Stamceller fra planter såsom æble, hindbær og i Helena Rubinsteins tilfælde den sagnomspundne edelweissblomst er blevet udbredt indenfor hudpleje de sidste 10 år, og de er blevet både lovprist kraftigt kritiseret og alt der i mellem. (Læs her og her)
Det er vigtigt at huske på, at vi i hudpleje taler om et ekstrakt af stamceller. For i modsætning til stamceller, som man bruger dem i videnskab og til medicinske formål, så kan vi (endnu) ikke tage levende celler og putte dem i en creme. Så når Helena Rubinstein og andre bruger stamceller i hudpleje, så taler vi i virkeligheden om et ekstrakt af stamceller – ikke om levende stamceller.
Når vi hører om brugen af stamceller i medicin, så er der tale om levende stamceller. Levende stamceller, der kan dele sig i det uendelige og blive til andre celletyper. Men et ekstrakt af stamceller fra planter er stendødt og har ikke disse funktioner. (kilde)
Brugen af stamceller fra planter er derfor også stadig i sin spæde begyndelse. For som denne artikel i det videnskabelige tidsskrift Future Science påpeger, så kommer brugen af levende stamceller på huden måske først til at ske i løbet af de næste 20 år.
Kraftig antioxidant
Men selvom vi endnu ikke kan få det måske fulde potentiale af stamceller fra planter, så kan et ekstrakt af stamceller også noget: Indeholde en masse antioxidanter.
Ved at tage stamceller fra særlige planter, udvælge de bedste og fermentere dem, opnår man et ekstrakt, der indeholder kraftige antioxidanter. Man kan altså ikke bruge stamceller direkte på huden, men man kan bruge stamcellerne til at fremstille et ekstrakt, der er rigt på gode antioxidanter.
Helena Rubinstein bruger i den nye Prodigy Cellglow serie et ekstrakt af stamceller fra blomsten edelweiss. Der er ikke meget publiceret forskning at finde. Det, jeg kan finde frem, handler mest om antiinflammatoriske egenskaber på syg hud, hvilket jo ikke er det samme som antiage-egenskaber. (Kilde) Og det er et helt generelt problem, når vi taler om stamceller.
Der sidder nogle få virksomheder og arbejder med stamceller fra for eksempel æble, edelweiss, og de publicerer ikke data i uafhængige tidsskrifter. Men fra producentens egne undersøgelser kan vi se, at ekstrakt fra edelweiss:
“significantly tightened (surface -10.6% upto -56%) the sagging neck skin and even out neck folds in just three weeks. It lifts cheeks and smoothen crow’s feet wrinkles (surface -11% upto -75%) in 6 weeks.”
Jeg har selv brugt Helena Rubinstein Prodigy Cellglow i 3 uger nu, og ja min egen oplevelse er, at det virker. Jeg er en svær person at teste på, jeg har ikke mange rynker, men mine ansigtstræk er så småt begyndt at hænge. Jeg har brugt Helena Rubinstein Prodigy Cellglow the Deep Renewing Concentrate og the Radiant Regenerating Cream ovenpå min T-Zone Peeling og ja, jeg mærker en lidt strammere hud.
Dyrt serum til luksus-markedet
Så er Prodigy Cellglow 1945 kroner værd for en serum? Det er jo et håbløst spørgsmål at svare på. Det er en tosset pris for et serum – ligegyldigt hvad det kan. Men Helena Rubinstein er et mærke, der sælger produkter til kvinder, der gerne vil betale. Og en høj pris er i sig selv effektiv markedsføring.
Først og fremmest kan du starte med at spare både the Intense Clarity Essense væk (en skintonic med glykolsyre og alkohol) og the Radiant Regenerating Cream, som er en god creme, men på krukke, hvilket ikke passer ret godt på de gode antioxidanter fra stamcelleekstraktet.
Så hvis du vil prøve hvad Helena Rubinsteins stamceller kan, så er det the Deep Renewing Concentrate, du skal koncentrere dig om. Den indeholder 10% ingredienser, der stammer fra edelweiss, herunder ekstrakt af stamceller, edelweiss-syre og eldelweiss-ekstrakt.
Her kan du købe det (indeholder reklamelinks*)
Helena Rubinstein Prodigy Cellglow er på vej ud i butikkerne netop nu, herunder Magasin og Matas. Produkterne koster mellem 945 kroner og 1945 kroner. De kommer online på Matas.dk* og et par andre webshops.
Hej pudderdåser
Får i også kommision når jeg køber jeres produkter i min lokale Matas? 1009 TAK for en kritisk og virkelig god og sandfærdig blog! Endnu mere TAK for jeres fantastiske produkter – er der mon flere på vej?
Kh Helle
Kære Helle
Ikke på samme måde, som vi gør, når du køber via vores links til for eksempel Matas og Dåseshoppen.
Vi har altid produkter på vej, lige nu går vi og venter på noget RIGTIG SPÆNDENDE, som jeg VIRKELIG glæder mig til lander. Det er ikke ideer til nye produkter, vi mangler.
Kh. Helene
Tror I at øjencremen i serien er værd at gå efter? Jeg søger stadig efter den perfekte øjencreme, dvs den; der strammer op, fugter og udglatter.
Du kan lige så godt bruge deres serum om øjnene. Den strammer op, fugter og udglatter også 🙂