
“Start meget langsomt op og opbyg tolerance. Jeg har aldrig talt om, at man skal solbade”. Sådan skriver Emil Thorup i et skriftligt svar til TV2 i deres grundige artikel om hans virkelig dårlige råd om solen.
Det er også budskabet i hans nyeste afsnit af hans podcast Lang Levetid som sol, og det er et gennemgående budskab i den generelle videnskabsfornægtende og soldyrkende kultur af influencere, der spreder alvorlig misinformation om blandt andet sol og hudkræft.
Centralt i deres argumentation er, at solskoldning og overdreven solbadning selvfølgelig skal undgås (vi vil jo gerne se ansvarlige ud), og at det handler om at opbygge en langsom tolerance mod solens stråler, så man opnår tilstrækkelig naturlig beskyttelse.
Så lad os se nærmere på den påstand. For det er også et virkelig dårligt råd, der gemmer på en masse misinformation.
Ja, solbrun hud kan i teorien godt beskytte dig mod solskoldninger
En solbrun hud kan i teorien beskytte mod solskoldning med en faktor 3-4 hos lyshudede personer. Afhængig af din hudtype, eksponering, adfærd osv overfor solen, så kan du altså godt beskytte dig selv mod solskoldning. Så langt så godt.
Det er ikke en metode, vi på nogen måde vil anbefale, men det er uden tvivl bedre at tilpasse sig solens lys langsomt end at blive solskoldet. Solskoldninger er skadelige og solskoldninger i barndommen er blandt andet en risikofaktor for modermærkekræft.
Nej, solbrun hud beskytter ikke mod langvarige og dybere skader
Men din brune farve kan ikke beskytte dig mod de langvarige skader, som solen påfører din hud. Den brune farve er egentlig et tegn på, at skaden allerede er sket længere nede, selvom du ikke er blevet solskoldet. Solens skadelige effekter på huden over lang sigt, undgår du nemlig ikke ved ikke at blive solskodet og ved at have en solbrun hud.
Det drejer sig om de skader, der bliver bygget op over lang tid. Altså den kumulative skade. Og det er:
- Fotoaldring: Rynker, slapt hud, pigmentpletter og ujævn hudtone. Dette drives primært af UVA som trænger dybt ned i huden og nedbryder kollagen og elastin. Resultatet ses ikke om ti dage men om ti-tyve år. Der findes en fantasillion kilde, det er mainstream viden på niveau med at jorden er rund, men her er en.
- Hudkræft: Hver gang huden rammes af UV dannes der små DNA-fejl i hudcellerne. Over mange år akkumuleres disse fejl – uanset om man nogensinde er blevet rød. Det er summen af al eksponering gennem livet der tæller. Der er en enorm bunke kilder til dette og det er en helt ukontroversiel påstand men her er en for en god ordens skyld.
- Modermærkekræft: Solskoldninger spiller en afgørende rolle i modermærkekræft, men kumulativ solskade er også en en selvstændig risikofaktor.
- Immunsystemet: UV undertrykker gradvist de immunceller i huden der normalt opdager og eliminerer celler, der er ved at udvikle sig til kræft. Dette sker løbende ved hver eksponering, ikke kun ved solskoldning.
Burde netop denne type langvarige skader ikke være særligt interessante, når man går så meget op i longevity og at holde sig ung så længe som muligt? Jeg synes altså ikke helt det hænger sammen.
Solskader opstår langsomt og løbende i din hud. Ingen af os undgår dem, uanset hvor meget skygge vi søger eller hvor meget solcreme, vi bruger, men vi kan mindske dem, hvis vi ønsker. Og vigtigst af alt, så kan vi i det mindste lade være med at sprede misinformation.
UVA, UVB og IR
På billedet øverst til højre ser du en 69-årig chauffør, der har kørt lastbil hele sit liv. Billedet er bragt i New England Medicine Journal.
Fordi han har tilbragt en stor del af sit liv med den ene side af ansigtet vendt mod solen bag bilruden, så er huden mere ældet til den side. Læs mere i blandt andet The Guardian.
En del af forklaringen på den bemærkelsesværdige forskel er, at UVA-stråler trænger gennem glas, mens UVB-stråler ikke gør. Vi bliver altså typisk ikke solskoldede bag glas, men alle de umiddelbart usynlige langsigtede skadelige effekter af solens stråler, som UVA spiller en vigtig rolle i – dem får du gennem glas. Hvilken slags glas spiller en vigtig rolle her – men det fører for vidt her at komme ind på.
Der findes en helt absurd teori om, at det skyldes de infrarøde stråler. En udbredt og forkert påstand blandt sol-positivisterne er, at infrarødt lys beskytter mod de skadelige effekter af solen. Og fordi infrarødt lys ikke kan trænge gennem glas, så er lastbilchaufføren blevet rynket. To ting til det:
Det der med at infrarødt lys beskytter mod UV- lys er noget, de har trukket ud af måsen. Det passer ikke.
Nær-infrarødt lys fra solen er helt fint i stand til at trænge gennem simpelt glas. Der findes infrarødt lys fra andre kilder, der ikke kan trænge gemme glas, og moderne glastyper kan blokere for infrarødt lys. Men den slags deltaljer ødelægger jo deres gode historie.
En ny solkult
Kaninhullet indeholder en række virkelig specielle influencere på Instagram, der dyrker solen som en livgivende gud. Nogle af dem råder at opbygge langsom tolerance, andre dyrker uhæmmet solbadning. Og bevares ja – ingen af os ville være her, hvis solen ikke var her. Jeg savner den også virkelig meget lige nu.
Men det faktum, at solen får planter til at gro, ændrer altså i desværre ikke på, at UV-stråler også er kræftfremkaldende og hovedansvarlige for, at vi får rynker, når vi bliver gamle.
Jeg ser frem til, at nogen forsøger den samme argumentation med vand. For uden vand kan vi heller ikke leve, så deraf følger vel ud fra samme logik, at stormfloder og tsunamier ikke kan være farlige?
