Tirsdagstip: Under cover

20.02.13
Bums

Bums

Hvornår er det egentlig man bruger hvad? Skal man gøre meget ud af at dække rødme før foundation, eller skal man hellere vente til efter? Min holdning er, at du skal vælge den løsning, som virker bedst for dig. Hvis jeg for eksempel har en rigtig rød bums, som jeg gerne vil have dækket, foregår det i etaper.

Mission: dæk en bums
Først og fremmest er det meget vigtigt at huske, at den, som ser bumsen mest, er dig selv. Dernæst skal du huske på at i tilfælde af, at bumsen er hævet, kan den synes endnu større, fordi den kaster en skygge på området under. Hvis du har mange bumser, skal du måske overveje at opbygge et kit, så du altid har corrector, foundation og concealer som passer, uanset hvilket humør din hud er i.

  1. Start med corrector i gul eller grøn. En corrector vil neutralisere rødmen og sørge for at rødmen ikke skinner igennem din foundation.
  2. Læg din foundation, som du plejer, men undgå at gnide på eller omkring bumsen. Lette duppende bevægelser med svamp eller pensel virker bedst.
  3. Er du stadig ikke helt tilfreds, kan du lægge concealer over bumsen.
  4. Et helt tyndt lag pudder vil sætte din makeup, så den holder længere.
  5. Når bumsen er dækket er det forbudt at pille eller røre området.

Det er selvfølgelig ikke helt let at stå på den måde, hvis man har mange bumser. Man kan sagtens afvige fra ovenstående og finde sin egen måde. Husk blot på at du skal gå efter den letteste dækning, alle de steder hvor et tykt lag makeup ikke er nødvendigt.

Billedekilde: Nico Bartés Natural Beauty Blog

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
Emma A.

åhh.. den kender vi vidst alle og det er bestemt ikke sjovt.. øv. men hey.. hellere en tirsdag end fredag, ikke?!

Sarah

Hvilken grøn/gul corrector bruger du?

JEG ANBEFALER: | Daniel Ishøj

[…] Under cover “Hvornår er det egentlig man bruger hvad? Skal man gøre meget ud af at dække rødme før foundation, eller skal man hellere vente til efter? Min holdning er, at du skal vælge den løsning, som virker bedst for dig. Hvis jeg for eksempel har en rigtig rød bums, som jeg gerne vil have dækket, foregår det i etaper.” Klik her for at komme til indlægget. […]

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *