Jeg har lyttet til hele Emil Thorups meget omtalte podcastafsnit om sol og kemi i hudpleje, hvor han taler med Martin Lyne, der er grundlægger af det danske hudplejemærke Woods Copenhagen.
Jeg er egentlig ked af, at give hele det projekt mere opmærksomhed. Emil Thorup siger selv i podcasten, at han gerne vil gøre sol til hans næsten havregrynsgate – og det må man da sige, at han så nu er lykkedes med.
Mest opmærksomhed har denne påstand selvfølgelig fået:
“Efter solcremer er kommet til, og det forbrug er steget så er hudkræfter tilsvarende steget, og det er modermærkekræft også”
Den slags misinformation vil jeg ikke bruge mere tid på. Det ved I selvfølgelig alle sammen godt ikke passer og ellers så kan I læse det hele for 117. gang her på Videnskab.dk. Mange andre gode mennesker har også brugt en masse tid på tilbagevise det mens jeg i glad uvidenhed nød min vinterferie, blandt andet Christine Matthesen på TikTok.
Og så vil jeg da i øvrigt lige supplere her med et link til Woods Copenhagens eget blogindlæg om solpleje fra 2024, som jeg synes er virkelig udmærkede råd og helt i tråd med de konventionelle anbefalinger.
I stedet vil jeg kaste mig over nogle af de andre ting, der bliver sagt i det afsnit – for der er nok at vælge mellem.
Påstand: “Mineralsk olie virker udtørrende fordi den lægger en hinde på huden i modsætning til planteolier”
Ja, mineralsk olie lægger en hinde på huden, men det er blandt andet derfor den virker. Det hedder “okklusion”, og det er sådan gode fugtighedscremer virker. Ved at lægge en hinde på huden, så forhindrer man at væsketab sker. Væsketab er en vigtig årsag til tør hud.
Dette studie sammenligner ekstra jomfru olivenolie med petrolatum (vaseline/mineralsk olie) til tør hud. Begge dele virker, men mineralsk olie er bedre på de fleste parametre. Hvis man læser den slags undersøgelser, så burde man nå frem til at den optimale løsning er at kombinere planteolier med mineralsk olie.
Faktisk er det heller ikke korrekt, at mineralsk olie kun virker ved at lægge en hinde. (Kilde) Mineralsk olie kan penetrere overhuden og har også en molekylær effekt på huden.(Kilde)
Nogle planteolier virker i øvrigt også okklusive, så det der med at planteolier er særligt “aktive” og mineralsk olie lægger en “passiv” hinde passer simpelthen ikke.
De taler også længe i podcasten om, at mineralsk olie bare er billig – og JA, det er den. Er det ikke herligt, at noget der er så godt, er så billigt og nemt for os alle at få fat i?
Påstand: “Syntetisk mandelolie på INCI listen må gerne kaldes mandelolie”
I podcasten taler de også om syntetisk mandelolie, og at man gerne må kalde det “mandelolie” på ingredienslisten.
Det passer ikke.
INCI-definitionen på Prunus Amygdalus Dulcis Oil er: “Prunus Amygdalus Dulcis Oil is the fixed oil obtained from the ripe seed kernel of the Sweet Almond Tree, Prunus amygdalus var. dulcis, Rosaceae.”
Noget, der ikke passer på den definition kan altså ikke være Prunus Amygdalus Dulcis Oil på INCI-listen.
Der findes heller ikke syntetisk mandelolie på markedet. Du kan købe isopropyl oleate eller ethylhexyl olivate, der har nogle egenskaber, der måske kan ligne, men ingen af dem markedsføres som syntetisk mandelolie.
Det, jeg tror de reelt taler om her, er mandelolie af virkelig ringe kvalitet – ligesom de skandaler, der har været omkring olivenolie i fødevarebranchen. Men det er jo noget helt andet.
Det er helt korrekt at et INCI-navn ikke i sig selv siger noget om kvaliteten af ingrediensen. Det gælder alle ingredienser på samme måder som fødevarer. Mælk er mælk og smør er smør og olivenolie er olivenolie. Men vi ved reelt ikke, med hvor stor omhu den er fremstillet. Det bliver den dog ikke syntetisk af, med mindre der er tale om decideret svindel.
Påstand: “Petrolatum er en benzen”
Det passer ikke – og er en ret grov fejl.
Benzen er et specifikt stof og er dokumenteret kræftfremkaldende hos mennesker uden nogen nedre sikker grænse. Det kan give leukæmi og skade centralnervesystemet. Vi bliver primært udsat for det gennem bilers udstødning og cigaretrøg.
Benzen tilhører den kategori af stoffer, der hedder kulbrinter og det er petrolatum også. Måske det var det, de mente? Men det er altså noget helt andet.
Der findes mange kulbrinter, som er en enorm gruppe af forskellige stoffer, blandt andet de terpener som samme program gladeligt spiser i pilleform. Benzen, terpener og petrolatum er alle kulbrinter, men terpener og petrolatum er ikke benzen. Det svarer lidt til at sige, at rødvin er det samme som træsprit fordi begge dele er alkoholer.
Påstand: *Der er ingen begrænsninger for brugen af petrolatum”
Det passer ikke. Der findes mange regler, der først og fremmest handler om renheden og sporbarheden, hvilket sikrer at den vaseline, der bruges i EU er fri for polycycliske aromatiske hydrocarbons, hvoraf nogle kan være kræftfremkaldende ved oralt indtag.
Der er en fin lille oversigt over de vigtigste regler her.
Påstand: “Der går ikke længe fra du smører noget på huden til du kan måle det i urinen”
Det er delvist sandt – men…
Først og fremmest så kommer det virkelig meget an på, hvad det er du smører på din hud. Klassiske eksempler er UV-filtre som benzophenon-3 (oxybenzone) og visse parabener, hvor man faktisk kan måle små mængder i urinen relativt hurtigt efter påføring.
MEN det er forkert at bruge det til at konkludere, at alt hvad du smører på din hud straks bliver optaget og derefter udskilt i urinen. Det afhænger fuldkommen af stoffet. Mineralsk olie er netop et eksempel på en ingrediens, der aldrig bliver optaget systemisk i kroppen. Det samme gælder fede uparfumerede planteolier, hvorimod for eksempel æteriske olier kan optages i kroppen.
Så ja, noget kan optages systemisk gennem huden. Andet kan ikke. Det afhænger helt af hvilken ingrediens vi taler om, og hvordan produktet er formuleret.
Dernæst er et en fejlkonklusion, at noget er farligt, blot fordi et stof kan måles i din urin. Det betyder sådan set bare at din krop har optaget det og udskilt det. Andet siger det ikke rigtigt. Hvis du vil vide om noget reelt er farligt, så har vi brug for helt andre data.
Ting der kan måles i din urin hurtigt:
Koffein når du har drukket kaffe
Lycophen når du har spist en tomat
Resveratrol fra druer og andre fødevarer. (Resveratrol i kosmetik optages derimod ikke systemisk gennem huden)
Påstand: “Naturligt er bedre”
“Lang levetid” fremhæver flere ting som bedre, fordi de er naturlige – først og fremmest naturlig parfume.
At tro på at naturlige ingredienser er bedre, er en påstand lidt som at tro på gud, helligånden eller astrologi, for der er absolut ingen dokumentation bag. Tværtimod endda.
Æteriske olier er en af de hyppigste årsager til kontaktallergi fra kosmetik. Linalool, limonen, geraniol, citral, eugenol – alle naturlige terpener, alle dokumenterede allergener, alle opført på EU’s liste over deklarationspligtige allergener i kosmetik. I 2023 udvidede EU listen over deklarationspligtige parfumestoffer – herunder mange naturlige terpener og æteriske olie-komponenter.
Et andet eksempel de bruger i podcasten er pileekstrakt vs. salicylsyre. Det er – som Martin Lyne jo også selv siger – begge gode og effektive ingredienser, men han mener, at pileekstrakt er et godt naturligt alternativ til salicylsyre. Det er jeg ikke enig i på samme måde som jeg heller ikke mener at salicylsyre er et godt alternativ til pileekstrakt. Der er nemlig tale om to fundamentalt forskellige stoffer med forskellige egenskaber.
Pilebarkekstrakt indeholder salicin (som IKKE kan forveksles med salicylsyre). Historisk har man brugt salicin fra pilebark til at lave salicylsyre af, men der er virkelig ikke ret meget i. Til gengæld virker salicin og pilebarkekstrakt både antiinflammatorisk og som en antioxidant. Det har nogle brugbare effekter, som minder mere om acetylsalicylsyre. Men det virker ikke eksfolierende. Det er et godt ekstrakt mod rødme, irritation og skægpest.
Salicylsyre bruger vi derimod først og fremmest for dens eksfolierende effekt – den effekt kan du ikke opnå med hverken pilebarkekstrakt, salicin eller acetylsalicylsyre.
Gode og sikre parabener
Og så vil jeg gerne slutte af med en enkelt ting, som jeg oprigtigt er lidt i tvivl om jeg hører korrekt, fordi det bliver lidt utydeligt, men som jeg mener, at de siger – nemlig at parabenerne er et godt og sikkert konserveringsmiddel?
Og DET er vi helt 100% enige i – ligesom SCCS har vurderet.
Tak for det da. Og jeg hører også Martin Lyne sige at den europæiske lovgivning er stram – jeg tolker det som en god ting. Det er synes jeg i hvert fald det er.
Og må jeg så ikke afsldtningsvis foreslå d’herrer at smutte en tur ind på Medicinsk Museion for at se, hvordan hudkræft så ud i de gode gamle dage? I siger jo, at “bønder ikke fik hudkræft” i gamle dage.
Det er naturligvis forkert – selvfølgelig gjorde bønderne det, de levede bare ikke længe nok til at de kunne nå at dø af det, fordi de døde af kolera, influenza, ulykker og simple infektioner. Og Medicinsk Museion har nogle flotte eksempler på hudkræft fra starten af 1900-tallet, så I kan se det med egne øjne.