EU Domstol fjerner klassifikation af titaniumdioxid som kræftfremkaldende

24.11.22

Titaniumdioxid har siden 2019 været klassificeret som kræftfremkalden kat. 2 i produkter, der kan indåndes. Denne klassificering er i dag blevet annuleret af EU domstolen, og titanium dioxid på pulverform er derfor ikke længere klassificeret som kræftfremkaldende.

Helt grundlæggende fastslår domstolen, at kommisionen begik en fejl, da den klassificerede titaniumdioxid i første omgang.

Domstolen finder at “the requirement to base the classification of
a carcinogenic substance on reliable and acceptable studies was not satisfied”. For at klassificere et stof som kræftfremkaldende, skal det have nogle iboende kræftfremkaldende egenskaber, og det er der ikke dokumentation for, at titanium dioxid har. Læs hele afgørelsen her.

Titanium dioxid er altså ikke længere et kræftfremkaldende stof i kategori 2. Med mindre selvfølgelig at sagen bliver anket.

Skal stadig udfases af tygegummi og vitaminpiller

Klassificeringen som kræftfremkaldende har betydning for de kosmetikprodukter, hvor du kan komme til at indånde titanium dioxid. For eksempel en solcreme på aerosolspray eller en mineralpudder. Men tyggegummi, vitaminpiller og andre fødevarer handler om noget andet, nemlig fødevarelovgivningen. Og der står EFSA’s konklusion stadig, nemlig at indtag titanium dioxid ikke kan udelukkes at beskadige menneskers arvemateriale, og at det derfor skal udfases.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Cendie

Det giver ingen mening at indtagelse er farligere end indånding, da det ikke indeholder kræftfremkaldende stoffer… 🤔

Maria

Jeg forstår ikke helt dette indlæg. I skriver, at klassificeringen som kræftfremkaldende har betydning for de kosmetikprodukter, hvor man kan komme til at indånde titanium dioxid. Men hvilken betydning? Bliver disse kosmetikprodukter ændret nu? Og fraråder I i så fald at bruge fx mineralpudder?
Kh Maria

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *