Mens den store Shop MAC, Cook MAC tager al opmærksomheden i Magasin for tiden, så har MAC Vera kollektionen gjort en noget mere diskret entré.
Helene har set nærmere på den i dag. Hvorfor skriver Katja indlægget så, tænker I? Ja, det spørger jeg også mig selv om egentlig… Helene kom forbi, bestak mig med burgere og afleverede et kort med billeder på og sagde “hejhej, jeg har travlt”.
Men heldigvis har jeg nok et bedre kendskab til noget af det vigtigste i kollektionen, nemlig serien af Pearlglide Liners. De er nemlig en repromote af en tidligere kollektion, som aldrig kom til Danmark, men som jeg fik skaffet en portion af alligevel til mig selv. Og de er så f… nice! Må man godt bande på sin egen blog? Vi fik nogle af dem igen med en julekollektion, men her i de alle i al deres skønhed. De er smukke, pigmenterede, cremede og glitrede, og jeg elsker dem alle. Jeg har selv Undercurrent, Designer Purple, Black Line og Load It Up, og jeg bruger dem ofte (altså… så ofte som man bruger noget, når man har så meget, som jeg har). Især Undercurrent er en vild og smuk farve.
I billedet i toppen er det fra venstre Petrol blue, Black Swan, Black Line, Load It Up, Industrial, Undercurrent og Designer Purple.
Crushed Metal Pigment
“Du gætter aldrig, hvad jeg har købt” sagde Helene, da hun kom herhjem. For hun havde købt et sæt Crushed Metal Pigment, og det har hun forsvoret nogensinde at gøre, for hun kan ikke fordrage dem. Jeg aner ikke, hvad konen ævler om, for de er superfine, og jeg elsker dem. De er helt anderledes end MACs andre pigmenter. De er chunky og tunge at arbejde med, men der er smæk på drengen, når man får dem på.
Neglelak
De to neglelakker i denne kollektion er nogle fine farver, og derfor er det en virkelig stor skam, at de er så dårlige, som de er. På billedet har Helene tre lag på, og det dækker overhovedet ikke ordentligt. Så hvis du vil have de fine farver, må du forberede dig på at bruge god tid, når du skal lægge dem.
Midsummer’s dream er den lilla, og Play day er den koral.
Pearlmatte Face Powder
De to Pearlmatte Face Powder er selvfølgelig blush. Farverne er fine, og blushen er delt i tre farver i et fint mønster. Helene har taget billeder af de tre hver for sig og så blandet sammen nedenunder. De ligger i så tætte striber, at du ikke kan bruge dem separat med en blushpensel.
Sunday afternoon til venstre og Flower fantasy til højre
Plushglass
Der er fem Plushglass i kollektionen. Jeg er ikke fan af Plushglass, der er MACs version af en lipgloss med plumbing effekt på læberne. Det vil i virkeligheden sige, at den indeholder ingredienser, der skaber en lokal irritation, som får dine læber til at hæve. Det er præcis, hvad mine læber oplever = av! Men hvis du kan lide den slags, er MACs fine. Jeg ved dog virkelig ikke, hvad der sker for MACs duft i deres læbeprodukter?
Her kan du købe det
MAC Vera kan købes i Magasin, Salling i Aalborg, Magasins webshop og MACs hjemmeside.
Nice, jeg skal i hvert fald have fat i den Black Line pearlglide liner! Har hørt virkelig fine ting om dem og synes det er en super fin farve.
Fedt at i skriver det med affiliate links, så er der sku’ ingen misforståelser. 🙂
Den er såååååå fin altså.
Og tak, det gør vi selvfølgelig 🙂 Du kan læse mere her: https://pudderdaaserne.dk/produktomtale-2/
Fab! Har også altid tænkt (og været dybt misundelig) over at i ‘havde fået fat i’ Mac produkter før alle andre og kunne ikke lige ligge 2 og 2 sammen. Men fedt med ærlige meninger, lige meget hvor produktet kommer fra 🙂
Forresten, så ligner neglelakken Play Day da lidt Chanels June… i hver fald på billederne. H&M har lavet en lak der også ligner super meget som hedder Peach Me Soon og kun koster 30,- (og den skal kun ha’ to lag for at blive pæn) 🙂
Sikke da en dejlig blog! Den har jeg først fået øjnene op for, og elsker den allerede! Er klart allerede blevet en fast læser.
Dog vil jeg bare lige spørge om, hvad Crushed Metal Pigment er til? Smukke farver, men aner ganske enkelt ikke hvad det er. Kender ikke rigtigt noget til MAC’s produkter.
…?
Hej Tine!
Undskyld det sene svar 🙁
Crushed Metal Pigment er øjenskygge, men en meget grov og glimret udgave af øjenskygge! Jeg har, som Katja nævner aldrig været fan, men nøj hvor er jeg vild med den blå og turkise!!
Mvh. Helene
No problem 🙂
Aah okay! Spændende, det er enormt smukke farver!
Bliver snart nødt til, at få prøvet noget af MACs make-up tror jeg 🙂
Det er ikke en dårlig idé 😛
Bor du i nærheden af Magasin, så du kan få fingrene i det?
Mvh. Helene
Svaret kommer lige her midt i det hele, – der var ikke nogen “svar”knap under. 🙂
Ja heldigvis, bor i Odense, så det er ikke noget problem 🙂
Tusind tak for hjælpen 🙂
Øj, det er godt, så kan du rigtig pille ved tingene <3
Mvh. Helene
2 liners købt…Haps haps…De ser godt nok fine ud….
Ih! Hvilke købte du?
Undercurrent og Black Line 😉
Godt valg!
Hahah, hvorfor skulle du “have bedre kendskab” til Pearlglide Liners? Dem fra Art Supplies var jo bare nye farver 🙂
De blev lanceret med Suite Array i 2008, relanceret med Love That Look i 2009 og altså igen med Art Supplies i 2010, som desværre aldrig nåede Danmark. Jeg håber stadig på repromote af Spare Change, Miss Fortune, Rave, Bankroll og Fly-By-Blu <3
Fordi det er disse farver! Det er præcis de samme farver som i denne kollektion jo. Dumme dåse altså…
Ja….næsten. Men den super lækre Almost Noir mangler 🙁
Ja. Og det er faktisk den jeg bruger mest 🙁
Også mig….<3
Har du måske Designer Purple, hva?
Narrrrhaaaaj, for jeg synes at Rave er federe!
Men jeg har Black Line, Petrol Blue, Industrial og Undercurrent. Og en del andre fra de andre kollektioner 😛
Men det er jo ikke Art Supplies linerne! Nå!
I hvilken verden var Black Line, Petrol Blue, Industrial og Undercurrent ikke del af Art Supplies?