Flydende læbestift: Shiseido Lacquer Rouge

24.09.13
Shiseido Lacquer Rouge fall 2013

Shiseido Lacquer Rouge fall 2013 Shiseido Lacquer Rouge fall 2013 Shiseido Lacquer Rouge fall 2013

Det er nærmest umuligt at snakke om Shiseidos Lacquer Rouge uden også komme til at nævne Chanels hedengangne Rouge Allure Laque.

Hvorfor de udgik i sin tid, er mig stadig en gåde, for det var virkelig en unik og fantastisk flydende læbestift, der ikke er set magen til.

Shiseidos Lacquer Rouge minder dog på mange måder om den. Det er en pigmenteret og glansfuld flydende læbestift, som jeg er blevet glad for, og siden jeg opdaget den, har jeg savnet Rouge Allure Laque lidt mindre – trods alt.

Der er dog en væsentlig forskel i forhold til forbilledet fra Chanel, og det er holdbarheden. Der kommer Shiseidos ikke på siden af den gamle Rouge Allure Laque.

Men når det så er sagt, så er der mange andre grunde til at elske flydende læbestift som denne. De er cremede, plejende og generelt meget behagelige på læberne. De er nemme at lægge, og pigmenteringen på nogle af de mørkere farver kan være noget særligt. Der er høj glans på mange af farverne, der næsten kan blive en krydsning mellem læbestift og gloss.

På den anden side oplever jeg også, at de mere nude farver kan være nemmere at gå til end traditionelle læbestifter – især for nybegyndere. Jeg har set min mor (hvis I kendte min mor, ville I vide, hvor vildt det er!) være begejstret for en læbestift af denne type.

Nye farver til efteråret: Tokyo Colour
De tre farver på billedet her er nye farver fra Shiseido til efteråret 2013, der netop er kommet i butikkerne. Shiseido kalder deres efterårskollektion af læbestifter for Tokyo Colour. Der kommer seks nye farver af Lacquer Rouge og 10 nye farver af den klassiske læbestift Perfect Rouge.

Kinesiske Sui He er ansigt på kollektionen. Hun er den første asiatiske model til at være ansigt for Shiseido udenfor Asien, og hendes ansigt og bedrift har givet genlyd modeverdenen over.

GD817 Athena
Athena er intet mindre end en guldfarvet læbestift. Jeg skulle tage tilløb til at prøve den, men jeg blevet meget positivt overrasket over, hvor klædelig den er – især om aftenen. Den er sjov, festlig, anderledes og virkelig pæn. Jeg ser mig selv bruge den til vinterens fester med sort eyeliner og nude øjenskygge. Der er et billede lige nu på instagram (@pudderkatja) og på facebook.

RD314 Deep Coral
Deep Coral er en nem og anvendelig farve at bruge. Det er en nedtonet koral ovre i det jordfarvede, som er en fin hverdagsfarve, jeg har brugt meget, siden jeg fik den.

RD413 Sanguine
Sanguine er en fin semitransparent rød læbestift med gyldne undertoner, der bringer tankerne hen på rød japansk lak.

Den kan også være en god løsning, hvis du gerne vil gå med rød læbestift, men ikke rigtig tør komme i gang. Jeg lærte selv i tidernes morgen at gå med rød læbestift ved at bruge MACs Cockney, og denne kan lidt det samme: Det er en fin rød farve, som i modsætning til de fleste røde læbestifter ikke dækker læberne helt, og derfor er mindre markant.

Her kan du købe det
Shiseido Lacquer Rouge koster 210 kroner i blandt andet Magasin og udvalgte Matas. Du kan også købe Lacquer Rouge hos Nelly, men ikke de nye efterårsfarver.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Janie (AngelQueen)

Åhh ja lækker glans til læberne og en læbestift som plejer på samme tid er bare lækkert.
Besøg evt. bloggen og deltag i min elegante giveaeay. (www.angelqueen.dk) Du kan vinde en fint By Biehl armbånd.
Tak for en altid spændende og informativ blog.
ILYG

Helle

Det lyder virkelig som en skøn form for læbestift. Elsker når de både giver farve og pleje – og holdbarhed ikke mindst. Jeg har lige købt en læbestift fra Elizabeth Arden i guldetui, og så forleden på instagram at I også har prøvet dem, så jeg glæder mig til at høre jeres mening 🙂 Personligt er jeg begejstret og elsker det lækre etui!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *