Det sker med jævne mellemrum, at vi får beskeder fra desperate gravide kvinder. Kvinderne kan deles op i to kategorier, som jeg kærligt vil kalde den bevidste forbruger og den lydige. Forklaringerne på navnene finder du herunder. Der er væsentlig forskel på de to typer. Den ene kan jeg meget nemt relatere til, fordi sådan var jeg også selv, da jeg var gravid med ældsten. Den anden type kan få mig helt op i det røde felt. Og det har absolut intet at gøre med kvinden, der søger råd. Det kan måske synes privilegieblindt at skrive dette, fordi ham den langhårede nok er mere feminist, end jeg er. Når jeg ikke længere kan eller vil holde mund omkring dette, er det fordi tendensen går i den gale retning. Der er faktisk mænd, der skriver og beder om tips til at undgå strækmærker og appelsinhud hos deres gravide partner.
Min egen historie
Ham den langhårede er på alle måder årsagen til, at jeg har børn. Han plagede i årevis, før jeg blev gravid trods prævention, og jeg var SLET ikke klar. Under min graviditet havde jeg en masse tanker om, hvordan man er en god mor. I et særligt selvkritisk og desperat øjeblik ringede jeg til Mødrehjælpen. Mit håb var, at de tilbød et kursus, hvor helt håbløse tilfælde kunne lære at blive mødre. I dag ved jeg, at man sjældent bliver klar, og at jeg langt fra er alene om de tanker. Dengang grinede damen i telefonen af mig, og sagde at jeg bare skulle slappe af.
Når jeg bliver så provokeret af den lydige, er det naturligvis en frygt for, at jeg kunne være endt der. Helt ærligt er jeg i tvivl, om jeg havde klaret den kæmpe opgave moderskabet er, hvis jeg blev presset sådan.
Bevidst forbruger eller fanatiker…
Indlægget er naturligvis ikke skrevet til den bevidste forbruger. Det er de kvinder, der helt af sig selv vælger at gøre noget helt andet, end de plejer. Som nævnt kan jeg sagtens relatere til denne type… Da jeg opdagede, at jeg var gravid, gik jeg helt øko-amok. ALT skulle være økologisk – sengetøj, håndklæder, selvfølgelig maden og hudplejen. Aldrig har jeg købt så dyr en kommode, som den jeg ville bruge som puslebord…
Hudplejen var måske nok økologisk, men som jeg egentlig godt vidste, betyder det intet for, hvordan huden reagerer. Min hud tog det ikke ret pænt. Udover hud der drillede, havde jeg det ikke specielt godt, så den der glød, alle taler om, lod vente på sig. Først da jeg sad med ældsten i armene den første nat hjemme efter mit kejsersnit, formåede jeg at sadle om.
Tips både til den bevidste forbruger og til den lydige
Du skal naturligvis gøre det, du vil under din graviditet. Der er INGEN, der kan bestemme, hvad du gør, med mindre du opfører dig medicinsk uforsvarligt. Selvfølgelig skal du passe på det liv, du bærer på, men det betyder altså ikke, at du skal opgive alt.
Mit problem med de gængse regler for, hvad man må og i særdeleshed, hvad man ikke må, er mest sproget. Reglerne har ikke ændret sig nævneværdigt, siden jeg selv var gravid. Det i sig selv, synes jeg, faktisk er lidt problematisk. I dag ved vi så meget bedre end for femogtyve år siden, så hvorfor hænger reglerne fast?
Det værste er næsten, at mange, der følger reglerne slavisk, render ind i både hudreaktioner og i værste fald tungsind. Hvis man føler sig dårligt tilpas fysisk, spreder det sig lynhurtigt til sindet.
Dyrk din selvbestemmelse også i graviditeten
Desværre er det ikke ret lang siden, jeg måtte minde en kvinde om, hvad en partner kan bestemme… Han har nemlig hverken ret til at bestemme over dig eller din krop. Min retfærdighedssans kommer VIRKELIG på prøve, når jeg hører om den type mand. Selvom jeg altid stræber mod at være forstående og venlig, så er kontrol og magtudøvelse bare ulækker. Måske synes du, det er helt naturligt, når nu du bærer hans barn… Men hvor går grænsen for den magt, han skal have over dig, hvis du ikke selv må bestemme din hudpleje? Hvad, du gør med din krop, er dit valg også under din graviditet.
Driller din hud med bumser eller pletter, og gør det dig ked af det, så skal du naturligvis behandle det. Psyken lider under stress også selvom det bare er huden, der driller.