Slip din indre skurk løs: MAC Venomous Villains

04.10.10
MAC Venomous Villains

MAC Venomous Villains

I dag er MACs store efterårskollektion Venomous Villains kommet i butikkerne, og Pudderdåserne har selvfølgeligt set nærmere på den længe ventede kollektion. Der er ingen tvivl om, at kombinationen af MAC og Disney er meget eftertragtet, og da jeg kom i dag kl. 12 var det første produkt allerede udsolgt. Så du skal skynde dig, hvis du vil være sikker på, at få det du kommer efter.

Overordnet er kollektionen delt ind i fire kendte Disney skurker; Cruella de Vil, Malificent, Evil Quen og Dr. Facilier. Hver skurk har sin egen kollektion med sit ansigt afbilledet på produkterne.

Maleficent: Glitter fantastic
Noget af det mest omtalte ved hele denne kollektion har været neglelakkerne. I Malificent kollektionen er der tre neglelak, som glitrer, changerer og fortryller. Fra venstre mod højre er det Mean & Green, Bad Fairy og Formidable!. De er alle tre skønne og meget anderledes og skifter farve, hver gang man kigger på dem. Hvis du skal til USA, så tjek Orly, der har to neglelakker, Galaxy Girl og Space Cadet, der er identiske med to af MACs men meget billigere.

MAC Venoumous Villains neglelak

Malificent har også glitter til øjnene med de nye mineralske øjenskygger She Who Dares og My Dark Magic. Når du bruger dem, som de er, tænker du blaaah, men læg dem oven på en base i form af en øjenskyggeprimer eller creme øjenskygge, og du har mørke, dramatiske farver med masser af glimmer.

MAC Venoumous Villains Mineralized Eyeshadow

Malificent har også kollektionens mest markante læber med Wrong Spell, som er en dramatisk mørkebordeaux lipgloss, Violetta læbestift som er en suveræn lilla (og allerede udsolgt) og Dark Deed, som er en mørk blodrød. Revenge is Sweet Lipglass er en mere diskret pink. Kollektionen byder også på Briar Rose Beauty Powder, som er en diskret mat babypink blush.

Dr. Facilier: Magisk pudder
Det mest interessante ved Dr. Facilier kollektionen er Magically Cool Liquid Powder. Det er en pudder, der bliver fugtig på huden (vil slet ikke vide hvad der er i den) og lægger sig som en fin highlight med shimmer. Derudover er der tre pigmenter; Melon, Brash & Bold og Push The Edge. De er mindre interessante, Melon er en permanent del af MACs produkter og de to andre så vi for et år siden sidst. Der er også en Lip Gelee i farven Resort Life, som er en lipgloss uden ret meget farve men med overdreven meget shimmer. Jeg er ikke nogen stor fan af den.

Det er jeg tilgengæld af MACs Greasepaintsticks, som der er to af i denne kollektion, og som vi kun ser, når de kommer med specielle kollektioner som denne. Produktet er en slags øjenskygge i stickform, som kan bruges som superholdbar eyeliner, base og alt muligt andet. Især farven French Quarter, som er en mørk mørkebrun med diskret multifarvet shimmer.

Evil Queen: Æblekinder
Den onde dronning fra Snehvide har fået en række mere traditionelle produkter. Især blushen Bite Of An Aplle skiller sig ud, som en ret unik koralrød mat blush, som ikke ligner noget andet. Helene er helt forelsket, og så har den jo altså bare et super fint navn.

MAC Bite Of An Apple blush

Der er også et par rigtigt fine lipgloss, Strange Potion, som er en super klædelig varm ferskenpink og Hot House som er en dyb hindbærrød. Der er tre violetter og blommefarvede øjenskygger, som da sikkert er pæne og lilla, men som bare ikke gør noget for mig. Der er også et par læbestifter og en Beauty Powder, som er en pudder med let shimmer, og som jeg aldrig har forstået formålet med.

Cruelle de Vil: Gaaaaab
Cruella de Vil kollektionen gør intet for mig, desværre for Cruella de Vil havde fortjent en bedre kollektion. Der er en sort øjenskygge, Carbon, som er en del af den permanente kollektion, en rød øjenskygge De-Vil som ligner Coppering fra den permanente kollektion fuldstændigt og Sweet Joy som er en lys champagne og nemt kan erstattes af 117 andre øjenskygger. Der er også læbestifter, lipgloss, en MEGET mørk blommefarvet blush, en Beauty Powder og en eyeliner, som MAC altid har. Wicked Ways Lip Glass er dog ret fed, det er en meget heftig kirsebærrød.

Køb MAC i Magasins webshop her.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
3 kommentarer
MAC Venomous Villains ? køb – Danske Modeblogs

[…] hypede kollektion baseret på Disney-skurke kan nu fås i Magasin – tak til Pudderdåserne for heads up Heldigvis for mig – og måske uheldigvis for min bankkonto – ligger […]

Kat

Jeg synes, der er nogle rigtig fine ting – men efter at have tænkt over det, må jeg indrømme at jeg ikke er tændt på at have Disney på min make-up, heller ikke selvom det er skurkene (som altid er mere interessante end prinsesserne).
Tegneseriefigurer giver mig altså ikke den luksusfornemmelse, som jeg ellers holder meget af ved MAC’s produkter. Tværtimod lugter det lidt af en gratis vareprøve som man får med et Anders And blad….
Designet får mig til at fravælge prodkuterne, heller ikke selvom navnene på produkterne er ganske, ganske inspirerende.

MAC Venomous Villains ? køb | Mode Med Mere

[…] hypede kollektion baseret på Disney-skurke kan nu fås i Magasin – tak til Pudderdåserne for heads up Heldigvis for mig – og måske uheldigvis for min bankkonto – ligger […]

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *