
Som faste læsere nok har fået tudet ørerne fulde af, så har de hårdt prøvede amerikanere en elendig solcreme-lovgivning. Det betyder, at de ikke har fået nye solfiltre, siden jeg gik rundt med walk-man i Ballerup.
Mens resten af verden har opfundet bedre, mere effektive og sikrere solfiltre i massevis, har amerikanerne ikke godkendt dem. Af årsager, som du kan læse mere om her. Derfor kan alle de gode europæiske og sydkoreanske solcremer ikke købes lovligt i USA.
Europæiske producenter har altid produceret gammeldags solcremer specielt til det amerikanske marked, som vi normalt aldrig ser herhjemme. Nu er de sydkoreanske producenter også begyndt på det samme, og til min store overraskelse, er jeg begyndt at se dem dukke op i Danmark også. Så hvis du køber sydkoreansk solcreme, så kig lige på den igen.
Old-school kombi
De old-school amerikanske solcremer indeholder ofte normalt en kombination af følgende solfiltre:
- Homosalate
- Ethylhexyl Methoxycinnamate
- Ethylhexyl Salicylate
- Octocrylene
- Butyl Methoxydibenzoylmethane
Denne kombination bruges i dag kun i produkter til det amerikanske marked. Alle andre er for længst videre.
Det gælder for nogle af de amerikanske varianter, at de er lavere i SPF i den amerikanske variant, hvilket gør det nemmere at kende forskel. For eksempel har US versionen af Round Lab Birch Juice Moisturizing Sun Cream en SPF45 hvor den almindelige har SPF50.
Jeg kan også finde en
Er de farlige? Næh.
Virker de? Ja.
Og hvis du kan lide din solcreme, så skal du så afgjort blive ved med at bruge den! Den bedste solcreme er en solcreme, du kan lide at bruge, og som du gider bruge hver dag. Jeg plejer også at sige, at hvis alle danske og europæiske solcreme generer din hud, så prøv en amerikansk!
Men hvis du leder efter den bedste solcreme, så skal du finde en anden.