Min julegave: BaByliss makeup spejl med LED lys og forstørrelse

06.01.16
BaByliss Spejl

BaByliss Spejl

Min søde mand gav sin halvblinde kone en meget betænksom julegave, som jeg er blevet virkelig glad for. Et makeupspejl med LED lys og 5x forstørrelse fra BaByliss.

Og jeg har godt nok fundet mange hår med pincetten, jeg ikke anede, jeg havde! Siger det bare…

En skrue løs i Trensum
Jeg har i mange år brugt det samme forstørrelsesspejl fra IKEA: Trensum til 39 kroner. Men der er et eller andet med skruen i bunden, der bliver ved at skrue sig løs for mig. Og så er der det med lyset. Det gør en stor forskel, har jeg opdaget nu efter et par uger med mit nye BaByliss spejl.

Mit gamle IKEA spejl har ikke noget lys, men det har almindeligt spejl på den ene side og forstørrelse på den anden. Mit nye BaByliss spejl har kun forstørrelsesspejl og så en ring af LED-lys rundt om. Det gør det pludseligt muligt for en halvblind kone som jeg at plukke øjenbryn selv i et halvmørkt soveværelse med sovende babyer, man IKKE vil vække.

5x forstørrelse er nok til mig og lyset gør den primære forskel for mig. Hvis du er rigtig muldvarp skal du nok højere op i forstørrelse.

Der er to muligheder for strømkilde. Der medfølger en ledning eller man kan bruge to AA batterier i. Valgmuligheden er en god ting – det er ikke sikkert man lige har en stikkontakt indenfor rækkevidde.

Det er ikke et spejl at overskue hele ansigtet i. Det er et lille forstørrelsesspejl til at nærstudere detaljer i. Og det er det godt til.

Her kan du købe det
Den bedste pris, jeg kan finde er hos hhv. Nicehair til 359 og hos Ellos til 349.

Nicehair har lige nu en rabatkode på 20 procent. Den gælder på alt undtagen Morocanoil, Jane Iredale og Dermalogica. Koden er JAN20.

Hos Ellos får du lige nu 40 procent rabat på den dyreste vare som ny kunde første gang, du registrerer dig. Tast koden 339601. Opdateret: Desværre virker den ikke på denne vare.

Der findes også en dyrere variant med 8xforstørrelse og flere slags lys mm., men den har jeg ikke selv prøvet.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
20 kommentarer
Emilie K. L

Vil lige gøre opmærksom på, at netop dette spejl er undtagen fra rabatten på Ellos. Det er i hvert fald det, som jeg kan se på deres hjemmeside 🙂
Jeg er nysgerrig på, hvor højt spejlet er? Kan desværre ikke finde det via hjemmesiderne 🙁

Mette

Jeg har også lige prøvet at bestille spejlet med rabat, men det er ikke muligt, desværre

Katja Moikjær

Ej hvor irriterende! Det er jeg ked af. Står der noget om hvorfor? Giver den en fejlkode?

Emilie K. L

Kære Katja.
Der står bare, at denne vare er udeladt fra tilbuddet, så det må være ligesom på Nicehair og lignende, hvor der ikke gives rabat på specifikke mærker eller items 🙂
God weekend! Jeg er vild med jeres blog og ikke mindst alt det arbejde, som I lægger i den <3

Katja Moikjær

Tusind tak Emilie 🙂

Katja Moikjær

Det er jeg ked af 🙁

Louise

En lidt irrelevant kommentar til denne indlæg – men jeg håber I vil svare 🙂
Jeg har set i tidligere har anbefalet “OPI Nail Envy Matte” og “Seche Vite Fast Drying Top Coat”. Men jeg kunne godt tænke mig at høre jeres vurdering af “OPI top coat” og “OPI natural nail base coat”?
Er det værd at fremskaffe sig, eller fremmer det ikke holdbarheden på neglelakken?
mvh – og tak for en lærerig blog!

Katja Moikjær

Kære Louise. Beklager, jeg har aldrig prøvet dem. Kh. Katja

Maria

Jeg fik selv et Simplehuman spejl med lys i for nogen år siden af min mand og vil ikke undvære det den dag idag! Det er simpelthen guld værd, fordi man pludselig opdager, at man virkelig har mange sorte hår i ansigtet!! 🙂
Det har lidt en andet design end Babyliss og man kan også få det til at hænge på væggen i fx badeværelset med sådan en udtræksarm. Det kører på genopladeligt batteri el strøm.
Link her, hvis nogen skulle have interesse: http://www.amazon.com/simplehuman-Sensor-Mirror-Sensor-Activated-Magnification/dp/B00AZSNW3E?tag=bpb-sn-20

Maria

Kan se, at man også kan få det på nicehair.dk 🙂

Katja Moikjær

Tak!

Katja Moikjær

Ønsker mig også et til væggen på badeværelset. Der har jeg ikke rigtig plads til mere på bordet og der står jeg også op, så det skal højere op. Ser interessant ud.

Frk. Blomst

Det fik jeg også i julegave! 🙂
Jeg bryder mig bare ikke om forstørrelses effekten. Ved du om det kan fåes uden? Og hvordan er lyset? Minder det bare lidt om dagslys så man ikke ser misfarver ud i ansigtet efter man har lagt make-up? 😉
Knus

Katja Moikjær

Den store model har forstørrelse på den ene side og almindeligt spejl på den anden. Og tre slags lys. Jeg synes ikke det svarer til dagslys nej. Ikke noget lys svarer helt til dagslys. Men det egner sig heller ikke til at se hele ansigtet og en komplet makeup i, som du selv siger. Men den store model reklamerer også med tre slags lys hvoraf en svarer til dagslys. Jeg synes personligt ikke, der er noget kunstigt lys, der svarer helt til dagslys.

Trine

Og jeg strøg direkte ind og købte spejlet efter at have læst dette

Katja Moikjær

Så håber jeg, du også bliver glad for det

Trine

Det er jeg allerede! Har held med alt hvad I anbefaler herinde <3 Blandt andet jeres egen t-zone peeling og Decubal Lips and Dry Spots Balm. Så tak til jer! 😀

Stine

Jeg har netop købt et lignende spejl fra Jillian Jones. Der var så x10 forstørrelse. Sikke en skuffelse – man skal HELT tæt på for at kunne se sig selv, og det man ser, ligner noget fra Hurlumhejhuset i Tivoli. Helt ubrugeligt. Efter få min. var jeg søsyg.
Er dette spejl bedre, eller forvrænger det også?

Katja Moikjær

Hej Stine. Alle forstørrelsesspejle forvrænger i et eller andet omfang. Jo mere forstørrelse, jo mere forvrængning. Og x10 forstørrelse er rigtig meget. Så stor forstørrelse er meget brugbart, hvis man er en muldvarp uden briller. Men jeg kan godt forstå, hvis du synes, det ser mystisk ud. 5xforstørrelse som dette har forvrænger afgjort mindre. Men igen du skal ikke bruge det til at kunne se dig selv som helhed i. Det kan man slet ikke. Det er til at kunne se detaljer, som man ellers kan have svært ved. For eksempel at plukke øjenbryn eller tjekke detaljer i makeuppen. Jeg har set både dette spejl og andre i Matas, Magasin og Elgiganten. Hvad med at tjekke dem der i virkeligheden, før du køber?
KH. Katja

Stine

Tak for svar:)
Jeg synes bare, de burde have gjort opmærksom på det i annoncen – jeg skulle have brugt det til min øjen-makeup, men mit ansigt forvrænges så meget, at jeg ikke kan se mine øjenlåg.
Kan man i dit spejl se, om øjenskyggen er blendet ordentlig ud? 😀
Det er ikke lykkedes mig at finde spejle med lys i nogle butikker her i nærheden – desværre – så må nøjes med nettet.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *