Tirsdagstip: Husk fugten om sommeren

12.06.18
Fredagsfavorit: Pestle & Mortar Pure Hyaluronic Serum

Tirsdagstip: Det handler om at være realistisk

Det er længe siden, jeg selv er røget i fælden. Alligevel forstår jeg udmærket, hvorfor man vælger fugten fra. Man kan hurtigt blive enig med sig selv om, at fugtighedscremen kan undværes, når det er så varmt. Mængden af mails og beskeder afslører i hvert fald, at jeg langt fra er alene om at snyde lidt. I går var jeg til en dejlig ansigtsbehandling, hvor jeg blev introduceret til Nimue, og heldigvis fik jeg at vide, at arbejdet har båret frugt. Det er også min egen fornemmelse at min hud bare har det meget bedre. Der er to grunde… Først og fremmest må jeg bare erkende at de kosttilskud, jeg har testet, virker. Der er virkelig stor forskel på, hvor medtaget min hud er, og hvor hurtigt den reagerer. Og så er der en anden væsentlig forskel, og det er hudplejen.

Gode hensigter
Sidste år testede jeg mange forskellige fugtsera, og nu er det så indarbejdet et trin, at det bliver siddende. I hvert fald blev jeg enig med mig selv om, at det var noget, jeg og især min hud savnede, da jeg for nylig løb tør. Favoritten blev endnu engang indkøbt, og nu er der igen orden i tingene.
Når jeg læser de foregående sætninger, bliver jeg helt flov, man skulle jo tro, at jeg aldrig læser Pudderdåserne.dk… En ting er, når man har alle de bedste hensigter, noget helt andet er, når man fører dem ud i livet. Helt enkelt er der stor forskel på tanke og handling.
Det er ikke just fordi, jeg er i tvivl om, hvordan man passer sin hud. Af og til sker der bare det, at hverdagen eller gøremålene sluger de gode intentioner og tiden.

Huden bliver også tør om sommeren
Når huden får sol, bliver den lettere fortykket. Det betyder, at du faktisk kan ende med rigtig tør og sart hud, selv om den egentlig ser bedre ud end sædvanligt. Når du fortsætter langt ind i efteråret uden særlig pleje og fugt, så går den naturlige barriere i stykker. Resultatet er knastør hud, der er næsten umulig at komme af med, uanset hvor meget creme man smører på.
Det handler altså om at finde produkter, du kan lide og holde ud at bruge. Derfor er det virkelig værd at overveje, om din nuværende hudpleje passer til årstiden.

Veksler du i dine produkter alt efter årstiden?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
11 kommentarer
Anne-Sofie

Jeg elsker pestle and mortars serum kommer i med en anmeldelse af serien på et tidspunkt? 😊

Helene Randløv

Hej Anne-Sofie
Ja, jeg er bare langsom 🙂 Jeg ELSKER den serie!
Kh. Helene

Fruen

Jeg ændre min hudpleje afhængig af årstiden. Men tak for rådet om fugt, min hud bliver nemlig helt vildt vanskelig i efteråret …

Helene Randløv

Hvor er du sej! Måske er det fordi, jeg tester forskellige produkter hele tiden, at jeg ikke altid får tænkt mig om.
Kh. Helene

Sara

Super fint indlæg! Åh Pestle & Mortar!

Helene Randløv

Jaaaa <3 <3 <3

B

Har I lyst til at lave et indlæg om gode bud på produkter til at give fugt? Jeg er lost men er glad for jeres anbefalinger og produkter. Så i stedet for at kaste mig ud i noget jeg ikke ved særlig meget om bruger jeg jer som guides!

Helene Randløv

Hej B
Det kan du tro… Det er på vej, jeg er bare lige ved at teste nogle flere varianter, så der kan komme nogle flere end de sædvanlige, som jeg altid anbefaler 🙂
Kh. Helene

B

Tak 😊det vil jeg glæde mig til at læse.

Marianne Bojer

Det vil jeg også glæde mig til. Min hud er blevet så tør fra solen, så mine almindelig Pudderdåser produkter er ikke nok. Jeg smører creme på flere gange om dagen, men huden føles stadig ikke spor godt – trods den ser bedre ud som I skriver er helt normalt. Venter i spænding på nogle gode fugtcremer 😊

Mai

Hvad er det for kosttilskud du har testet, der virker godt for huden

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *