I løbet af sidste sommer blev multimasking udråbt som en trend… Som med de fleste andre trends, er der intet nyt i at bruge forskellige masker samtidig. Faktisk er det vel bare en helt naturligvis følge af at have kombineret hud. I hvert fald var det almindelig praksis allerede midt i halvfemserne, hvor jeg havde min debut hos en kosmetolog og helt sikkert også lang tid før det. Uanset om det er nyt for dig eller ej, så er det en rigtig god måde at få angrebet flere af dine udfordringer på én gang.
Ælle bælle…
Der er efterhånden ualmindelig mange virkelig gode og meget effektive masker på markedet, og vi har vel alle sammen en favorit eller to. Den applikation jeg ofte selv benytter er en absorberende eller rensende maske i T-zonen og på hagen, en fugtmaske hele vejen rundt i kanten ved hårgrænsen og nogle af de der lækre “hydrogel” masker under øjnene. De kan bedst beskrives som en opdateret agurkeskive… Derfor er en vatrondel eller et stykke gaze opvredet i øjenserum, grøn te eller lignende en glimrende erstatning. Hvis man ikke lige har en særlig maske til øjnene ved hånden.
Da jeg selv nævnte multimasking kort i et andet tirsdagstip om masker, brugte jeg det fine billede fra JorgObé, som jeg også har valgt at bruge her, netop fordi det virkelig fint illustrere, hvordan man for eksempel lægger de absorberende masker, og hvor de i hvert fald sjældent høre hjemme.
Vær opmærksom på…
Hvis du vil benytte flere masker på en gang, er det smart at undgå de fleste eksfolierende masker. Det er sådan set ligegyldigt, om det er en kemisk eller mekanisk eksfoliering, du vælger. Selvom det er mest vanskelligt med de mekaniske scrubs, så er det heller ikke optimalt med den kemiske eksfoliering.
Afhængigt af hvilke masker du ønsker at bruge, kan det være en idé at bruge eksfolieringen, inden du lægger maskerne i ansigtet. Selvfølgelig skal du vælge både eksfoliering og de efterfølgende masker med omhu, for din hud er bare mere sart, når du lige har eksfolieret.
Bruger du flere masker på samme tid, eller har du en særlig rækkefølge du benytter dig af?
Jeg forsøger at indøve en rutine der hedder maske-mandag, hvor jeg bruger en dybderensende maske – en fra LUSH pt. – og så en dag i ugen en fugtmaske, er fuldstændig tosset med antipodes Aura Manuka honey Mask og bruger den bare over natten. Den kan min akne og stress ramte hud godt li!
Jeg er fuldstændig besat af Mizon Watery Moisture Mask – det er det bedste jeg nogensinde har prøvet. Det føles som min tørre hud har indtaget 1 ltr vand med et højt “aaaahhh”.
Rodial Dragon’s blood hyaluronic maske – med en intens duft af bubblegum – var osse en dejlig oplevelse selvom den krævede 2 påføringer inden jeg ku sove med den. Min hud inhalerede simpelthen.
Jeg ku godt tænke mig at teste maskerne fra GlamGlow….