Hellige makrel… Forkæl dig selv… Spar sammen… Køb den… Eller ønsk dig den i julegave! Det er et lille stykke af himlen, det er salighed på flaske… Det er en ansigtsolie. Øjeblikkelig aaahhhh-fornemmelse og den tørre, triste og slidte huds bedste ven. Kære læser… Lad mig præsentere Sisley Black Rose Precious Face Oil! Det mest forkælende og fantastiske jeg har gjort for min hud længe. Det lyder helt overdrevet… jeg ved det godt, men ikke desto mindre er det den eneste måde, hvormed jeg kan beskrive min oplevelse med det sidste skud på Sisley-familiens stamme.
Ansigtsolie
Olier har i mange år været på min hitliste, og jeg har mange favoritter. Når de nye mærker eller varianter bliver præsenteret, er jeg altid spændt og glad, desværre har jeg også altid tårnhøje forventninger, og det er langt fra dem alle sammen, som kan måle sig med de krav, jeg har til en olie.
I dag er det sjovt at tænke på, at jeg rynkede på næsen, da jeg for snart femten år siden stod med min første ansigtsolie i hånden. Der er sket en rivende udvikling siden, og de olier, som dengang var såkaldte ”tørolier”, kan næsten sidestilles med massageolier i dag, så fedtede er de.
Tør, trist og slidt
En ting er sol… så er der stress, manglende søvn, for mange arbejdstimer indendørs… Det er vist ikke nødvendigt, at jeg fortsætter med at remse alle de dårlige vaner op? Du kender dem godt, og det gør jeg desværre også. Især den sidste måned har været alt andet end blødsøden ved min hud.
Faktisk startede det allerede i slutningen af august, da der var en, som virkelig gav den gas med en eksfoliering til en behandling, jeg fik. Dagen efter havde jeg sår på kinderne, og så var jeg rigtig powerpink i ansigtet… det var ikke et kønt syn!
Favoritingredienser og skøn duft
Forandringen er stor, efter kun tre dage med Sisley Black Rose Precious Face Oil er huden gennemfugtet, plejet og styrket. Gløden og livet i huden er også vendt tilbage.
Selvom jeg har prøvet mange cremer med virkelig gode resultater, kan jeg ikke huske at have prøvet noget lignende. Fremover skal denne skønne olie agere redning og kur, når huden bare har det svært.
Ingredienserne efterlader ikke noget til tilfældighederne, squalane elsker jeg, og det er den jeg griber efter, når huden er tør og slidt. Avokadoolie er et hit, algeekstrakt er effektivt og vitamin E… det skal der være i. Der er også et par andre olier i, som jeg ikke har erfaring med, men de er meget fine i forhold til fedtsyreindholdet.
Er du allergisk overfor parfume er Sisley ikke et mærke for dig. Det er jeg heldigvis ikke, og derfor kan både min hud og jeg nyde den milde og meget behagelige rosen-, magnolie- og geraniumduft.
Sisley Black Rose Precious Face Oil koster 1305 kroner, og du finder den i udvalgte Matas, Magasin og Sephora og online hos Magasin og Matas.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Hej, den ser da lækker ud, hvad er indholdet specifikt? Altså INCI’en!
Pretty please! Har ikke kunnet finde det online!
Hej Lene
Helene har været optaget i Odense, men er helt sikker på hun nok skal vende tilbage til dig.
Jeg har desværre ikke selv haft fornøjelsen af at prøve olien, men jeg kan da kopiere en slags ingrediensliste her:
Plum oil (rich in omega 6): strengthens the barrier function and brings comfort and suppleness to the skin Camelina oil (rich in omega 3 and 6): nourishes, soothes and preserves the skin’s lipid balance Phytosqualane: nourishes, moisturizes and strengthens the skin’s protective film Natural Tocopherols: help to combat free radicals Unsaponifiables of avocado: regenerate, repair, nourish, soothe Padina pavonica: stimulates synthesis of glycosaminoglycans Black Rose extract: moisturizes and softens Bulgarian Rose essential oil: tones Magnolia essential oil: soothes Geranium essential oil: purifies
Helene vender tilbage til dig 🙂
Kh. Katja
Lene er det noget specielt, du søger? Send mig en mail, så får du gerne et billede retur :-* Men jeg orker simpelthen ikke at skrive den… Når jeg får et øjeblik kan jeg også lægge et billede af INCI’en ind i bunden af indlægget.
Kh. Helene
Er nok nødt til at kbe den i morgen:-)
Hej Tina
Jeg er så vild med den… Nøj hvor er den bare lækker!
Kh. Helene
Jeg synes at man hører og læser så meget godt om olie især her til vintermånederne. De beskytter vel mod kulden?
Jeg er ikke rigtig hoppet på dem, hvorfor ved jeg egentlig ikke. Vil du anbefale dem til alle hudtyper, selvfølgelig ikke til de fedtede? Og hvad med meget sart hud, hvilken olie vil du anbefale, gerne uden parfume? Ved at min hud snart går amok nu hvor vejret er begyndt at skifte.
Hej Louise
Jeg vil anbefale en olie, du kan lide duften af. Jeg er selv glad for ren mandelolie og hampefrøolie.
Kh. Helene
Kære pudderdåser
Jeg har lige købt jeres t-zone peeling. Selvom jeg kun har brugt den i tre dage, så er jeg på røven over effekten!! Min hud skinner slet ikke mere – heller ikke efter 7 timers arbejdsdag. Det er uden tvivl det mest effektive produkt, jeg længe har prøvet. Og det er kun efter 3 dage.. Wow.
Tusind tak for et godt produkt 🙂
Genialt Sofie <3 Det er jeg virkelig glad for at høre!
Kh. Helene
Lyder lækkert. Har øjet den flere gange i butikkerne, da jeg er vild øjenmaske og fugtmasker fra Sisley. De er bare det værd, og er sikker på olien også er det, men hvordan skal man bruge den? Er det til under natcremen, eller hvad med om dagen her til vinter? Tænker lidt på hvor i rækkefølgen den kan komme ind, og evt. i stedet for hvad (serum?). Mange hilsner og tak for en brugbar blog. I er de bedste <3
Hej Henni
Jeg bruger den selv om natten, faktisk som det eneste… men den kan også fint bruges under dine andre cremer eller om dagen :-*
Vil du bruge serum, skal det under olien.
Kh. Helene
Den lyder virkelig lækker. Jeg har i de sidste par år udelukkende brugt den rene abrikosolie fra Juhldal (Juhldal Face & Body Oil: http://www.naturoghelse.dk/shop/juhldal-pso-cosmediccare-145c1.html), så kan godt blive lidt utryg ved at skifte produkt, men måske man skulle give det et forsøg? 🙂
Hej Mette
Jeg er gammel fan af Juhldal, men denne olie er noget HELT andet! Jeg forstår udmærket din bekymring, især hvis det virker… Så har man mest lyst til at fortsætte… det kender jeg godt <3
Kh. Helene
E-vitamin piller fra apoteket er også gode.
Det er de bestemt, men det er ikke det samme… og så er jeg doven 😛 Jeg synes det er noget nas, sådan at prikke hul på dem!
Kh. Helene