Håndsprit uden alkohol – kan man det?

29.03.20

Opdateret: Ny udgave revurderet 30. marts efter samtale med Miljøstyrelsen

Jeg undrede mig også, da jeg første gang tog af den nye stander med “håndsprit” i mit lokale supermarked. For det var med al tydelighed ikke håndsprit. Den hverken føltes som alkohol eller duftede af alkohol – og jeg skyndte mig efterfølgende at bruge en portion af min medbragte tusse-gamle apotekets håndsprit. Men hvad var det så, der var i Remas flaske?

Det spørgsmål har jaget mig lige siden, og jeg er ikke alene. En overlæge har også undret sig på TV Midtvest.

Alkohol har altid været det eneste middel på markedet til daglig huddesinfektion for den almindelige forbruger. Så hvad har ændret sig?

Håndsprit er blevet en mangelvare, og producenterne er derfor begyndt at interessere sig for mulige alternativer. Men vi har bare ikke rigtig nogen fantastiske alternativer endnu – desværre.

Rodalon til huden
Men nu er der altså dukket et middel op uden alkohol. Det indeholder i stedet didecyldimethylammoniumchlorid. Og hvad er så det?

Det en såkaldt kvarternær ammoniumforbindelse. Og ja, den virker bakteriedræbende. Stoffet svarer til det, du finder i desinficerende udendørs rengøringsmidler som for eksempel god gammel Rodalon. Det er altså et stof, man normalt bruger til desinfektion af rigtig mange ting. Jeg har lige renset mit drivhus med det. (Rodalon laver i øvrigt en udemærket håndsprit med 70 procent alkohol – dette har intet med den at gøre!)

Men det er ikke noget, vi normalt vil bruge til huden. I EU blev midlerne forbudt til brug på huden i for eksempel antiseptiske vaskeprodukter, som man før har brugt lignende midler til.

Statens Serum Institut har tidligere vurderet hånddesinfektionsmidler med kvartinære ammoniumsforbindelser og vurderet dem “ikke egnet”.

De norske sundhedsmyndigheder har i 2017 skrevet om de forskellige typer hånddesinfektion. I Norge anbefaler myndighederne også kun alkohol ligesom i Danmark. Her skriver Folkehelseinstituttet om de kvartinære ammoniumsforbindelser:

“Produkter som inneholder andre virkestoffer, eksempelvis jodofor, triklosan og kvartære ammoniumforbindelser, er mindre egnet som middel for hånddesinfeksjon på grunn av begrenset effekt, bivirkninger og resistensutvikling.Kilde

Produktet ER lovligt – men vi kender ikke effekt på virus
Jeg har her mandag morgen talt med Miljøstyrelsen, og er nu blevet en del klogere på biocid-lovgivningen. Den er nemlig ikke så ligetil. Kort fortalt, så er det lovligt at bruge DDAC i et produkt til hånddesinfektion. Men det er ikke det samme, som at Miljøstyrelsen ved at det virker på virus.

Der har ikke før eksisteret en dansk godkendelsesordning for håndsprit, og de europæiske regler er endnu ikke indfaset. Didecyldimethylammoniumchlorid er ikke godkendt til brug i EU. Her er status for midlet pt. Selvom det endnu ikke er godkendt, må det godt bruges indtil videre.

Miljøstyrelsen har godkendt midlet til fjernelse af alger på tage. Og der findes dokumentation på, at det er effektivt mod bakterier og svampe.

Miljøstyrelsen kender endnu ikke til dokumentation for, at det er effektivt mod virus. Det betyder naturligvis ikke, at det ikke er det, eller at sådan en dokumentation ikke eksisterer. Og før en sådan dokumentation findes, kan produktet ikke markedsføres mod virus.

Mangler undersøgelse af effekt på virus
Statens Seruminstitut gennemgår i “principper for anvendelse af desinfektionsmidler i sundhedssektoren i Danmark” forskellige desinfektionsmidler. De kvartinære desinfektionsmidler herunder Didecyldimethylammoniumchlorid har et “low level” effekt niveau. Covid-19 er en kappebærende virus. Så ud fra denne kategorisering er det muligt – men det kræver flere undersøgelser.

Desinfektionsmidler i sundhedssektoren

Klar besked fra norske myndigheder
De norske myndigheder er mere klare i spyttet, og de har nu skrevet om de alkoholfrie midler:

Det er per i dag mangelfull dokumentasjon om effekten av vannbaserte hånddesinfeksjonsmidler fra kliniske studier. Man kjenner ikke effekten på ulike sykdomsfremkallende mikroorganismer, i hvilken grad produktene kan bidra til utvikling av antibiotikaresistens eller hvor skånsomme de er for huden på hendene. Vannbaserte hånddesinfeksjonsmiddel anbefales derfor per i dag ikke som metode for håndhygiene i helsetjenesten i Norge.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
Helene Randløv

Hej Ahn
Helt den samme som til det, indlægget handler om… det er det samme. Det er blevet dømt ude nu.
Kh. Helene

Asger

Det er desværre det værste vrøvl jeg har læst længe. Midler uden alkohol er langt mere effektive end produkter med alkohol.SSI er de dårligste til at vurdere noget som helst. kvartenære ammuniumforbindelser er fantastiske til desinfektion og de skader intet og slår alt ihjel. Hypoklorsyre er det mest uskadelige flydende desinfektionsmiddel der findes og tilmed det mest effektive.
Det hele handler om penge og lobbyisme og ikke andet. Det handler allermindst om hvad der er bedst.

Helene Randløv

Uanset hvad er det virkelig ikke ret rart at bruge.

Asger

Alkohol er en hudirritant og giver åbner revner og sår og det affedter huden.
Jeg ved ikke hvilket produkt du har benyttet men det jeg taler om er Bright Water og det er langt mere effektivt mod mikroorganismer end alkohol nogen sinde kommer i nærheden af.Jeg går ud fra at det er det det handler om i den situation vi er i eller tager jeg fejl??? Det er IKKE en hudirritant og giver blød og smidig hud. Hvad er der ved det du ikke kan lide ?

Helene Randløv

På det, jeg prøvede, stod der Bright Water, og det kunne min hud ikke lide… Har du ikke noget dokumentation, for det jeg har set, har ikke været ret overbevisende.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *