Tirsdagstip: Brug en fed creme under makeuppen

Nivea Creme
21.05.24
Nivea Creme

For noget tid siden var der en besked i indbakken. Det var én der oplevede, at alle foundations og concealers nærmest krakelerede i løbet af dagen. ”Nogle gange går der lidt længere tid, andre gange er det nærmest med det samme. Hvad pokker skal jeg gøre?”. Mit råd var netop: ”Brug en fed creme under makeuppen” inden påføring af concealer og andre produkter.
Det er et vildt svært emne for mig, fordi jeg kun virkelig sjældent bruger concealer. Det er klart, at jeg så heller ikke oplever, at produkterne driller i samme grad. Det med at bruge en fedtet creme under makeuppen, har jeg dog haft masser af gavn af. Det virker ulogisk og endda fornuftsstridigt, hvis man har udfordringer med sine baseprodukter. Det giver stadig ringe mening for mig, fordi mit problem oftest er, at makeuppen netop glider af en fedtet næse.

Brug en fed creme under makeuppen

Det er oftest under øjnene problemerne viser sig først. Det handler altså i alt sin enkelthed om at få fugtet sine øjenomgivelser tilstrækkeligt… Faktisk gerne meget mere end tilstrækkeligt. Tippet og beskeden blev jeg mindet om, da jeg sad og gloede på instagram forleden. Der var der nemlig en, der tog en vaselinebaseret læbepomade og gav området under øjnene en ordentlig omgang. Det kræver, at du får fordelt produkterne ordentligt, og at du sætter makeuppen ordentligt med pudder. Til gengæld skulle makeuppen derefter holde til både røde løbere, gallafester, varme studier og en aften på dansegulvet. Det skulle være et særdeles anvendt tip til diverse uddelinger, hvor ansigtet helst skal være perfekt i MANGE timer.

Særligt under ekstra holdbar og dækkende makeup

Oplever du, at makeuppen krakelerer, vælger du sikkert oftere makeup, der lover at dække og især holde lidt ekstra. Det er afgjort en taktik, jeg kender fra mig selv. Jo mere fedtet min næse blev i løbet af dagen, des mindre creme smurte jeg på inden… Det er jo den logiske slutning… ja det er det i hvert fald i mit hoved. Vendepunktet skete for mig en dag, hvor jeg egentlig ikke skulle ud… Efter mit bad havde jeg smurt den blå Nivea i hele ansigtet, fordi min hud var sur. Da telefonen ringede, og jeg blev inviteret ud, måtte jeg jo finde en løsning. Erfaringen havde jo lært mig, at jeg skulle have helst både blotpapir og pudder med i tasken. Der lå de lige så fint og urørte, da jeg kom hjem igen… mens makeuppen stadig lå pænt på næsen.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Carina Jørgensen

Mja, det er måske meget godt, men hvad så når man har en hud der ikke kan absorbere en creme som den I beskriver? Jeg oplever tit at min overflade “krakelerer”. Den eneste creme min hud kan absorbere uden at fedte/se fedtet ud er Dermalogicas skin smoothing cream, min foundation el. concealer krakelerer næsten stensikkert. Jeg har prøvet et utal af cremer og enten bliver min hud for tør, eller også ser den fedtet ud uden undtagelse – og det er uanset om der er concealer/foundation på. Jeg har tendens til rødme i huden på mine kinder og lidt på næse, så jeg er nødt til at have noget dækkende på hvis ikke jeg skal se helt forfærdelig skjoldet ud. Mvh Carina

Helene Randløv

Hej Carina
Min erfaring både på mig selv og andre er, at det ALTID skyldes en uhensigtsmæssig base… Altså der er noget i din hudpleje, der ikke spiller. Hvis du er interesseret, er du velkommen til at skrive en besked til os i direct på Instagram eller i Messenger på Facebook.
Som sagt har jeg i årevis troet, at det krævede mindre fedt for, at min hud ikke skulle fedte, indtil jeg faktisk prøvede det trick jeg havde læst SÅ mange gange.

Kh. Helene

Carian Jørgensen

Okay, jeg sender en besked til jer senere idag el. imorgen. Tak 🙂

Mvh Carina

Helene Randløv

Alle tiders!

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *