Det er selvfølgelig ret individuelt, hvad sådan en mor ønsker sig… Min egen mor har nået den alder, hvor hun ikke rigtig ønsker sig noget, men derfor er det jo rart at forkæle hende lidt alligevel. Derfor har jeg samlet ti helt forskellige og absolut budgetvenlige gaver til mor. Nogle af dem er min egen mors favoritter, andre af dem er mine, som jeg jo så mener, at hun bliver nødt til at prøve. Måske kan du finde inspiration til en gave til mors dag på søndag eller til hvilken som helst anden lejlighed.
1. Min mor har i mange år arvet mine dufte, fordi jeg altid har været rigtig god til at købe nye dufte og derfor kun ganske sjældent sætter mig for at bruge dem op. Det er en ordning hun er meget tilfreds med, fordi det både byder på overraskelser og nye favoritter til hendes duftgarderobe.
Hver eneste gang jeg har haft Elizabeth Arden Untold på, så spørger min mor, hvad jeg dufter af. Og med et glimt i øjet siger hun, at jeg godt snart må blive træt af den. Derfor er det tid til, at hun skal have sin egen (på billedet er det dog Absolu, som er en sødere og lidt tungere duft… min Untold er nemlig på mystisk vis forsvundet…).
2. Hver eneste dag i hele hendes voksne liv har min mor brugt hårspray. Hun har testet et hav af hårsprays for mig, men hun er altid vendt tilbage til den, hun plejede at bruge… Lige indtil i efteråret hvor jeg havde en Sassoon Edit Hold med til hende. Hun ringede overrasket til mig efter en uge og fortalte, at hun aldrig havde prøvet en hårspray som den. Hun er så glad for den, at den gamle trofaste hårspray er blevet udskiftet. Når håret bliver sat til fest bruger hun også Sassoon Edit Body, som også har stjålet pladsen fra en trofast mousse.
3. Da jeg skrev om solcremer i sidste uge, nævnte min mor, at hun ikke havde fået købt solcreme i år. Sådan noget går ikke i mit nærvær! Derfor får hun VICHY Idéal Soleil SPF 30, fordi det er en af de få, som jeg ved, hun vil få brugt. Lige på det område er hun nemlig næsten værre end ham den langhårede, det siger faktisk ikke så lidt. Og da hun for et par år siden fik fjernet adskillige mistænkelige pletter i ansigtet, er det ikke rigtig noget hun kan undvære eller jeg vil diskutere for den sags skyld!
4. Min mor er brillebruger, og hun ser mildest talt elendigt uden briller. Derfor er makeup noget, som skal være så nemt at have med at gøre, at man nærmest kan gøre det med lukkede øjne. Derfor fik hun også æren af at teste GOSH Forever Eye Shadow, da de blev lanceret.
Ikke nok med at farverne er meget fine, og de holder fantastisk, så er GOSH Forever Eye Shadow også så lette at bruge og få til at ligge pænt, at mine forsvandt sporløst, efter testen…
De farver, hun har brugt mest, er for længst brugt op, og lidt fornyelse skader jo aldrig…
5. Hvis håndcreme var en religion, så ville min mor være prædikant… Hun er min trofaste klippe, når jeg tester håndcreme, og hendes ord vejer tungt. For hun har testet flere håndcremer end nogen anden, jeg kender. Hun har selvfølgelig sine favoritter, men hun får også alle de håndcremer, som jeg falder over. Kalahari er et af de mærker, som jeg selv er virkelig vild med. Hele ideen og filosofien bag mærket er så fin, at man næsten bliver nødt til at købe de små armbånd med, når man køber produkter. Kalahari Soothing Hand Balm og Nourishing Nail Oil er noget af det, som jeg selv kan holde ud at bruge, fordi cremen er så let og rar, samtidig med at den er tilpas plejende til at holde mine hænder bløde. Olien er god, men flasken er altså bare virkelig nuttet. Du finder Kalahari på hudplejeklinikker blandt andet hos Ni’mat Massage og Spa og online hos Bodylux.
6. Min mor holder ligesom mig meget af at smide cremerne langt væk i sommermånederne. Samtidig vil hun selvfølgelig helst pleje huden alligevel, og derfor skal hun have Bioeffect EGF Day Serum, fordi den er så skøn og let, og fordi hun elsker BioEffect øvrige produkter. Den lette og primeragtige konsistens gør den virkelig velegnet netop til sommermånederne, hvor mange af os er ved at kløjes i creme. Den er god under de solcremer, jeg har prøvet, og lægger du makeup over, fungerer det også rigtig fint.
7. Søndag og torsdag aften er de dage, hvor der er sat tid af til at ordne negle. Det har været sådan, så længe jeg kan huske, og det er det endnu. Det er på ingen måde, fordi jeg ikke under hende en stille stund, på den anden side ved jeg også, at hun bliver virkelig irriteret, når lakeringen bliver ødelagt, fordi den er for lang tid om at tørre. Derfor har jeg introduceret hende for Depend 7 Day, og det bruger hun flittigt. Derfor er et nyt Depend 7 Day Starter Kit og yndlings farverne af Hybrid Polish (7037 Poetry In Motion og 7038 Girly Joy) garanteret en velkommen gave.
8. Sidst jeg skulle finde noget i min mors taske, fandt jeg også en neglefil i samlesæt. Det er så ærgerligt, at de gode neglefile ofte går i stykker i tasken, det er sket for mig mange gange, og jeg ved, at det heller ikke er første gang, at min mor har været så uheldig. Det er ganske kort tid siden, jeg blev opmærksom på The Curve, heldigvis har jeg opdaget den nu, og den kommer aldrig til at forlade min taske igen. Den kan nemlig tåle ret meget og endda revne, uden at det gør den store forskel.
9. I mine øjne er det tæt på den ultimative forkælelse. Og det fortjener min mor! Heldigvis er hun ret god til at få gjort gode ting for sig selv, og derfor skal hun prøve Aromatherapy Associates Support Equilibrium Bath & Shower Oil. Der er ti forskellige varianter, selv har jeg seks af dem, og det er svært at fremhæve den ene frem for de andre, fordi de virkelig er skønne alle sammen. Derfor har jeg valgt Support Equilibrium alene ud fra beskrivelsen, for helt ærlig vi kan alle have brug for et klap på skulderen på de mørke dage.
10. Ligesom min mor har brugt hårspray altid, så har hun også haft en selvbruner i skabet lige så mange år, jeg kan huske tilbage. Sagen er den, at hendes ben nægter at blive brune, derfor har hun altid brugt selvbruner, og lige siden jeg introducerede hende for Vita Liberata Tinted Self Tan Lotion, har den været favoritten. Der skal selvfølgelig også en Tanning Mitt med, den er uundværlig og sikrer et pænt jævnt resultat.
Fejrer du og din familie mors dag? Der var tradition for at fejre dagen i mit barndomshjem, og det har mine drenge adopteret, min mand derimod synes, at det er noget værre pjat. For mig er dagen ikke vigtig, men jeg synes, min mor fortjener forkælelse, og heldigvis sætter hun pris på det, uanset hvad anledningen er.
Forkæler du stadig din mor og er din familie god til at forkæle dig?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Super gode idéer – synes altid det er lidt svært at finde på noget nyt når hun ikke rigtigt ønsker sig noget..
Hej Nanna
Det er jeg efterhånden ekspert i, min mor har ikke ønsket sig noget i over tyve år. 😛
Kh. Helene
Selvfølgelig forkæler jeg min mor 🙂 hun er den bedste i mit liv. Har inviteret hende på en tur til Berlinergiv i næste uge, giver hende blomster i ny og næ, og så nyder hun godt af at jeg er en beauty junkie 😀 i mors dags gave i år får hun en smuk oxyderet fingerring 🙂
Hvor er det skønt at høre Kirstine <3
Kh. Helene
Jeg har ikke min mor mere og min søn er 19 år og har vist ikke helt styr på hvornår det er mors dag. Han har husket det ind i mellem og givet mig smukke blomster. Men han husker altid min fødselsdag og giver gode “tænkt over” gaver, så jeg klager ikke 🙂
Hej Stine
Jeg prøver også at værdsætte hende, så længe hun er her. Mine drenge er jo “små”, og det smitter lidt af, at deres far synes det er noget kommercielt pjat 😀 Heldigvis er det ikke rigtig noget der betyder noget for mig, så jeg klager heller ikke, når de ikke husker det.
Kh. Helene
Vi har altid fejret Mors dag. Sidste år fik hun Guld billetter til Dirty Dancing, som vi lige har set og kan varmt anbefales. I år får hun en Lev sundt pakke med bla Chiafrø, kokosolie, vildsvinehårsbørste og kogebog. Som gammel frisør, var hun ikke just begejstret for kokoshårkuren, men har overgivet sig 🙂
Hej Cendie
Dejlige gaver! En af de ting, jeg også glad og gerne giver, er oplevelser, de er bare så møgsvære at fotografere til bloggen 😛 Jeg håber, at hun blev glad for gaven :-*
Kh. Helene