Make Up For Ever Aqua Rouge: Ultra-holdbar læbestift

19.05.13
Aqua Rouge fra Make Up For Ever har en ultraholdbar tyndtflydende læbestift i den ene ende og en transparent gloss i den anden ende.
Make Up For Ever Aqua Rouge
Aqua Rouge har en flydende læbestift i den ene ende og en transparent gloss i den anden ende.
Make Up For Ever Aqua Rouge nummer 16
Make Up For Ever Aqua Rouge nummer 16
Make Up For Ever Aqua Rouge test
Efter fem timer og en børnefødselsdag ser Aqua Rouge stadig sådan ud (med opdateret gloss).

 

Kender I Max Factors Lipfinity og den slags læbestifter? Make Up For Evers Aqua Rouge læbestifter er som en ultimativt forbedret version af dem.

Aqua Rouge holder LÆNGE, men i modsætningen til de tidligere læbestifter af den type, så udtørrer de ikke læberne og føles helt anderledes behagelige at have på.

MAC, Max Factor, Estée Lauder, Maybelline og andre har haft deres versioner af det i bund og grund samme koncept: ‘Tokomponente’ læbestifter med en ultraholdbar og knitrende tør flydende læbestift sammen med en gloss til at lægge ovenpå. Alle de versioner, jeg har prøvet indtil nu, har været superholdbare, men også en temmelig tør og hønserøvslignende fornemmelse på munden.

Holdbar læbestift uden hønserøv
Make Up For Ever føles anderledes. Jeg kan gå så vidt som til slet ikke at bruge glossen ovenpå og stadig synes, at det føles ok. Helene er også fan, og hun har aldrig kunne holde nogle af de førnævnte mærker ud, fordi de føltes for tørre og stramme på hendes læber.

Derudover så er farverne med de nyeste forårslanceringer i 2013 en sand fornøjelse. I stedet for brun, brun og brun, som hos Max Factor Lipfinity, så er der både pink, rød og orange.

Holdt fem timer og en børnefødselsdag
Billedet her er taget fem timer EFTER, jeg har lagt min Aqua Rouge. I mellemtiden har jeg været til børnefødselsdag med boller og grillpølser. Det er uhørt for en læbestift på mig.

Her kan du købe det
Make Up For Ever forhandles hos Sephora i Danmark. Aqua Rouge koster 185 kroner.

Kan du få din læbestift til at holde?

Make Up For Ever Aqua Rouge number 19
Til Danish Beauty Award havde jeg nummer 19 på
Make Up For Ever Aqua Rouge nummer 18
Helene havde nummer 18 på
Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
14 kommentarer
Baysen

Åh! Det er jo lige sådan en læbestift, jeg har brug for! Jeg vil så gerne bruge læbestift, men de er altid alt for udtørrende eller har minus holdbarhed… Bare ærgerligt, at denne ikke er tilgængelig i Jylland 🙁

Pudderdåse Katja

Ja – nu må de godt snart åbne den Sephora i Jylland!!!

Modedullen

Hej
jeg vil lige henlede jeres opmærksomhed på denne her:
http://eyeslipsface.co.uk/en/restofworld/lip-stain/lip-stain/invt/82500
Den er billig og har stort set samme effekt – og den virker ikke tør eller noget.
Den har jeg brugt en del (især på mit barn, der elsker at have læbestift på – denne her smitter nemlig ikke af. Til gengæld skal den fjernes med makeupfjerner, ellers kan den ikke komme af!)
mvh
Mette

Pudderdåse Katja

Åndsvage elf-hjemmeside – dit link virker ikke. Hvilket produkt er det, du prøver at linke til?

Modedullen

Hmmm, linket virker her. Og som det fremgår af linket, hedder produktet Lip Stain – af udseende ligner det fuldstændig det, I skriver om her….
mvh
Mette

Pudderdåse Katja

Tak 🙂 Der er som sagt rigtig mange andre, der laver produkter, der ligner dette af udseende. Men jeg har aldrig prøvet elfs, det må jeg gøre.

Christine

Tak for anmeldelsen. Det ville være rart, hvis I ville nævne, om der var duft/smag i, når I anmelder læbestifter. Jeg klarer ikke en hel dag med kunstig vanille- eller jordbærsmag!

Pudderdåse Katja

Sorry, det plejer jeg også at gøre hver gang, det er også meget vigtigt for mig 🙂 Disse er ret anderledes. Selve den farvede halvdel er parfumeret, men når den tørrer ind forsvinder duft og smag. Den har en umiddelbar sødlig duft af violer, men den forsvinder som sagt, når den er tørret ind. Den transparente gloss er uden parfume og smag.

Bodil P

Jeg er storforbruger af Lauder udgaven, vil dog lige give MakeUp for ever en chance….

Pudderdåse Katja

Prøv den – og lad os høre, hvad du synes 🙂

Anne-Sofie

Uh, den lyder virkelig god! Holder den også, selvom man kysser? Min kæreste er ved at gå grassat over, at jeg altid laver lyserøde pletter på ham, når jeg har læbestift på 😉

Pudderdåse Katja

Jep 😀
Indenfor anstændige grænser naturligvis 😉

Anne-Sofie

Jeg fløj i Illum og købte den her igår. Den er jo helt fantastisk! Jeg er simpelthen så glad for den allerede, og den er alle pengene værd. Tusind tak for anmeldelsen, det var lige sådan en læbestift jeg har ledt efter.

Pudderdåse Katja

Hvor er det skønt at høre

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *