Olaplex 0 og 3 – salonbehandling til hjemmebrug

Olaplex kit
06.11.22
Olaplex kit

Olaplex kit

Det er svært at basere en hel virksomhed på en enkelt ingrediens, men det er hvad Olaplex har gjort. Stjernen hedder Bis-aminopropyl diglycol dimaleate, og Olaplex har kæmpet hårdt for den.

Den er Olapex’ helt egen, den er patenteret, og Olaplex har rettens ord for, at L’Oréal brød Olaplex’ patent med L’Oréal SmartBond, der nu er fjernet helt fra markedet igen. Olaplex har bygget hele deres forretning på den, og de har god grund til at være stolte af den.

Men Olaplex var i sit udgangspunkt et salonprodukt.

Olaplex (Bis-aminopropyl diglycol dimaleate) er udviklet til brug på saloner, der bruger det i forbindelse med kemisk behandling af håret. Typisk afblegning og permanent, hvor Olaplex for alvor kommer til sin ret.

Hvis man tilsætter ingrediensen bis-aminopropyl diglycol dimaleate på det rigtige tidspunkt under for eksempel en afblegning, så kan man begrænse den skadelige effekt af afblegningen. I stedet vil Olaplex’ bis-aminopropyl diglycol dimaleate genopbygge de svovlforbindelse i håret, der normalt bliver nedbrudt ved hårfarvningen. Samme salonprodukt kan også bruges som behandling alene.

Hvis du vil have den detaljerede forklaring på, hvordan Olaplex virker, så tjek Labmuffins gamle indlæg her.

Light-version af salonversionen

Olaplex nu lavet produkter, der ligner de professionelle versioner, men til hjemmebrug. På salonerne bruger de Olaplex 1 og 2.

Olaplex 1 er en flydende væske, der kun består af vand, bis-aminopropyl diglycol dimaleate samt konservering. Det samme gør Olaplex 0, som du nu kan købe til hjemmebrug.

Olaplex 2 er en hårkur til salonbrug med bis-aminopropyl diglycol dimaleate. Det er Olaplex 3 også. Forskellene på ingredienslisterne på de to er ubetydelige.

Ifølge Olaplex selv er der forskel på koncentrationen af bis-aminopropyl diglycol dimaleate i hhv Olaplex 0 og 1 samt Olaplex 2 og 3. Vi kender ikke koncentrationerne.

Versionerne 0 og 3 til hjemmebrug indeholder mindre end 1 og 2 til salonerne. Alt andet i produkterne er det samme.

Olaplex 3 har eksisteret længe, og jeg har især brugt den med succes i perioder, hvor mit hår har været afbleget. Der gør den en stor forskel.

Sådan gør du

  1. Spray Olaplex 0 i tørt hår. Det skal dække håret. Lad sidde i 10 minutter. Skyl det IKKE ud!
  2. Påfør Olaplex 3 på det fugtige hår ovenpå Olaplex 0. Lad sidde i min. 10 minutter – evt. længere.
  3. Vask ud.

Omfangsrig serie

Olaplex er en efterhånden stor serie, men de flydende Olaplex 0/1 og kurene Olaplex 2/3 repræsenterer de oprindelige produkter. Hvis du vil opleve effekten af maleinsyre (Bis-aminopropyl diglycol dimaleate) i kemisk behandlet hår, er dette et bedre sted i mange af de nyere produkter, der har andre funktioner.

Jo mere ødelagt dit hår er af farvning, afblegning eller anden kemisk behandling eller varmebehandling, jo større sandsynlighed er der for et godt resultat.

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks*)

Olaplex 0 og Olaplex 3 kan købes både hver for sig eller sammen. Matas har for eksempel et sæt lige nu med begge produkter på tilbud til 415 kroner

Olaplex 0 koster cirka 270 kroner for 155 ml* samme sted og Olaplex 3 koster 250 kroner for 100 ml*.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Indlægget indeholder gratis anmeldereksemplar.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
9 kommentarer
Pil

Er der til mere end én behandling i sættet (jeg har fint skulderlangt hår) og fungerer det også hvis håret mest bare er slidt og har fået nogle omgange “hint of sunshine”?

Helene Randløv

Hej Pil
Ja, det er fordelen ved fint hår! Der bør være til en del gange. Det er svært at sige om det kan gøre noget for dig. Generelt hjælper det godt på afbleget/farvet hår.

Kh. Helene

Maria

Hej, Jeg forstår det ikke lige. Der står “Påfør Olaplex 3 på det fugtige hår ovenpå Olaplex 0.” Men håret skulle jo være tørt, og olaplex 0 skulle ikke skylles ud. Hvordan er håret blevet fugtigt?
Kh Maria

Cendie

Håret bliver fugtigt af at få sprayet 0 på sig… Det er ret meget man sprayer i.

Cendie

Jeg savner virkelig Smartbond!

Helene Randløv

Det gør jeg også!

Maria

Ah ok. På den måde. Tak for opklaringen! 🙂

Eva

Jeg har faktisk med held brugt 0 på hår jeg har vasket og næsten tørret. Min opfattelse er at det 1 virker bedre på hår der ikke er fuldt af produkt og snavs (jeg vasker kun hår hver 3-4 dag) og at der at håret er ganske let fugtigt får de dyre dråber til at strække noget længere plus det er nemmere at fordele.

Louise

Håret bliver fugtet af Olaplex 0.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *