Anmeldelse: Estée Lauder Violet Underground

18.10.12
Estée Lauder Violet Underground

Estée Lauder Violet Underground
Det er efterhånden længe siden, at dette fantastiske efterårslook fra Estée Lauder ramte butikkerne. Lige siden har jeg været forelsket i farverne. Selve looket på modellen er jeg egentlig ikke særlig vild med, men produkterne er både lækre og farverne utrolig smukke. Som du hurtigt vil opdage, når du når længere ned i denne anmeldelse, er der særligt to af produkterne i denne kollektion, som er must-haves. Faktisk mener jeg slet ikke, at der er nogen vej udenom.

Photobucket

Pure Color Five Color EyeShadow Palette i farven Violet Underground
Fem højt pigmenterede øjenskygger deriblandt en fantastisk highlighter og en mat sort, så er det svært at ønske sig mere. Nu er det ikke sådan at min begejstring slutter der, de resterende tre farver er nemlig også utrolig smukke. Alle fem kan kombineres på kryds og tværs, og de er mindst lige så fine alene. Du kan lave smokey eyes, colour blocking, neutrale looks, festlige looks… ja, det er kun fantasien, som sætter grænser. Paletten er ideel til mange forskellige øjenfarver og den dybe pigmentering gør den anvendelig både på lys og mørk hud.

Pure Color Five Color EyeShadow Palette koster 435 kroner.

Photobucket

Pure Color Quick-Thick EyeLiner i farven Punker Black
Sidst jeg havde denne type eyeliner i hånden var da MAC havde lavet en oversize Penultimate eyeliner i forbindelse med Wonder Woman kollektionen. Vi tog nogle runder i ringen og endte faktisk med at blive ret gode venner til sidst. Det er første gang nogensinde, jeg har vænnet mig til en eyeliner med filtspids. Størrelsen synes måske lidt fjollet, men den er god at holde på og det letter applikationen.

Pure Color Quick-Thick EyeLiner koster 210 kroner.

Photobucket

Pure Color Gloss i farven Rebellious Violet og Pure Color Velvet Lipstick i farverne Violet Crush og Black Cassis
Nu er det jo ikke ligefrem læbestifter, jeg mangler i min samling. Og det kan synes mere eller mindre idiotisk at bruge SÅ mange penge på to læbestifter, når man med garanti kan finde nogle lignende farver hjemme på lageret. Hvorfor gjorde jeg det så? Jo, Estée Lauders Velvet læbestifter er simpelthen nogle af mine absolutte favoritter, når det gælder konsistensen. De er super pigmenterede og matte uden at læberne ser knastørre ud efter et par timer. Jeg ELSKER den formel og at farverne i denne kollektion er så fine er kun en ekstra bonus.
Minimal makeup og mørke læber har aldrig været et look, jeg har dyrket, men det gør jeg nu. Ene og alene fordi det er svært at lade Black Cassis være.
Pure Color Gloss skal ikke glemmes og selv om den langt fra er mit yndlings produkt fra denne kollektion, så er Rebellious Violet altså ret fin. Det er heller ikke nemt at være en lipgloss, når man er oppe mod så fabelagtige konkurrenter, som Velvet Lipstick er. Oven på Violet Crush gør Rebellious Violet et ret godt job og det flotte glossy look holder fint.

Pure Color Gloss koster 225 kroner og Pure Color Velvet Lipstick koster 245 kroner.

Se Lørdagslooket, hvor jeg brugte en del af produkterne.

Du finder Violet Underground kollektionen i Magasin, i udvalgte Matas, Sephora og parfumerier.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
6 kommentarer
STEPHANIE /+FASHIONBYSTERUP

Det er godt nok nogle smukke farver og nuancer (;
/ Stephanie

Pudderdåse Helene

Nemlig <3

Pudderdåse Katja

Jeg skal liiiiige prøve de der læbestifter, næste gang vi ses 😮 Mååååå have! 😮

Pudderdåse Helene

Det er jeg ikke meget for!

Sandy

Ønsker mig den palette SÅ meget

Pudderdåse Helene

Den er også bare SÅ fed altså! Jeg elsker den!
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *