiden havde jeg ofte lilla vipper. Sidenhen er mine øjne blevet sarte, og jeg tåler ikke længere de mærker, som gør sig i farvede mascara. Dog er Wonder Waterproof Mascara i Wonder Violet en undtagelse. Den har så fantastisk en lilla farve, at jeg bliver helt glad i låget af at kigge på hylstret. Den er vandfast og holder rigtig fint og som bonus er den ikke helt umulig at få af igen.

Wonder Waterproof Mascara koster og kan købes i udvalgte Matas og i stormagasiner for cirka 225 kroner.

6. Rimmel 60 Seconds i 605 Purple Reign
Neglelakken fra Rimmel 60 Seconds i farven 605 Purple Reign har prydet mine negle mange gange efterhånden. Den har præcis den lilla farve, jeg altid har ledt efter.

Neglelakken kan købes i Matas og koster cirka 49,95.

7. Maybelline The Falsies Volum’ Express Mascara
Hvem kender ikke den evige jagt efter den perfekte mascara? Der er et par stykker, jeg altid vender tilbage til, og som altid findes på ‘lageret’. Alligevel kan jeg ikke lade være med at prøve nye mærker og varianter af mascara. The Falsies Volum’ Express Mascara fra Maybelline blev indkøbt på grund af den fine farve (-på emballagen. Ja ja, grin bare!). Det er længe siden jeg er blevet så overrasket over en mascaras evner. Den er perfekt til mine irriterende korte og meget lidt medgørlige vipper. Buen den skaber med den skeformede børste, er  perfekt hver gang. Selve mascaraen holder fint på denne bue, uden at vipperne bliver helt stive. Allerede nu er den på lageret og på listen over favoritmascara.

The Falsies Volum’ Express Mascara fra Maybelline kan købes blandt andet  i Matas, Føtex, Bilka og i de fleste stormagasiner og koster cirka 99,95.

Du kan også købe Maybelline The Faslies Volum’ Express til næsten halv pris her på Feelunique.com, der også har en masse andre mascara til langt under danske priser og gratis levering.

8. Visiclear
Af og til driller mine øjne, de bliver let røde og irriterede og det er ikke altid lige til at finde forklaringen. Når de driller, er Visiclear fra Visine en livredder. Den får blodkarrene i øjnene til at trække sig sammen og rødmen forsvinder efter ganske kort tid. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre uden den.

Visiclear kan kun købes på Apoteket for cirka 72,90.

9. Matas Solstift
Matas Solstift med faktor er lige til at have med i tasken og beskytte mine læber og den øverste kant på øret. I øvrigt fungerer den perfekt, som primer for min læbestift.

Matas Solstift kan købes i Matas for cirka 29,95.

10. Rimmel Sunshimmer Instant Tan
Nu hvor min blege krop for alvor har fået lov til at blive luftet, har Sunshimmer Instant Tan fra Rimmel været min rigtig gode ven. Selvbruner har jeg ikke særlig gode erfaringer med og den kemiske reaktion får min hud til at lugte ganske forfærdeligt. Denne farvede gele kan både bruges på kroppen og i ansigtet og er let at fordele (ovenpå solcreme) og jeg har endnu ikke oplevet at den har smittet af. Den skal fordeles forholdsvis hurtigt og jævnt, men derefter er farven både naturlig og holdbar. Det kan ikke anbefales at bruge princippet med at have en klat i hånden, som man så langsomt fordeler. Det efterlader nemlig en ret tydelig plet, som ikke er lige til at få af igen (jeg var nødt til at skrubbe min håndflade grundigt med neglebørste og håndsæbe).

Sunshimmer Instant Tan fra Rimmel kan købes i Matas og koster cirka 69,95

   

8 kommentarer

  • RikkeV

    Den ser da fed ud den palette…..Hvad gør de til forskel til andre med forsendelsen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RikkeV

    Helene, har du givet 95 kr i forsendelsen for paletten?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RikkeV

    Aj, ser nu der er 3 paletter at vælge i mellem….Åhhhhh…hmmmmm…Tror det bliver metal og neutral….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Katja

    Undskyld Rikke, skulle vist aldrig have fortalt dig, der var tre :-p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • RikkeV

    Ja, Katja…Det koster jo…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Helene

    Hej Rikke!

    Ja, jeg gav 95 kr. for forsendelsen. Jeg skænkede ikke prisen en tanke, fordi jeg blev så glad, da jeg så at man kan få den, ups. Jeg bestilte også pensler jo :D

    Pernilla fra Kosmetikan skrev til mig og spurgte om hun skulle tjekke paletten inden afsendelsen, det takkede jeg ja til. Hun havde pakket den grundigt ind i bobleplast efterfølgende. Hvordan andre firmaer gør, aner jeg ikke, men jeg har virkelig set mange utilfredse kunder (primært fra USA), fordi der ligger regnbuefarvet smulder i hele æsken ved modtagelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Endelig endnu en top 10! :p

    Det ser godt ud og et par ting er røget på indkøøbslisten, sig det ikke videre ;)

    Men jeg mangler altså en sommerfavoritduft på listen! :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pudderdåse Helene

    Hej Katja!

    En sommerfavoritduft… Troede det ville blive for kedeligt, hvis jeg satte endnu en duft på :hmm:
    Pt. bruger jeg stort set kun Chloé Eau De Parfum Intense (den alm. forsvinder desværre på mig).
    Den dufter meget blomstret og lidt pudret… argh det er svært at forklare den synes jeg :) Måske kan du få noget ud af at læse beskrivelsen af den her:

    http://www.chloe.com/#/collections/fragrance/a-sense-of-chloe/en

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan får du din neglelak til at holde