Yndlingspalette: Urban Decay Naked Heat

27.05.18
Urban Decay Naked Heat

Urban Decay Naked Heat Urban Decay Naked Heat

Urban Decay Naked Heat ser ved første øjekast alt andet end naked ud. Farverne er varme brændte rødlige og gyldne toner. Men på øjnene er resultatet en flot glød der virker mere naturlig end de typiske beige, grå og brune farver, vi plejer at kalde nude.

Som Helene altid siger, så er der jo ingen af os, der har brune øjenlåg, så brune farver er langt fra de eneste farver, der kan være “naturlige”. Andre nuancer som for eksempel rosa, bordeaux eller de smukke ravfarvede nuancer i Urban Decay Heat kan ofte give et flottere resultat.

Klæder mig hver gang
Og farverne i Naked Heat er som skabt til mig. Jeg købte den i marts i år (sådan cirka et år efter alle andre… first movere er vi jo!) og den har været min uden sammenligning mest brugte øjenskygge siden da. Simpelthen fordi den bare klæder mig hver eneste gang (Helene nævner det, hver gang hun ser mig med den på).

Kvaliteten og pigmenteringen af øjenskyggerne er god. Der er ikke noget, der drysser her. Farverne er en skøn kombination af rødbrune ravfarvede nuancer, nogle er nærmere blommefarvede og gyldne. Der er som i de øvrige Naked-paletter både matte og glitter, lyse og mørke. Det er en unik og smuk palette, som jeg ikke bliver træt af foreløbig.

Min favorit-kombination er en hvilken som helst af af glitterfarverne (fx. Lumbre) på øjenlåget med farven He Devil i øjenkrogen. He Devil fungerer rigtig flot både i øjenkrog og globelinjen. Så bruger jeg Low Blow til at blende ud med og highlighteren Ounce under brynet. Det er også det, jeg har gjort på billedet, som er taget på vej til Danish Beauty Award. Jeg har tilføjet en mørkere eyeliner også i dagens anledning, tonet ud med lidt af Ashes.

Urban Decay Naked Heat er en perfekt opgradering til dig, der ellers normalt traver rundt i de samme farver – eller hvis du ligesom mig bliver tiltrukket af de smukke farver.

Her kan du købe det (reklamelinks*)
Urban Decay Naked Heat koster 410 kroner i blandt andet Magasin og på Urban Decays egen webshop. Du kan også købe den på Lookfantastic.dk* til 313 kroner og på Feelunique* til 39 britiske pund.

Der er netop lanceret en lille Urban Decay Naked Petite Heat, som udelukkende er matte farver. Der er seks matte farver i den lille palette, der koster 220 kroner. Den er en fin palette i sin egen ret, men tåler ikke helt sammenligning.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

 

 

 

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
5 kommentarer
Malene

Hej 🙂 Kunne I mon tænke jer, at lave en guide til øjenmake-up for os med tunge øjenlåg? 🙂 Vil så gerne bruge alle de flotte farver (også dem i skuffen), men har nærmest givet op, fordi jeg ikke ved, hvordan jeg fremhæver/skjuler dette træk.

Helene Randløv

Hej Malene
Med mindre du synes mine looks er rædselsfulde, kan du kigge igennem lørdagslooks, mine øjenlåg er meget tunge, så det er svært at lave andre looks 🙂
Kh. Helene

Malene

Hej Helene 🙂 Det synes jeg på ingen måde – har flere gange ladet mig inspirere af dine looks 🙂 Men tænkte mere på sådan en “do’s & dont’s”-guide? Nogle steder foreslåes fx at lave skygge ovenover globelinjen, og at glimmer er no-go. Altsammen vældigt forvirrende. Derfor tænkte jeg, at I kloge damer måske havde nogle gode råd 🙂 Mvh Malene

Maria

Virkelig smuk til dig. Den skal jeg have fat i! <3 Lookfantastic.dk har en pakke med øjenskyggepaletten og All Nighter Setting Spray. Jeg kan se at I har et indlæg fra 2011 hvor I roser All nighter. Er den stadig en fast del af makeupudstyret, eller er I siden stødt på setting sprays som måske er bedre at investere i?
Hilsen Maria

Katja Moikjær

Den er helt ændret i forhold til den gamle, men jeg kan faktisk bedre lide den nye. Jeg er ved at teste den nye. Den skal over makeup. Jeg kan godt lide den

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *