Tirsdagstip: Sådan kan du også bruge din føntørrer

28.04.20
ghd travel rejse hårtørrer
ghd travel rejse hårtørrer
Foto: ghd

Som atten årig arbejdede jeg som hjemmehjælper for at tjene penge til en rejse… Så en formiddag stod jeg hos den mest vidunderlige ældre dame, der skulle have hjælp til at komme i bad. Det var min ilddåb ud i personlig hygiejne. Hun var heldigvis glad og munter, så min generthed over situationen var ikke akavet. Det bad endte ikke bare som en ilddåb, det blev en oplevelse og erfaring for livet. Det lyder måske lidt bizart, men den dejlige kvinde lærte mig ikke så lidt om kvindelivets efterår. Derfor sender jeg hende tit en venlig tanke.

Bare løft
Når man har været fyldig, og ikke er det længere… Eller man bare er blevet lidt mindre spændstig, end man var engang, så søger det hele bare syd på. Som atten årig strutter kroppen nærmest af livsglæde, det gør den ikke lige så selvfølgeligt, når man har rundet 75 år. Alt det lærte den dejlige kvinde mig at håndtere. Det gjorde det en del lettere for mig at kigge ned af mig selv efter mit kejsersnit. Og hendes gentagne ”bare løft”, lyder stadig for mit indre øre, når jeg har det varmt efter badet om sommeren. Fugtige folder, uanset om de sidder på din baby, på dig selv eller måske en anden, er grobund for irritation, hudløshed og svamp. Derfor skal folderne være tørre, det bliver de bedst med føntørreren og eventuelt også talkum.

Sådan kan du også bruge din føntørrer
Man behøver ikke at være hverken gammel eller tyk for at have behov for at tørre folder eller afkroge ordentligt. Selv har jeg brug for at tørre mine ører mere grundigt, end jeg kan med et håndklæde. Det er også et helt almindelig trick til at undgå rød numse hos blebørn (husk at holde en hånd foran, i tilfælde af at de tisser). Det gælder også lysken, armhuler, under brysterne eller hvor det nu er, du har udfordringer. Derfor er brugen af føntørrer ganske effektiv til alt mulig andet end bare håret.

Alt i en K·U·R
Det måske lidt sære tip, udsprang af en snak om Alt i en K·U·R… Den har vist sig at være ganske effektiv i en lang række situationer og til alle mulige træls ting. Da det jo er en væske, kan det godt være lidt udfordrende at påføre produktet, mens man står op. Kommer du for tæt på huden, løber væsken jo ned ad, så det gælder (også her) om at holde afstand. Det løber også, når jeg bruger den helt tæt på hovedbunden, men der kan håret opsuge lidt. Derfor er afstanden ret væsentlig, når du bruger den andre steder. I øvrigt kan du med fordel tørre efter med føntørreren, når du har brugt Alt i en K·U·R både her og der.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *