Du får ikke flere bumser af den fede julemad

22.12.21

Glædelig lige-om-lidt jul. Jeg har netop hentet vores to ænder hos slagteren, og i overmorgen skal de steges.

Der findes ekstremt mange myter på nettet om, hvad der kan give bumser, og meget lidt af det er korrekt. Som vi har skrevet flere gange tidligere, er der kun dokumentation for tre ting:

  1. Fedtfattig mælk
  2. Højglykæmisk kost – altså en kost rig på kulhydrater som omsættes hurtigt til sukker i kroppen
  3. Transfedtsyrer (meget få studier af ikke ret god kvalitet)

Det betyder altså, at der ikke er dokumentation for, at du får bumser af julemaden – måske lige bortset fra de brune kartofler, der nok scorer ret højt på et glykæmisk indeks. Og hvis du laver din ris a la mande med skyr og skummetmælk er du virkelig selv ude om det! Andesteg, flæskesteg, karrysild og sylte er din hud i hvert fald ligeglad med.

Helt almindelig fed dansk julemad er der ingen grund til at antager giver problemer med huden. Resten af kroppen vil vi derimod IKKE udtale os om – den må I tage med nogle andre.

Glædelig jul allesammen

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
sika

Glædelig jul
I er bare de bedste når det gælder saglig dokumentation og kritisk journalistik og en kæmpe tak for at I har brølt i debatten omkring barsel.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *