Tirsdagstip: Undgå læbestift på tænderne.

03.05.11
Røde læber

Røde læber

Forleden så jeg en garvet dulle (en dame på 65+), hun havde knaldrød læbestift på. Det er jo dejligt at se, at man ikke behøver at sygne hen, bare fordi man når pensionsalderen. Denne skønne dame havde næsten mere læbestift på tænderne end på læberne og det er altså ikke særlig smart. Det fik mig til at tænke på, om hun måske ikke kendte tricket til at undgå dette. Dette hurtige trick vil jeg hermed bringe videre i fald, der er andre der ude, som ikke kender det.

Når du har taget din læbestift på som sædvanligt, stikker du pegefingeren ind i munden, lukker læberne omkring fingeren og trækker den langsomt ud igen. Nu sidder alt det læbestift, der ellers ville havne på dine tænder på din finger i stedet.

Det ser måske ikke så smart ud, når man lige står der og stikker fingeren i munden, men læbestift på tænderne det er altså kikset.

Billedkilde: Madison

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
8 kommentarer
maria

Det trick bruger jeg også – og det VIRKER! Kæresten måbede da godt nok lige lovligt meget, da jeg gjorde det foran ham for første gang 😉
/Maria

Pudderdåse Helene

He he! Min mand fniser stadig, når han ser mig gøre det 😀

Halkjær

Ja, jeg har også prøvet at udbrede tricket i mine venindeflok, men de synes også alle sammen det ser “dirty” ud. 🙂

Pudderdåse Katja

Det bliver det jo kun bedre af :p

Manja

Yes, det virker nemlig 🙂 Havde ingen rød læbestift på tænderne til min datters barnedåb i søndags (til gengæld kom der en lille smule på dåbskjolen… ups)

Pudderdåse Helene

Uuupss :S Håber det går af i vask.
Og stort tillykke med datteren 🙂
Mvh. Helene

Tine

Først skøn blog, dernæst er der et læbestift tricks hvorpå at læbestiften ikke smitter af når der kysses, spise, drikkes mm?

Helene Randløv

Tak fordi du læser med Tine <3
Jeg vil foreslå dig at prøve en af de der cremelæbestifter, der tørrer helt mat op. F.eks. Provocalips fra Rimmel
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *