Dagens duft: Donna Karan Cashmere Mist Eau De Toilette og Deodorant Stickd

18.09.13
Donna Karan Cashmere Mist

Donna Karan Cashmere Mist

Denne duft har fulgt mig i rigtig mange år, måske er det faktisk den, som har fulgt mig længst. Jeg købte den i 1994, som også var året, hvor jeg købte min første hvide silkeskjorte. Nu er det måske helt almindelig påklædning, men for mig, som ellers gik i hullede jeans og sorte t-shirts (med motiver fra diverse death metal bands), var det virkelig stort. Jeg kan stadig huske, hvordan følelsen af at være blevet ”voksen” fik mig til at rette ryggen.
Det er lidt samme følelse jeg får stadig, duften får mig stadig til at rette ryggen og føle mig som en kvinde. Det var nemlig også den jeg duftede af, da jeg mødte min mand og han forbinder den rigtig meget med mig.
Cashmere Mist dufter pudret af læder og forskellige typer træ, som bliver blødt op af en sødme fra vanilje og jasmin. Moskus og rav runder duften af og får den til at holde længe (på mig i hvert fald).

Verdens bedste deodorant
Egentlig troede jeg, at Cashmere Mist var udgået, det er nemlig en del år siden, jeg købte den flakon, som jeg for ganske nylig brugte op. Da jeg i anledning talte med den skønne dåse, som laver PR for Donna Karan i Norden, spurgte jeg selvfølgelig til duften. Ganske få dage senere modtog jeg en skøn pakke med en ny flakon og en kuvert hvorpå der stod: Verdens bedste deodorant.
Det er sindssygt mange år siden, jeg sidst har ejet en parfumeret deodorant, men jeg er afgjort tilbøjelig til at give hende fuldstændig ret. I kraft af den pudrede duft føler man sig både ren og frisk. Og så holder den forbløffende godt, faktisk holder den uden problemer hele dagen trods et temmelig højt aktivitetsniveau.

Donna Karan Cashmere Mist Deodorant Stick koster 210 kroner og Eau De Toilette koster 360 kroner for 30 ml. og 495 kroner for 50 ml. Du finder duften i Magasin, Sephora, udvalgte Matas og parfumerier. Online finder du den i Matas’ webshop.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
8 kommentarer
Laura

Hvilke deo’er kan i ellers anbefale? Bruger den tyrkise fra Vichy, og den er sådan set ok, men synes den lugter lidt af mand/barberskum…. Det skal være noget rimelig effektivt.

Helene Randløv

Hej Laura
Jeg er som nævnt i dagens indlæg:
https://pudderdaaserne.dk/2013/09/19/dagens-shopping-pa-ekskursion-med-eva/
meget glad for Sanex Sensitive i øjeblikket. Desværre kommer jeg til at lugte af ged, når jeg bruger Vichy… Så den er jeg ikke udpræget fan af :-D.
Jeg tester deo’er i øjeblikket, fordi den jeg har brugt siden gymnasiet er udgået (CHOK!!!).
Anyways Sanex Sensitive dufter godt og ganske lidt, så den ikke laver ballade, når jeg tager duft på.
Kh. Helene

Chau

ej hvor er du heldig. Jeg her også fan af Cashmere mist og har præcis den samme flacon som på billedet.
Det var virkelig et gensyn at se den her. Jeg har også haft mine i mange år, så længe at jeg ikke kan huske hvornår den blev købt.
Kunne godt tænke mig deodoranten 😉
/Chau

Helene Randløv

Hej Chau <3
Jeg føler mig virkelig også meget heldig <3
Jeg ved ikke hel hvad nummer denne er i rækken, men den, jeg lige har tømt, var fra da yngsten var begyndt at gå… Så måske 6-7 år gammel…
Prøv den…Den er rigtig god og så er det virkelig skønt med samme duft under armene 😛
Kh. Helene

Chau

ps. matas kører vist med 25% på alle deres dufte nu 🙂
Ved du om det gælder deodoranter også?
/Chau

Helene Randløv

Genialt! Tak for tip :-*

Mia

Også min yndlings! Vil da glæde mig over den ikke er udgået, om de ellers sagde sidst jeg var i matas….

Helene Randløv

Hej Mia
Det må da være i den Matas, den er udgået…
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *