10 skønne ting at bruge en tandbørste til

14.08.13
INDIVIDUAL by Jordan

INDIVIDUAL by Jordan

Sponsoreret indlæg

Jordan har skabt en ny serie tandbørster i lækkert design. Tord Boontje, Karin Mannerstål og Susanne Schjerning har designet hver deres kollektion for INDIVIDUAL by Jordan. Du kan lige nu være med i konkurrencen om en personlig shopper og 20.000 kroner at shoppe for. Det eneste du skal gøre, er at se nærmere på de forskellige tandbørste designs her og stemme på din favorit her. Vores favorit fører faktisk konkurrencen lige nu.

Uundværligt skønhedsredskab
Man skal børste sin tænder hver gang… og alt det der, men der er faktisk mange andre ting, som en blød tandbørste er det bedste redskab til. Når det kommer til de daglige skønhedsritualer, er en tandbørste faktisk uundværlig.

Uanset hvordan du vælger at bruge din tandbørste, skal det gøres forsigtigt. Herunder har vi samlet de forskellige måder, vi selv bruger tandbørster. De fleste af nedenstående fif er kommet til, ved simpelthen at mangle et bedre redskab eller en bedre metode. Det kan ikke understreges nok, at bevægelserne skal være blide, og at tandbørste skal være en blød model. Min anbefaling er at have et lager af tandbørster og altid et par stykker i reserve. For det er naturligvis ikke den samme tandbørste, du skal bruge til alt her under.

1. Eksfoliere læber
Læberne forbliver bløde og pæne, hvis du stille og roligt masserer dem med en blød tandbørste mindst et par gange om ugen. Husk at smøre med masser af læbepomade bagefter.

2. Peeling af næsen
Det er til at blive vanvittig af, når noget sidder fast mellem tænderne. Sådan har jeg det også, når jeg får noget op under neglene. En af de ting, jeg virkelig ikke kan fordrage at få under neglene, er skrubbecreme. Løsningen på mit problem viste sig at være en tandbørste. Jeg kom på det, mens jeg stod der med maske i ansigtet og fordrev tiden med at børste tænder. Jeg har altid en del rene, desinficerede og skoldede tandbørster liggende, og sådan en fandt jeg frem til at få skrubbet næsen. Det virkede perfekt, næsen blev skrubbet blidt og effektivt uden, at jeg fik cremen under neglene, og derfor har jeg gjort sådan siden.

3. Styr på øjenbrynene
Tandbørsten er også ualmindelig effektiv, når det gælder om at få styr på øjenbrynene. En lille smule voks eller hårlak på tandbørsten, kør den over brynene, og vupti så bliver de, hvor de skal.

4. Rense negle
Når der er noget, som sætter sig fast under neglene, er en tandbørste genial at have ved hånden. Hårene på børsten har præcis den rette længde, til at nå ind til det der nu sidder fast. Og derfor er den min bedste ven.

5. Misfarvede negle
Er dine negle blevet misfarvede af neglelak, kan du med meget stor fordel bruge en tandbørste til at skrubbe neglene med en ”whitening” tandpasta. Det kan få de fleste misfarvninger til at (så godt som) forsvinde.

6. Pleje neglebåndene
I takt med at jeg bruger mere og mere neglelak og dermed udtørrende produkter i nærheden af hud og neglebånd, er det essentielt med gode plejeprodukter især til neglebåndene. Her har jeg igen haft stor glæde af en tandbørste, for der er simpelthen ikke noget bedre end tandbørsten til at skubbe neglebåndene op og sørge for, at de ikke bliver tørre og træls. Jeg bruger tandbørsten sammen med en olie hver aften.

7. Lægge fimrehår ned
Tandbørster er geniale til at lægge fimrehår ned i skilningen. En lille smule hårlak på børsten, læg hårene ned ved hjælp af børsten og der bliver de siddende, uden man skal rode ved resten af frisuren.

8. Styr på hjemmehårfarvning
Under hårfarvning kan en tandbørste også være ganske nyttig, du kan bruge den til alle de små hår i panden eller nakken, som ellers kan forårsage enten store pletter hårfarve på huden eller ufarvede hår i det farvede hår.

9. Rense kamme og hårbørster
Hvis du har smaltandede kamme, ved du, at de godt kan blive ret nassede med tiden. Her er tandbørsten igen praktisk, fordi hårene let kan komme til at rense mellem de tætte tænder. Metoden er også glimrende til hårbørster, når du altså har fjernet håret med en hårnål, hæklenål eller lignende.

10. Rengøre smykker
Både armbånd, halskæder, urremme, ørenringe og især fingerringe har rigtig godt af at få en ordentlig tur med tandbørsten. Der samler sig rigtig meget ulækkert inde under dine ringe: døde hudceller, håndcreme, sæberester og bakterier, som får optimale levevilkår i det varme og fugtige miljø og i sidste ende kan være skyld i kontakt eksem. Det viser sig som rødt kløende udslet, men det er heldigvis nemt at komme til livs med god smykkehygiejne.

Tandbørsten skal være blød!
Hver eneste gang jeg står i supermarkedet, bliver jeg lige forundret over det altid enorme udvalg af medium og endda af hårde børster. Hvorfor er de der, er det ikke børnelærdom, at man skal børste tænder med en blød tandbørste? Jeg har i hvert fald fået tudet ørene fulde med det hele mit liv, derfor forstår jeg det simpelthen ikke. Både tandbørster med medium og hårde børster er ALT for hårde, og man slider unødigt på både tænder og tandkød. Hvis først tandkødet begynder at trække sig tilbage, så kommer det aldrig tilbage, så du skal starte med at passe på dit tandkød nu.

I forbindelse med at vi fik tandbørster tilsendt, så vi kunne nyde de fine designs, ringede jeg til det rare menneske, som havde sørget for, at jeg modtog pakken. Det var nemlig med stor undren, at jeg åbnede kuverten, hvor indholdet bestod af nogle bløde, men også af flest medium tandbørster. Derfor ringede jeg for at få en forklaring.

Forklaringen er enkelt: Der er simpelthen 50-60 % af befolkningen, som insisterer på at købe medium tandbørster eller dem, der er hårdere (gys). Hvis du er en af dem, så håber jeg virkelig, at du vil overveje dit valg ekstra godt næste gang. Dine tænder vil elske dig for det, og til gengæld vil de holde sig bedre, og dit tandkød vil pænt blive, hvor det skal. Ja, ja… nu er jeg færdig med at prædike!

INDIVIDUAL by Jordan
Derfor er min favorit blandt INDIVIDUAL By Jordan tandbørsterne selvfølgelig også blød. Men den er også fin. Rigtig rigtig fin endda. Jordan har fået tre designere til at designer hver deres kollektion af tandbørster. Susanne Schjerning, hvis drømmende fine sengetøj Katja sover I de fleste nætter, Tord Boontje som er kendt for især sine fine tekstiler (og som vi begge er pjattede med), og Karin Mannerstål, hvis produkter vi ofte møder i IKEA. Det er virkelig ikke hvem som helst, Jordan har inviteret indenfor.

Tandbørsterne findes i to modeller med henholdsvis stort børstehoved/tykt håndtag og lille børstehoved/smalt håndtag. Du kan vælge mellem medium og soft, og nu er du selvfølgelig ikke i tvivl om længere, hvad du skal vælge…

Og ja, det er måske pjattet at købe en tandbørste i et særligt design, for de andre virker lige så godt. Men lige siden jeg var en lille pige har jeg nøje udvalgt den lilla eller pink, eller hvad der nu var yndlingsfarven, når jeg skulle købe ny tandbørste. Det betyder altså noget, så vi har selvfølgelig også en klar designfavorit her.

  • Vi har været fans af Tord Boontje i mange år, så det MÅ være en af hans.
  • Den er blød!
  • Det er en REACH med et lille hovedet og langt skaft (en historie med en visdomstand, der driller langt bagude).

INDIVIDUAL by Jordan

Hvilket af de mange designs er din favorit?

Husk at din stemme giver dig en plads i konkurrencen om en personlig shopper og 20.000 kroner at shoppe for.

Synes du vi mangler noget på listen over, hvad man ellers kan bruge en tandbørste til? Måske nogle ikke-skønhedsrelaterede ting?

Sponsoreret indlæg

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
18 kommentarer
Trine

En tandbørste er også genial, hvis øjenvipperne klumper sammen, når man lægger mascara.
Og så er den god at gøre toilettet ren med (når man er færdig med at værste tænder…:-)). Omkring trække op knappen og hængslerne til brættet, hvor det kan være svært at komme til.

Pudderdåse Katja

Oh – det med toilettet, det skal jeg huske

Negle Lir

Til at gøre rent med. Skidtet/kalk der samles rundt ved kanten der hvor vandhanen sidder fast i bord eller vask. Og det der hul der er i håndvaske. Ligeledes til at skrubbe kanten der hvor vandet kommer ud i wc’et, bvadr der kan blive ulækkert deroppe :/

Pudderdåse Katja

Jeg kan godt se, jeg skal til at bruge gamle tandbørster mere i rengøringen

Frk.N

Elsker, at I som bloggere laver så grundige indlæg, også når de er sponsoreret.
Jeg har intet problem med bloggere får sponsorting, det er helt naturligt, men jeg sætter virkelig pris på, at det også bliver taget seriøst og munder ud i gennemarbejdede blogindlæg som rent faktisk har en mening, og endda udafhængigt af den sponsorerede “gave”. Så mange tak for det!
p.s. jeg har også hørt noget om, at man kan rense sine sko med sådan en tandbørstefætter 🙂

Pudderdåse Katja

Tak Frk.N
Det betyder rigtig meget, at du siger det <3
Mmmh sål eller skind? skindet kan vel ikke have godt af det?

Frk. N

Tror primært, at det er sålerne eller gummiesko man kan rense med en tandbørste, for nej skind kan bestemt ikke have godt af det.

k.

kære pudderdåserne,
kan I komme nærmere ind på peeling af næsen?
jeg har været meget akneramt de sidste 7 år af mit liv, og har været på et utalt af cremer og piller. Min hud er ok nu takket være A-derma (dog fyldt med røde år, jeg aldrig synes at slippe af med), men mine næsefløje synes ALDRIG at forbedre sig. De er altid ildrøde og fyldt med synlige porer og hudorme. Er meget træt af det, og må vist sande at a-derma ikke løser dét problem.
Har I nogle tips til at løse det – fx ved brug af tandbørste? 😉 findes der nogle cremer ell. lign, der hjælper?
på forhånd tusind tak
hilsen K

Pudderdåse Katja

Hej K
Det kan du tro. Tandbørste er ikke lige førstevalg til det – prøv at læse her: https://pudderdaaserne.dk/2011/08/21/forstorrede-porer-og-hudorme-eksfoliering-og-peeling/
/Katja

Anette

Jeg er sygeplejerske på en skadestue, der bruger vi gerne en blød tandbørste til at rense hudafskrabninger med meget skidt (f.eks. Efter et styrt på cykel)… Det skal dig nævnes at vi bedøver såret inden vi renser det 🙂

Pudderdåse Katja

Er det rigtigt? Det er god viden 🙂 Tak

Karina

Dåser! Jeg bøjer mig i støvet! Samtlige 10 anvendelsesmuligeder var helt nye i mit repertoire. Mine egne dækker mere noget med snaskede kalkrande rundt om vandhanen/vaskens udløb eller rensning af cykelkæder;-) Ikke helt samme grad af beauty charme, vel?

Pudderdåse Helene

Hej Karina
Nææ ikke super dullede anvendelser, men ikke mindre nødvendige 😉
Kh. Helene

Teresa

Jeg har altid fået at vide af alle mine tandlæger om, at jeg skal huske at bruge en tandbørste, der er medium!
For de bløde er alt for bløde, siger det?

Pudderdåse Helene

Hej Teresa
Sært! På tandlægehøjskolen lærer de noget andet.
Hvis tandbørsten er for hård, er det lettere at skade tandkødet. Det kan forårsage tilbagetrækningn af tandkødet, hvilket igen betyder at tandbenet er blottet. Hvis man fortsat giver den gas med for hårde tandbørster, laver man ridser i tandbenet, hvilket med tiden medfører knækkede tænder.
Kh. Helene

Pudderdåse Katja

Jeg har selv ved at bruge en medium tandbørste fået børstet mit tandkød for langt væk. Så efter skældud fra min tandlæge er jeg nu korrekset tilbage til en blød tandbørste. Så kan jeg lære det – tandkødet kommer ikke tilbage.

Casper

Det er især en god idé at bruge sin tandbørste til at rense smykker med, istedet for at smide den ud! 🙂

Helene Randløv

Hej Casper
Sandt! Især indersiden af ringe, som ellers bliver ret klamme.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *