Nem og holdbar alt-i-en neglelak: Rimmel Salon Pro

01.10.13
Rimmel Salon Pro 317 Hip Hop

Rimmel Salon Pro 317 Hip Hop Rimmel Salon Pro & Kate Moss neglelak

Hvis du vil have neglelak, der holder, med et minimum af indsats, så er Rimmel Salon Pro et oplagt valg.

9 af farverne er i samarbejde med Kate Moss, blandt andet disse fire farver, men alle 19 farver virker på samme måde:

Du skal ikke bruge hverken topcoat eller basecoat (det er faktisk en rigtig dårlig idé at gøre)

  • Læg to lag (tre lag for nogle af farverne, hvis du vil have de dækker fuldstændig)
  • Tørrer på meget kort tid
  • Holder længere end de fleste andre neglelak
  • Er supernemme at arbejde med

På mig holder de cirka fem dage. Det er meget fint for en neglelak på mig, især når det kun tager mig fem minutter at lægge den. Jeg ved virkelig ikke, hvilken slags mennesker producenterne af neglelak regner antal dage ud fra, men det er i hvert fald ikke nogen som mig. Fem dage er generelt meget pæn holdbarhed for mig.

Samtidig er Rimmel Salon Pro med sine to, hurtigtørrende lag enormt hurtig at lægge. At bruge yderligere base- og topcoat forringer faktisk holdbarheden, og der er bestemt ingen grund til det.

Jeg ved at mange derude har svært ved at stole på, at denne type neglelak med indbygget basecoat faktisk ikke misfarver neglene, men jeg må sige at hverken den røde eller blå har gjort det på mig.

Gummiagtig overflade og begrænsede farvemuligheder
Der er selvfølgelig også en bagside til denne form for neglelak, og det er dels overfladen og dels udvalget af farver.

Glansen er virkelig flot til at starte med på denne røde 317 Hip Hop. Men i løbet af næste dag bliver den helt anderledes “gummiagtig” i overfladen. Dette er endnu mere udpræget for de lyse farver som for eksempel den babypink 227 New Romantic.

Årsagen er temmelig sikkert, at jeg har et højt forbrug af både håndvaskning og håndcreme. Det hverken kan eller vil jeg lave om på, men disse holder dårligere glansen end de fleste topcoats, jeg ellers bruger.

Derudover er udvalget af farver måske ikke 100 procent efter min smag, og der er ikke mulighed for glitterlak. Der er perlemor i et par af dem, men resten er cremefarver helt uden shimmer. Ikke at der er spor galt i det, men det er et begrænset udvalg i forhold til mange andre serier. Måske begrænset af den særlige konsistens lakken har?

Hvis du har prøvet Rimmels I Love Lasting Finish, så er der efter min mening stor forskel på dem, selvom de ved første øjekast virker ens. I Love Lasting Finish kan jeg ikke få til at holde overhovedet i modsætning til den imponerende holdbarhed på Salon Pro.

Alt i alt er Rimmel Salon Pro den til dato nemmeste neglelak, jeg har prøvet, og mest holdbare set i forhold til indsatsen. Og det gør den til en velkommen og meget praktisk tilføjelse til min samling af neglelak.

Her kan du købe det
Rimmel Salon Pro Neglelak koster 60 kroner i Matas.

Du kan også lige nu finde ti af farverne på Asos til priser fra 27 kroner med gratis fragt.

(Koden ekspressdk giver stadig gratis 3 dages ekspresfragt på køb over 650 kroner på Asos, hvis du skal have andet end neglelak. Eller bare rigtig meget af det…)

PS. Hvis nogen af jer skulle finde på at spekulere over en sammenligning med Vinylux (anmeldelsen ER på vej), så holder Rimmel Salon Pro og CND Vinylux lige lang tid på mig. Jeg får cirka fem dage ud af begge produkter.

Vinylux er derimod i en helt anden klasse, når det kommer til udvalg af farver og finish – og selvfølgelig også pris. Men holdbarheden kan absolut sagtens sammenlignes, selvom teknikken bag er helt forskellig.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
17 kommentarer
Teresa

Jeg ville egentlig gerne prøve dem, men som dig så er jeg ikke videre imponeret over farveudvalget. Jeg kigger på dem hver gang, men jeg ender altid med at lade være med at købe…

Katja Moikjær

Du skulle nu næsten prøve en af dem. Der er nogle ok farver i blandt, hvis man kigger på dem enkeltvis.

Teresa

Åh, nu lokker du. Jeg snupper MÅSKE en med i morgen, når jeg køber Maybelline øjenbryns-mascara. I er nogle dyre bekendtskaber!

Katja Moikjær

Gjorde du det så? 😀

Negle Lir

Farveudvalget er ene og alene grunden til at jeg ikke ejer nogen af disse. Og jeg har gelénegle så holbarheden er jeg også ligeglad med 😉
Men til 27kr vil jeg altså lige hapse 2 hjem til min samling – tak for link :p

Katja Moikjær

Hvis du er ligeglad med holdbarheden, så ville jeg springe over. Det er den eneste grund til at vælge disse efter min mening.

Flisbeth

Det er ubetinget den mest holdbare neglelak jeg har Oplevet! Jeg er generelt heldig, hvis min lak holder 100% i mere end 24 timer…men disse fra Rimmel holdt i over en uge! Jeg var mere eller mindre målløs første gang…er det måske i virkeligheden stadig 😉 Jeg har dog brugt dem med base coat og det gjorde intet negativt for deres holdbarhed 🙂 Mit eneste “men” er farve udvalget…ville ønske det var bedre 🙂

Katja Moikjær

Hvilken basecoat brugte du sammen med dem?
Og ja – jeg er helt enig med dig ifht. farverne. 😉

Flisbeth

Seche Clear 🙂

StyleStories

Jeg er også virkelig glad for denne lak, den holder så godt og er rigtig nem at lægge! Jeg har den i en lækker pink, som hedder Jazz Funk, så fin 🙂

Katja Moikjær

Dejligt at høre 🙂

Katrine

Er der mon nogen der ved hvad forskellen på disse og Rimmel Lycra Pro er (hvis der er nogen)?

Katja Moikjær

Ingen 🙂 Disse hedder Rimmel Salon Pro med lycra. Men der har været nogle tidligere versioner, der har heddet andre versioner over temaet, som man ikke kan købe mere.

Annika

Det er virkelig mærkeligt, men da jeg prøvede Brit Pop (den blå) blev både fingre og negle seriøst misfarvede da jeg tog den af. Jeg måtte buffe det sidste misfarvning af neglen for at få det af. Brugte den godt nok med både basecoat og topcoat (OPI natural nail og Seche Vite) men det skulle vel ikke kunne være årsagen… Måske der var noget galt med den jeg havde købt? Tror jeg prøver at købe en ny.

Katja Moikjær

Jeg vil ikke udelukke, at det kan være det. Man skal IKKE bruge disse med hverken base eller topcoat.
Prøv den lige først engang til uden base eller top (evt. en tester i butikken) før du køber igen. Der er ikke nogen grund til at blive ved med at bruge penge på noget, hvis den ikke virker for dig.

Michelle

Jeg har den turkise/blå-lige, og jeg ville ALTID bruge underlak! Jeg havde blå negle over en uge efter! 😛

Naja

Hmm jeg er ikke begejstret; har prøvekørt ‘urban purple’ den sidste uge og den holder markant kortere tid på mig end f.eks. Essie. Den begyndte allerede at skalle af samme dag – og jeg har fulgt jeres råd til punkt og prikke. samtidig er børsten stor og kluntet. Til gengæld har jeg ikke noget at udsætte på glansen og farven er også fin.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *