Jeunesse og Eyesential – øjeblikkeligt øjenløft

15.03.20

Eyesential Under Eye Enhancer

Dette indlæg skrev vi oprindeligt i 2015, da en video fra Jeunesse gik viralt. Nu er det 2020 og en lignende video fra firmaet My Perfect Cosmetics Company bliver i øjeblikket pushet på Facebook. Produkterne indeholder de samme ingredienser, og vi har derfor genudgivet dette indlæg. Det omtalte produkt er My Perfect Eyes, der også indeholder en blanding af sodium silicate og magnesium aluminium silicate. 

Videoen på Facebook af damen med poser under øjnene, der forsvinder øjeblikkeligt på få minutter er gået viralt og har fået Jeunesse til at melde alt udsolgt. Og vores indbakke er ved at svømme over med spørgsmålet: Kan det virkelig passe?

Og ja det kan det faktisk. Jeunesse Instantly Ageless virker bestemt præcis som på videoen. Der er ingen fotomanipulation der.

Men der er lige et par ting, de ikke fortæller i videoen. Den vigtigste ting er, at det er en 100 procent midlertidig, kosmetisk effekt. Anti-age effekten
forsvinder igen, det øjeblik du vasker dit ansigt.

Der er ikke tale om hudpleje her. Det er ren makeup. Ikke at der er spor galt med det i øvrigt, det er bare ikke helt i overensstemmelse med det, de påstår.

Gammelt indhold på nye flasker
Indholdet i Jeunesse Instantly Ageless er langt fra en ny oplevelse. Det er faktisk ret gammelt og findes i mange produkter derude, som primært sælges via TV-shop og lignende kanaler, fordi effekten virkelig er et godt show.

Jeg har selv prøvet produktet Eyesential Under Eye Enhancer til denne artikel, og nej jeg har aldrig haft Jeunesse i hånden selv. Men et hurtigt blik på ingredienslisterne afslører, at der er tale om identiske produkter.

Både Jeunesse, Eyesential og de andre lignende “instant eyelift” produkter derude er en kombination af sodium silicate og magnesium aluminium silicate. Det er teknisk set, det man kalder “water glass”. Man bruger det i industrien, og så er det et gammelt husmoderråd til at konservere æg med.

Det skaber en – midlertidig og vandopløselig – helt glat og glasagtig overflade. Det får rynkerne til at trække sig sammen og lægger en glat og gennemsigtig overflade på huden.

Den opstrammende effekt er virkelig dramatisk og sjov at se.

Bedst til større mængder løs hud
Det egner sig til løs hud under øjnene. Jeg har selv mørke rande under øjnene, og der gør det ikke den store forskel. Der skal være noget at stramme op.

Så jeg lånte min veninde Ullas øjne til en lille test her. Vi har lagt produktet under det ene øje, men ikke det andet. Jeg håber selv, I kan se hvilket.

Resultaterne er afhængige af udgangspunktet. Jo større poser og jo mere løs hud, jo mere dramatisk effekt, vil du kunne se.

Eyesential
Eyesential på det ene øje
Eyesential
Eyesential på det ene øje

Men… For selvfølgelig er der et men. Det er ikke særlig behageligt at have på. Jeg kan personligt ikke holde det ud og kommer aldrig til at bruge det – poser eller ej.

Først og fremmest må produktet ikke komme i kontakt med fedt og olie. Det vil sige, at du skal affedte huden først og derefter må du ikke komme creme på. Du må heller ikke bruge flydende foundation. Du må kun bruge pudder ovenpå.

Det føles præcis, som det ser ud: Huden føles stram og tør. Jeg får en akut trang til at smøre fed creme på, men så er effekten ødelagt. Det er endnu ikke lykkedes mig at holde ud at have det på i mere end få minutter.

Min test-Ulla havde samme oplevelse. Jeg bad hende beholde det på, så længe hun kunne holde det ud. Det holdt en halv time, så fjernede hun det.

Det der med peptid og botox…
Ja, Jeunesse har puttet acetyl hexapeptide-8 i og påstår, at det er den aktive ingrediens. Det en super ingrediens, et meget udbredt peptid, og svarende til dem, som vi selv bruger i vores produkter. Men der er no way in hell, at det har nogen som helst øjeblikkelig effekt på huden. At se nogen som helst effekt af acetyl hexapeptide-8 kræver længere tids daglig brug.

Er det sundt for huden?
Du kan opleve lokalirritation, allergiske reaktioner og selvfølgelig udtørring. Men det er ikke farligt. Indholdsstofferne er testede til brug på mennesker, og der er ikke fundet nogle bivirkninger.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
28 kommentarer
Sarah

Whaaaat, jeg vidste ikke at Feelunique refunderede det? Jeg bestilte på et tidspunkt en pakke, som blev nærmest dobbelt så dyr.. Det var virkeligt en streg i regningen 🙁 Men fedt at vide! Kan man læse om det på deres hjemmeside eller?

Gigi

Til orientering: Feelunique refunderer kun op til værdien af den/de varer, du bestiller. Jeg taler af erfaring, da jeg engang bestilte en ansigtsolie til ca. 130 kr. hos dem, men der løb 200 kr. på i told. Feelunique ville kun refundere de 130 kr., så jeg ville stadig skulle betale overpris for olien i ft. den reelle pris.Jeg lod olien gå retur og valgte at få mine 130 kr. refunderet fra Feelunique, og siden da har jeg ikke følt trang til at handle der. Man skal i hvert fald gøre sig klart, om man vil risikere at betale overpris for varerne, når man bestiller fra Feelunique. Så vidt jeg husker, står der noget om disse betingelser på deres site.

Katja Moikjær

Kære Gigi. Tak fordi du skriver det. Jeg havde helt ærligt for travlt til at nå det også denne gang. Jeg er godt klar over det, men da dette produkt så rigeligt kommer over den problematiske grænse, så sparede jeg den tekst væk. Jeg har beskrevet det i detaljer andetsteds. Måske vi skal dedikere et helt indlæg til det.

Gigi

Ja, måske det ville være godt med et indlæg om emnet. 🙂
Oplevelsen med Feelunique var lidt en tanketorsk fra min side, for jeg havde slet ikke tænkt på, at det ikke var en EU-baseret shop; tænkte bare, at priser i £ er lig med England, haha!
Jeg nåede da også at handle hos dem et par gange, før jeg “blev taget i tolden”, så man skal bare være obs på, at risikoen er der.
Episoden har i hvert fald lært mig altid at tjekke, hvor en webshop har base, inden jeg bestiller varer.
Hvis det ikke fremgår tydeligt på siden, hvor webshoppen har base, tjekker jeg gerne under “Contact us”, hvor der ofte står en fysisk adresse opgivet.

Katja Moikjær

Jeg kan godt forstå du tog fejl. Faktisk er Danmark det eneste land i EU der lægger moms/told på varer fra Guernsey. I resten af EU regner man det ikke som udenfor EU. Du må ikke spørge mig hvorfor, men der er da ikke noget at sige til, at det ikke er til at gennemskue!

Sarah

Ah, tak for svar til jer begge!
Jeg valgte så at hente pakken og betale tolden, men var godt nok noget bitter over oplevelsen, da jeg heller ikke vidste, at det blev regnet som uden for EU, og har bestilt derfra en del gange før. Uanset om de refunderer det hele eller bare en tilsvarende sum, så er det i hvert fald bedre end ingenting 🙂
Og tak for linket, Katja!

Tine

jeunesse har forhandlere i DK! Men instantly Ageless er ikke på det danske marked nu. Desuden er der både en indre og den omtalte ydre effekt i IA. Den skulle komme til DK i april.

Katja Moikjær

Hvordan fungerer det? Det er homesale, ikke?

Tine

Det er MLM firma. Men en del kosmetologer har det på hylderne og sælger det.
Mht acetyl hexapeptide 8 (som også er kendt som acetyl hexapeptide 3) er ikke det samme som matrixyl 3000. Korrekt at jeres virker på længere sigt, men denne virker her og nu. De er kendt som shirt-term anti-Winkler systems og den I bruger som long-term. Dog er der lavet videnskabelige studier, som viser, at det kan have en lille bedring på rynker over tid.

Betina

Hey, det var det produkt med argireline eller hvad det hedder. Det lød faktisk som et lidt tvivlsomt produkt, som Helene var superflink til at svare på da jeg spurgte jer til råds for nylig netop fordi fb flød over af lovprisninger af produktet.

Katja Moikjær

Lige præcis 🙂 Argireline er handelsnavnet for Acetyl-hexapeptide 8.

Maria

Hej pudderdåser, jeg har nu tænkt over et stykke tid, om i nogensinde sælger ud af alt det i ikke bruger længere? Mvh Maria

Helene Randløv

Hej Maria
Nej, det gør vi aldrig. Vi donerer det hele til Reden International, som tager sig af ofre for trafficking.
http://redeninternational.dk/
Kh. Helene

Louise

Hej Katja. Jeg fandt dette link, da jeg kan forstå på produktet at det er dette aktive stof ARGIRELINE som gir virkningen. Og der er flere firmaer som forhandler dette på nettet, meget billigere end Jeunesse . Kh Louise http://www.argirelinecream.reviewdomo.com/where-to-buy-argireline-cream/

Frk. Blomst

Hej Katja.
Jeg er allerede meget begejstret for jeres T-zone peeling som jeg købte i fredags og min kæreste er lige så begejstret (ja, han bliver ofte tvunget til at smøre alle mulige ting i ansigtet, da han jo ved at mine råd virker) 🙂
Jeg ved ikke om du kan huske men jeg fortalte dig at jeg bruger Rønsbøls Tonic og klappen gik ned, da du spurgte mig om hvorfor? Jeg havde det som var til en eksamen, fordi jeg ved at du virkelig ar klog og jeg er nybegynder (og så er jeg utrolig dårlig til navne). Men nu har jeg kigget efter på ingredienslisten og
Rønsbøls ansigtsmist indeholder glycerin og niacinamid (B3), begge ingredienser er jo skønne, så derfor bruger jeg den efter jeg har renset mit ansigt 🙂
Knus

Helle

Hej Katja. Tak for dit gode råd, jeg har Nu været inde og købe på dit link, http://www.feelunique.com/p/Eyesential-15ml?aff=wgdk&siteid=82514 og glæder mig til at modtage produktet. Men tusinde tak fordi du gør obs på dette, så man ikke “spilder” sine penge og køber det samme produkt hos Jeunesse bare 3 gange dyrer. Men smart forretning de laver, at tage et gammelt produkt, og lægge i ny pakning og kalde det en NYHED!. Men endnu engang tak fordi Du gjorde OBS på dette. Mvh

Tina

Jeg har prøvet Instantly Ageless fra Jeunesse og synes det er helt fint at have på. Jeg kan sagtens mærke, at det strammer op, men det er bestemt ikke ubehageligt. Jeg er så også blevet gjort opmærksom på, at det holder i ca 7-10 timer – så det er et “her-og-nu” produkt – firmaet har andre anti-aging produkter, som arbejder på den lange bane. Jeg bliver ihvertfald en tilfreds bruger, når det kommer til Dk 🙂

MT

Hej. Jeres artikel der “frikender” stofferne er ikke helt korrekt da den undersøger stofferne hver for sig og den er fra 2003 ^^ Og de frikender det jo ikke helt, da deres første pointe er denne: The Panel considers that most of the formulations are not respirable and of the preparations that are respirable, the concentration of the ingredient is very low. Even so, the Panel considered that any spray containing these solids should be formulated to minimize their inhalation.

Kristina

Hej piger,
Jeg har lige fået et chok — jeg skal betale 242 kr. i Told for feelunique.com produkt. Det var ikke en plan 🙂 . Det koster alerede 330 kr at købe på deres hjemmeside. Hvordan man søger efter refundering?

anja

HVIS I havde lavet Jeres hjemmearbejde ordentligt, ville I have fundet ud af, at Jeunesse IKKE forhandles til home parties, hvad er det for noget sludder!?
Desuden er der aldrig nogen der har udtalt at Instantly Ageless er et nyt produkt. Jeunesse har blot fundet en fantastisk måde at sælge det worldwide, nemlig mund til mund. Typisk at få ondt i røven af andres gode forretnings idé. Læser man lidt videre, er Jeunesse’ øvrige produkter uden sammenligning -men nu var det jo heller ikke dem, Pudderdåserne testede… Bevares, hver har ret til sin mening -men læs fog ordentligt på tingene først?

Katja Moikjær

Kære Anja
Bare rolig, jeg har ikke det mindste ondt nogle steder 🙂
Hvis vi ikke kalder det for homeparties, men i steder kalder det pyramidesalg, er det så bedre? Det er denne forretningsmodel i hvert fald: http://www.jeunesseglobal.com/docs/JeunesseFinancialRewardsPlanUS.pdf
Kærlig hilsen Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *