Som nævnt i et andet indlæg, er der virkelig fyret op til et ordentligt knald på Valentines Day. The Body Shop har brugt anledningen til at lancere den mest ”voksne” duft, jeg kan huske. Den er tungere, mere krydret og langt mere sexet end de øvrige dufte i sortimentet. Den vil med garanti appellere mere til en ældre målgruppe, end de sædvanlige frugtige dufte gør, for den læner sig meget mere op ad de tunge blomstrende dufte fra halvfjerdserne.
Et gensyn
Som nævnt er duften tungere, varmere, mere krydret og så er den en del sødere på en helt anden måde end de fleste af duftene fra The Body Shop. Det er lidt sjovt, hvordan de forskellige trends og tendenser vender tilbage igen og igen. Om det er, fordi dufte generelt er dyrere, at det tager flere årtier, ved jeg ikke, men Smoky Poppy duften er afgjort en efterkommer af de krydrede dufte, som havde deres storhedstid sidst i halvfjerdserne. Det synes jeg er virkelig hyggeligt, for det var den type dufte, som vækkede min interesse for hele parfumeindustrien.
Symbol på kærlighed
Noterne er valmue på en fyldig bund af blomster, dybe trænoter og krydderier. Valmuer skulle være kendt fra den græske mytologi, som symbol på kærlighed og frugtbarhed, så det passer jo meget godt som akkompagnement til Valentines Day.
Selvom jeg selv elskede de tunge, søde, pudrede og meget krydrede dufte, som jeg altså er vokset op med og også selv brugte flittigt, da jeg gik i folkeskolen. Så tænker jeg, at de fleste unge kvinder vil finde den noget tung og voldsom. På den anden side vil jeg ikke udelukke, at vi måske er på vej tilbage til denne type dufte. Simpelthen fordi bølgen af frugtdufte er ved at aftage?
Produkterne
Serien Smoky Poppy omfatter syv forskellige produkter og et par gaveæsker. Emballagen er meget smuk holdt helt i sort med den smukke røde valmue på og produkterne er: Poppy Seed Scrub, Body Butter, Shower Gel, Body Lotion, Bath Bombs, Massage Oil, Eau de Toilette 30 ml.
Jeg har testet både Smoky Poppy Poppy Seed Scrub, Body Butter og Eau de Toilette.
Det er den letteste af de Body Butter, jeg har haft fingrene i fra The Body Shop. Den er lidt sej, men alligevel meget let i konsistensen, faktisk føles den lidt ligesom en lotion på huden. Scrubben er lækker, men det er rigtig ærgerligt, at den ikke er i en tube. For valmuefrøene, som jo er en hyggelig del af scrubben, sætter sig fast i gevindet mellem låg og dåse og det resulterer i, at den ikke lukker rigtigt eller lukker så grundigt, at den næsten ikke er til at få op igen.
Det er ikke en serie til de duftsarte, og slet ikke til dem med en snert af allergi, for naturligt nok er den stærkt parfumeret, og det skal man være til.
Smoky Poppy koster mellem 60-175 kroner og du finder dem i The Body Shop butikkerne rundt om i landet. Eller online i The Body Shop Webshop.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hvad med det tilhørende make-up, kommer det til DK? Ville rigtig gerne høre jeres mening ang. de der lip and cheek “chubby” sticks.. Specielt den der skifter farve alt efter hudens Ph-værdi!!! 😀
Hej Marlene
Jeg er i gang med at teste den as we speak…
Det er der allerede hele balladen! Det er SÅ fint!
Kh. Helene
Hejsa…jeg har med stor interesse læst flere (læs: mange) af jeres indlæg om bodyshops bodycremer, scrub mv. Tænker jeg har vildt lyst til at prøve bodycremen med jordbærduft. Men tænker så..Jeg der ikke kan tåle parfume i cremer til kroppen. Kan jeg tåle denne ? For eksempel er der lidt “naturlig parfume duft i Elsabeths Ardens body creme…og den kan jeg tåle.
Hej Liselotte
Hvis du fortæller mig præcis, hvilken creme fra Elizabeth Arden der er tale om, så kan jeg give dig et mere præcist svar. Ellers vil jeg sige nej. Der er nogle af de allergene parfumestoffer i: Limonene, Cinnamal og Linalool.
Kh. Helene
Hej Helene
Tak for svar. Det dækker fuldt ud.
KH Liselotte