Strawberry legs, hønsehud, keratosis pilaris. De fleste af os har de der rødlige eller hvide knopper på overarme, lår eller kinder.
Keratosis pilaris er IKKE en sygdom – det er helt normalt. Men fordi vi af en eller anden underlig grund synes vi bør have glatte ben og arme, så prøver vi at fjerne dem. Og af en eller anden lige så underlig grund så tror mange, at salicylsyreprodukter på det danske marked er et effektivt valg? Måske fordi at når det nu er så godt til bumser, så må det vel også være godt til alle andre knopper? Men der er altså bedre – og billigere – muligheder.
Ophobet keratin
Keratosis pilaris skyldes ophobet keratin. Keratin er en vigtig bestandel i for eksempel vores hud og negle, og keratosis pilaris opstår, når overskydende keratin sætter sig i en hårsæk og stopper den til.
Så for at gøre noget ved det skal vi altså have fjernet den prop. Og her er en syrepeeling bestemt en rigtig god idé. Desværre har vi ikke ret ret meget konkret data at hænge det op på, men jeg har fundet et review fra en græsk forsker, som vi kan bruge. Her gennemgår han hvad vi ved om de forsikellige typer syre.
Mælkesyre
Mælkesyre (AHA) klarer sig bedst i den direkte sammenligning: 10% mælkesyre brugt 2x dagligt i 12 uger gav 66% forbedring af ruhed og farve. Virkningen kom allerede efter 4 uger.
Glykolsyre
Glycolsyre (AHA) er primært testet i klinik-behandlinger i meget høje koncentrationer og den hjælper både på ruhed og rødme.
Jeg anbefaler selv produkter med glykolsyre til keratosis pilaris baseret på egne erfaringer, men der mangler dokumentationen her også. Forsøgene er primært lavet på meget høje koncentrationer som bruges på klinik – ikke på de doser som vi bruger til hjemmebrug.
Salicylsyre
Salicylsyre (BHA) er den syre der bedst trænger ned i selve hårsækken (fedtopløselig), hvilket teoretisk er en fordel ved KP. I samme studie som mælkesyren gav 5% salicylsyre 52% forbedring – lidt mindre end mælkesyre, men til gengæld bedre tolereret med mindre svie.
Men… du kan slet ikke købe 5 procent salicylsyre. De højeste koncentrationer salicylsyre, der findes på markedet er med 2 procent, så det er altså en markant lavere koncentration.
2 procent salicylsyre har dog den fordel at det virker antiinflammatorisk og kan hjælpe på rødme, hvis det er dit problem.
Carbamid
Carbamid var den hurtigste til at virke i forsøgene – allerede synlig forbedring efter 1 uge (20% urea) Lav koncentration (≤10%) fugter mest, høj koncentration (>10%) virker mere eksfolierende. Det største problem med carbamid er at få fat i et produkt med 20%. Det kan jeg kun finde i fodcremer og det er ikke normalt en konsistens, man har lyst til at smøre sin krop ind i.
Det handler om tør hud
Mælkesyre og carbamid kommer altså bedst ud af de få data vi har – god effekt og få bivirkninger. 6 procent salicylsyre virker også, men lidt svagere. Og det giver god mening rent logisk. Keratosis Pilaris er ganske vist noget der foregår i porerne, men det er ikke relateret til fedtet hud sådan som bumser og hudorme er – hvilket salicylsyre er det bedste valg til. Salicylsyre har nemlig en unik evne til at trænge gennem fedtet og ned i porerne. En peeling med salicylsyre er derfor valg nummer 1 til alle problemer relateret til hudorme, forstørrede porer, bumser og lignende.
Men keratosis pilaris virker anderledes – det handler om tør hud og kompromitteret barrierefunktion. Keratosis pilaris opstår hos mennesker med tørrere hud og dårligere barriere funktion. Vi skal altså behandle en tør hud, og DET er mælkesyre, AHA og carbamid særligt velegnede til.
Sådan gør du
Vores første anbefaling er derfor HTH Creme, der indeholder en kombination af carbamid og mælkesyre. Læs mere om den her.
Læs mere her i vores originale guide til Keratosis Pilaris, hvor du også kan læse mere om andre måder at behandle Keratosis Pilaris på, hvis HTH Creme ikke er nok.