Listen over produkter, der kunne være listet herunder, er lang. Der havde bare ikke været så mange skønhedsprodukter, hvis ikke der var blevet sorteret kraftigt i dem. De mest brugte produkter her hjemme består af saltvandsspray, forskellige typer antihistamin, masser af Kleenex og Treo i lange baner. Det har ærlig talt ikke været optimalt. Det skal ikke være en lang klagesang, for resten af produkterne fortjener at blive fremhævet hver især.
Månedens favoritter: Maj 2018 byder på stor velduft, smukke nuancer til kinderne, til neglene, til læberne og sandelig også til øjnene. Samtidig har der været gedigen hudpleje, dejlige bade og sidst men bestemt ikke mindst en uundværlighed til håret. Alt i alt en samling produkter, der fortsætter i rotation lang tid endnu. I hvert fald har jeg svært ved at se mig lægge dem fra mig foreløbig.
Hvilke produkter har du holdt af i maj?
*Teksten indeholder reklamelinks
1. Too Faced Natural Face Palette*
Der skulle en del overvindelse til, før jeg købte noget fra Too Faced Natural. Det er bare ikke en kollektion, der appellerer til mig. Da jeg var i Sephora i andet ærinde, valgte jeg alligevel at se nærmere på produkterne, og ansigtspaletten Natural Face er fin! Den indeholder to highlightere, to blushes og to bronzere. Farverne er smukke og perfekte til sommer, så jeg besluttede mig alligevel for at prøve. Der er kun én ting, jeg har i mod den, og det er lugten. Nu har jeg affundet mig med chocolade og fersken og næsten vænnet mig til, at ”sådan er det”… men kokos? Der går min grænse. Det er vigtigt, at jeg timer makeuppen, fordi jeg simpelthen får kvalme af lugten. Heldigvis kan jeg godt holde duften ud i ansigtet, for den palette er alt jeg behøver på sommerens rejser.
2. Yves Rocher Omres Lifeproof*
Selvom jeg var noget skeptisk ved, at Yves Rocher lod en af mine favoritter udgå, så har jeg tilgivet dem nogenlunde igen. Det er altid forbandet, når ting, man er glad for, pludselig forsvinder. Derfor var jeg godt knotten og ikke ret begejstret, da jeg testede Omres Lifeproof. Først og fremmest er der navnet, der er lige poppet nok. På den anden side er navnet vanvittigt dækkende, de bliver simpelthen siddende, uanset om det er en sveddryppende træningssession, en tur i Øresund eller noget af det andet jeg har budt dem. De bliver siddende! Den type produkter kræver lidt øvelse, og du skal virkelig være opmærksom, når du toner farverne ud. Det skal gå stærkt!
Der er fire matte nuancer og seks med perlemor, og farverne er meget fine. Her er det de tre farver 04. Vert, 06. Bleu Mat og 10. Gris Mat.
3. Histoires de Parfums Ceci n’est pas un flacon bleu 1./3*
Det er intet mindre end overvældende at give sig i kast med Histoires de Parfums. Selv for en rutineret snuser som mig. Hvor mange der er i Danmark, har jeg ikke styr på, men der er RIGTIG mange. Mit umiddelbare gæt er mere end tredive forskellige dufte.
Det var naturligvis den smukke koboltblå nuance, der indfangede min opmærksomhed. Og det var 1./3 med den dragende røde, orange, gule og hvide cirkel på… jeg duftede til først. Det var kærlighed ved første snif! Der er både en tydelig blodappelsin, safran, læder og patchouli og en skøn rose.
Med Histoires de Perfums er der rig mulighed for at tilføje nogle dejlige dufte til din garderobe. Alle dufte findes nemlig i tre størrelser, så det behøver ikke at være så kostbart.
4. NUDESTIX Rock n’ Roller Easy Eyeliner Ink I farven Golden Rosé*
Tilbageblik er en naturlig del af trends og udvikling. Det minder mig bare i højere grad om (min) alder, end det har gjort før… I 1997 lærte jeg ham den langhårede at kende, mit signaturlook til fest var et dybt marineblåt smokey eye med en guldfarvet eyeliner. Derfor var jeg lidt tilbageholdende, da denne eyeliner blev lanceret i hvert fald i denne nuance. Da jeg først overgav mig og lagde mit gamle signaturlook, fungerede det selvfølgelig fint.
Eyelineren er anderledes, fordi det er sådan et lille hjul, du påfører farven med. Det lyder besværligt og træls, men med denne lyse farve, er det i hvert fald nemt og lige til, samtidig med at det er pænt.
For at vurdere konceptet ordentligt, skal jeg lige have prøvet den samme model i sort, det må alligevel være mere udfordrende…
5. Rituals Hydrating Ampoule Boosters
Hvis nu vi skulle uddele priser for årets smukkeste emballage, så var der ingen tvivl om, at Rituals…’ nye ansigtspleje Ritual of Namasté ville vinde! Det er næsten urimelig smukt, bæredygtigt og gennemført. Desværre er den fine emballage ikke meget værd uden gode produkter, men den del er der heldigvis styr på. Det er nogle skønne konsistenser, og jeg tør godt at spå, at jeg får mange flere favoritter fra Rituals… i fremtiden.
Nu hvor temperaturen er ret høj, har jeg gjort meget ud af at holde huden godt fugtet. Tunge cremer er rædselsfulde at smøre i ansigtet, når man har det varmt, så jeg forsøgte mig en aften med disse ampuller. De er lette og behagelige, og efter de syv dage, var der en klar forbedring. Så nu glæder jeg mig næsten til at prøve dem, når huden er mere udfordret end nu.
6. Benefit They’re Real The Double Lip*
Da The Double Lip blev lanceret, var jeg egentlig ikke ret begejstret for farveudvalget. Læbestifterne er skønne, men jeg fandt bare ikke lige farven. Det jeg manglede var røde nuancer, og i takt med at Benefit har skiftet sortimentet ud, har jeg fundet tre favoritter. Hotwired Pink, Racy Raspberry og Ruthless Red ligner til forveksling de tre nuancer, jeg oftest går efter, når jeg køber læbestifter. Derfor var det naturligvis dem, valget faldt på, da jeg stod i Sephora med næsen i de nye nuancer.
Formålet med den tofarvede læbestift er, at den spidse ende skal fungere som en lipliner. Samtidig giver den lidt mørkere farver en illusion om fyldigere læber og det fungerer rigtig fint. Den dråbeformede facon er perfekt til at få en fin skarp kant, og hvis man lige dupper den overskydende farve af, så holder den glimrende.
7. Tom Ford Cream and Powder Eye Color i farven Young Adonis*
I alle de år Tom Ford er blevet solgt i Danmark, har jeg været vild med mærkets sommerkollektioner. Særligt de cremede øjenskygger med den glitrende pudderøjenskygge til at duppe ovenpå har jeg været forelsket i. Effekten er simpelthen så fin, og den cremede øjenskygge fungerer virkelig godt både alene og som base. Desværre har den variant, jeg har udset mig, altid været udsolgt, derfor er jeg hidtil gået glip af den. Derfor købte jeg den smukke kølige beige nuance med det samme, da sommerkollektionen landede i år. Den gør det fint ud for både diskret highlight i øjenkrogen til hverdag eller med fuld smæk på glittereffekten til fest. Sammen med de mørke penne ovenfor har jeg stort set ikke brugt andet og jeg regner med at den bliver brugt mere end flittigt sommeren over.
8. OPI Nail Lacquer i farven Frenchie Likes To Kiss?*
Vidste du, at Grease har fyrre års jubilæum i år? Det gjorde jeg ikke, men i marts så jeg, at OPI i anledning af jubilæet har lanceret en Greasekollektion. Der er seks pasteller, en metalgrå, en smuk pink og selvfølgelig en rød, men det bedste er navnene. Den dybe blå Chills Are Multiplying! er min favorit. Frenchie Likes To Kiss er en helt sart syren nuance med pink og lilla perlemor. Det er et meget atypisk valg for mig. Det er en vanesag, men jeg synes ikke, at de helt lyse pasteller og hvide lakker klæder mig. Denne nuance er bare så fin, at den til sidst landede på neglene, og så det var stadig til at holde ud.
De fleste af OPIs nuancer både som almindelig neglelak og i OPIs holdbare formel Infinite Shine.
9. The Body Shop Adriatic Peony Relaxing Bath & Shower Cream*
Da jeg kiggede på de to badeprodukter, jeg har haft stående i badet i de sidste par måneder. Smilede jeg lidt af mig selv. De er valgt på grund af duften, der er blomstret og feminin. De to har dog også noget andet til fælles… Ud af de fire badeprodukter i Spa Of The World serien har jeg nemlig valgt henholdsvis en badeolie og en badecreme. Altså de to produkter med en rig og blød konsistens. De andre to er mere friske i duften, mere skummende og geléagtige.
De to, der står i badet, sloges nærmest om at blive valgt som favorit. Valget faldt dog på Adriatic Peony Relaxing Bath & Shower Cream. Tahitian Tiare Bath Shower Oil In Gel bliver brugt sammen med en gammel favorit, der genopstod da hele Spa Of The World serien blev relanceret.
10. Percy & Reed Dry Instant Volumising Spray.*
Det er ikke ret nemt at have voluminøst hår, når det er så varmt, og man sveder som en hest. Hvis du har læst med længe, så ved du, at sommer ikke just er min favorit årstid. Min krop kan slet ikke finde ud af at have det varmt. Så selvom håret er rent, klistrer det til hovedet, fordi jeg simpelthen koger.
Produkter, der gør det hele værre, er der masser af. Moussé, gelé og alverdens andre styling produkter er afprøvet og forkastet i min søgen efter noget, der kunne løfte håret bare en lille smule. Overraskelsen var derfor stor, da jeg endelig fandt det. Hold da op, hvor det virker. Bare en smule Dry Instant Volumising Spray og vupti er der pludselig fylde og luft i håret, der vel at mærke bliver der. Percy & Reed har begået endnu en genialitet!
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.