Dette forår har GOSH virkelig overgået sig selv med hensyn til virkelig lækre nylanceringer, det er noget, som gør mig både glad og stolt. Glad fordi jeg får mulighed for at lege med nye spændende farver og skøn makeup og stolt, fordi GOSH repræsenterer lille Danmark i mere end 75 lande i verden. Det, synes jeg, er sindssygt sejt, og bare på den konto fortjener GOSH ærlig talt en stor hånd og et kip med hatten.
Som sagt, er jeg ret begejstret for nylanceringerne, og siden præsentationen i slutningen af februar, har jeg brugt både Forever Eye Shadow, de otte nye farver af Velvet Touch Lipstick og de små søde Lip Lacquer virkelig flittigt. Der er faktisk ikke gået en eneste dag, hvor jeg ikke har haft det ene eller det andet produkt fra GOSH på. De eneste mærker, jeg ellers har været SÅ trofast overfor, er MAC og Benefit, og det siger en hel del om kvaliteten.
Otte farver
GOSH Lip Lacquer er helt med vilje fyldt på en neglelakflaske, det er ikke for at skabe forvirring, men for at understrege at produktet til læberne altså er fuld af shine. Holdbarheden er god, men ikke som en læbestift, selvom både konsistensen og pigmenteringen gør, at især de mørkere farver holder længe på læberne. GOSH Lip Lacquer dufter sødt og frugtigt, men på ingen måde kraftigt.
- 001 Innocent Lips lys beige nuance med perlemor
- 002 Lovely Lips mørk beige nuance
- 003 Sweet Lips sart lyserød
- 004 Flirty Lips lys coral nuance med perlemor
- 005 Crispy Lips klar pink nuance
- 006 Funky Lips mørk pink nuance
- 007 Hot Lips gultonet rød nuance
- 008 Dangerous Lips mørk blåtonet rød nuance
GOSH Lip Lacquer koster 69,95 kroner, og du finder dem, hvor du ellers køber GOSH i Matas, stormagasiner, større supermarkeder og parfumerier. Online kan du købe Lip Lacquer i GOSH’s egen webshop, hvor du i øjeblikket kan få en medlemspakke, hvis du melder dig ind.
Hvor ser de lækre ud! Dem må jeg give en kigger 🙂 Gosh gør det jo utrolig godt for tiden!
Dem skal jeg helt sikkert have fingrene i! Særlig 006 og 008 ser interessante ud!
Hvoran er holdbarheden, hvis man spiser/drikker med dem på? 🙂
Hej Kathrine
Det vil jeg helst ikke udtale mig om, som nævnt holder de godt på mig, men de vil med garanti holde rigtig dårligt på Katja. Den mest korrekte beskrivelse af Lip Lacquer er en holdbar gloss, men altså en gloss og derfor ikke lige så holdbar som en mat læbestift… Jeg vrøvler, men jeg håber, at du forstår, hvad jeg mener 😀
Kh. Helene
I skulle vel aldrig have testet Chanels Aqua Vitalumiere foundation, har hørt meget godt om den, men er i tvivl om den er værd, at investere i.
Hej Anne
Jeg har testet den i et par dage, og jeg synes den virker meget lækker, farven jeg testede var lidt skæv til blege mig… men alt andet ved den var godt!
Kh. Helene
Så det er ikke en tint? Jeg synes indpakningen er lidt fjollet og kluntet, egentlig… Kunne ellers godt være fristet.
Hvordan er farverne/holdbarheden på Forever Eye Shadow?