Torsdags Top Ti: Julekalendere 2021

Torsdags Top Ti: Julekalendere2021
28.10.21
Torsdags Top Ti: Julekalendere2021

Torsdags Top Ti: Julekalendere2021

Det er tid til årets Torsdags Top Ti: Julekalendere 2021. Herunder har jeg derfor samlet de ti kalendere, som jeg synes er mest interessante i år. Det er nok det år, jeg er faldet over de dyreste julekalendere, men jeg synes også, at de har en ret stor værdi. Du fortjener helt sikkert forkælelse, men du kan selvfølgelig også forære en julekalender til en anden, der fortjener at få hver dag frem til jul forsødet.

1. Acqua di Parma (Kan købes i Illum fra 1. november)
Det skal ikke være en hemmelighed, at da jeg var lige ved at besvime af lykke, da jeg så Acqua di Parma julekalenderen 2021. Den er helt absurd smuk! Den er ikke særlig juleagtig, men det gør mig overhovedet ikke noget. Tværtimod synes jeg, at det velkendte Vortici print af Emilio Pucci gør den endnu federe at have stående. Det er en meget eksklusiv julekalender med virkelig gode og naturligvis velduftende sager i. Selvom det er en kostbar fornøjelse, synes jeg faktisk, der er god værdi for pengene. Acqua di Parma har valgt, at man i stedet for en besparelse på juleæskerne dermed også julekalenderen støtter Red Barnet. Det koncept er jeg fan af! Kalenderen koster 3765 kroner.

Tekst markeret med * indeholder reklamelinks

2. Yves Saint Laurent*
Kalenderen fra Yves Saint Laurent er skåret over samme læst som sidste år, alligevel er jeg ret forelsket i den.  Det er primært de mange forskellige læbeprodukter, jeg gerne vil have fingrene i. Ikke nok med at det er vanvittigt praktisk i tasken her hjemme, så er det nærmest uvurderligt på rejser. Der er også et par stykker af Yves Saint Laurents virkelig skønne Le Vestiaire des Parfums dufte. Hvis ikke du allerede kender dem, kan du godt begynde at glæde dig! Der er både dufte, hudpleje og makeup i julekalenderen, der er holdt i farverne hvid, guld og sort. Kalenderen koster 2449 kroner.

3. Filorga*
Her er tale om hudpleje i luksusklassen. Det er et af de mærker, som jeg har et meget blødt punkt for. Der er bare rigtig mange meget lækre produkter. Endda spotter jeg en del af mine favoritter bag lågerne. Det kan nærmest kun blive godt. Denne type julekalendere er virkelig geniale til at få fyldt lageret op med små størrelser. De er vildt rare at have til både rejser og overnatninger. Selvfølgelig er det også en god mulighed for at stifte bekendtskab med et mærke man er interesseret i. Filorga julekalenderen er smuk, og meget afdæmpet i mærkets egne farver nemlig sort og hvid. Kalenderen koster 1195 kroner.

4. Rituals…
Den skal bare med… for Rituals… har gjort det igen. En lille landsby med fine små huse, hvor der er lys i vinduerne, den er SÅ fin. Faktisk tager den ikke voldsomt meget plads, så jeg lurer lidt om der er plads i min vindueskarm… Den er jo en dekoration i sig selv. Samtidig er der så mange skønne ting i. Der er selvfølgelig produkter fra de forskellige ritualer, men du kan også finde duftlys og anden duft til hjemmet. Der er flere af produkterne der i, der altid står på min hylde. Og så er der selvfølgelig også lidt hud- og hårpleje. Kalenderen koster 740 kroner.

5. Sephora*
Kender du én, der fortjener at blive forkælet… så er julekalenderen fra Sephora, et virkelig godt bud på en gave til vedkommende. Der skal efterhånden noget til, at jeg bliver sådan oprigtigt begejstret, fordi vi jo snart har set en del. Denne fine julerøde æske er simpelthen en samling af noget af det bedste, Sephora har at byde på. Den er virkelig imponerende, synes jeg. Der er hårpleje, der er hudpleje, der er dufte, der er makeup og så er der endda en behandling… Det er alt sammen noget, jeg rigtig godt gider at have. Og så er værdien altså også rigtig god. Kalenderen koster 1399 kroner.

6. Makeup Revolution
Designet er virkelig fint og feminint med en knækket hvid, lyserød, gammelrosa, fersken og guldmarmorering. Hvor af sidstnævnte går igen på produkterne. Det er primært makeup, men der er også nogle pensler i. Det er en af de billigste julekalendere på denne liste, det er også den mest gennemførte i designet. Her får du rigtig meget for pengene. I hvert fald hvis du er glad for makeup. Makeup Revolution er måske nok et budgetvenligt mærke, men jeg har en hel del produkter, som langt oversteg mine forventninger til kvaliteten… Det er faktisk kun emballagen, der kan halte lidt. Kalenderen koster 449 kroner.

7. LookFantastic*
Det er en af de kalendere, hvor du bliver lovet den største værdi i forhold til prisen. Det er kun muligt at se fem af produkterne, og ud fra det er der god værdi, men fem ud af fireogtyve er jo ikke så meget… Generelt har jeg kun hørt godt om den årlige julekalender fra LookFantastic, og de fem ser bestemt lovende ud. Med den dybe bordeaux nuance og den klare julerøde nuance side om side, må jeg erkende, at designet ikke rigtig fungerer for mig. Heldigvis kan indholdet sagtens være mere end lovende, og det kan de fem afsløringer godt tyde på. Kalenderen koster 700 kroner.

8. House of Stars*
Det er ærligt talt imponerende, at House of Stars år efter år formår at sammensætte så mange forskellige julekalendere. Der er adventskalendere med fire gaver, der er pakkekalendere med fireogtyve gaver og så er der forskellige kategorier, forskellige prisklasser og så er der endda hele fire styks til de dedikerede Jeffree Star Cosmetics fans. I år har jeg ikke set dem fysisk, men de andre år har der simpelthen været så mange gode ting i de forskellige kalendere. Som noget helt særligt, kan du selv sammensætte dine julekalendere og få dem pakket ind, det er da en fantastisk service! Priserne på kalenderne ligger fra 365-3200 kroner.

9. MAC*
Der er ikke et eneste produkt i denne julekalender, jeg ikke har lyst til at have… farverne er vildt fine og så er den så fint sammensat med en god variation af produkterne. Designet kan jeg ikke helt forliges med, men hold da op nogle skønne produkter, der er i denne julekalender. Og det er jo heldigvis indholdet, der er vigtigst, så det fokuserer jeg på. Der er selvfølgelig mest makeup, hvoraf en del af det er i fuld størrelse, og så er der også hudpleje. M.A.C. har faktisk rigtig glimrende hudpleje, så hvis du synes det, er spændende, er det bare endnu en god grund til at vælge denne julekalender. Kalenderen koster 1309 kroner.

10. The Body Shop*
I år har The Body Shop sørget for fire forskellige pakkekalendere. Der er nemlig en rigtig luksuskalender med i år… den er virkelig eksklusiv, og ifølge det kig jeg fik i den, også den noget højere pris værd. Der er så meget historie i The Body Shops julekalendere, og jeg er vild med tankerne bag. Man har bare en langt bedre smag i munden over forbrugsfesten i december, når man ved, at ens penge går til et godt formål og nogle der virkelig har brug for dem. Så er det også meget mere overskueligt at give mange penge for en kalender, synes jeg. Kalenderne koster mellem 475-3195 kroner.

Der er altid nogle kalendere, der enten vækker nysgerrighed eller også er blevet en fast bestanddel af ens jul…

I den første kategori er der Whamisa: Det er et ret så spændende økologisk mærke fra Korea. Endnu har jeg ikke prøvet noget derfra eller kigget nærmere på produkterne. Alligevel taler kalenderen til mig, den er meget smuk og så er jeg meget nysgerrig. Julekalenderen koster 1235 kroner.

I den anden kategori finder du naturligvis Yves Rocher*: Det er en julekalender, som nærmest hører til. Jeg har endnu til gode at blive skuffet over den, men Yves Rocher har altså også rigtig mange af mine favoritter. Julekalenderen koster 399 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Helene Josefa

Matas Magnifica julekalender var fantastisk – masser af luksusprodukter.

Helene Randløv Hansson

Godt at vide 🙂

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *