Når tiden er knap, når jeg desværre ikke alt det, jeg gerne vil. I går startede House of Stars nemlig sit One Year Sale og halløj for nogle vilde tilbud… Det ville jeg meget gerne have fejret ved at udgive indlægget i morges, men nu er den over elleve, og jeg er først lige kommet ind af døren. På den anden side er det vel aldrig for sent at blive mindet om gode tilbud?
Selvom jeg har fulgt med på sidelinjen hele vejen, så er jeg alligevel MEGET imponeret over Charlottes kæmpe talent, når det kommer til at hive gode tilbud hjem til kunderne. Hos House of Stars finder du ikke bare et hav af lækre mærker, du bliver også mødt med så god stemning, at du straks beslutter dig for at komme igen.
Hvis du ikke har haft muligheden før, så skulle du virkelig unde dig selv at besøge butikken i Randers eller webshoppen nu, hvor der er så mange fantastiske tilbud, at det er svært at vælge, hvilke af de lækre ting man skal klikke hjem.
One Year Sale hos House of Stars
Selvom jeg uden problemer kan finde mindst hundrede forskellige og helt uundværlige produkter fra House of Stars, så har jeg begrænset mig og valgt ti af mine absolutte favoritter ud. Der er både gamle kendinge og skønne nyheder. Samtidigt er de forskellige tilbud så sindssygt gode, at det giver rigtig god mening at købe julegaverne i rigelig god tid.
- BioEffect: I anledning af BioEffects eget jubilæum er der blevet lanceret en lækker gaveæske med 15 ml. af det klassiske EGF Serum og 5 ml. af det nyeste skud på stemmen nemlig Day Serum. Begge dele er virkelig lækre, og nu hvor æsken oven i købet er blevet dekoreret af den dygtige islandske kunstner Hrafnhildur Arnardottir, er der i mine øjne mindst en ekstra god grund til at få købt julegaverne ind i ekstra god tid.
- Kardashian Beauty: Selvom jeg ærlig talt tænkte mit om kvaliteten af makeupprodukterne fra Kardashian Beauty, så må jeg indrømme, at jeg er blevet så glædeligt overrasket, at flere af dem er landet blandt mine favoritter. En af dem, jeg griber efter hele tiden, er Kardazzle Palette i farven Kourtney. Den er perfekt at have med i byen eller på rejse, samtidig med, at farverne er skønne både til hverdag og fest.
CND Vinylux: Hvis du endnu ikke har fået prøvet Vinylux, så har du alle tiders mulighed for at shoppe netop de farver, som du foretrækker. Alle lakkerne er blevet sat ned i anledning af udsalget, så du sparer hele 46 kroner, selv på den spritnye kollektion, som helt sikkert bliver nogle af mine foretrukne denne sæson. Husk at købe den særlige overlak, da det er den, der tørrer hurtigt og får lakken til at holde. - Cult 51: Charlotte har talt så varmt om Cult 51, at jeg til sidst måtte prøve cremen. Uden at have tjekket ingredienserne særlig grundigt tør jeg roligt at skrive, at vi her har at gøre med et mirakel på dåse. Min hud har aldrig haft det så godt og opført sig så pænt så længe ad gangen. Derfor er jeg heller ikke et øjeblik i tvivl om, at der rent faktisk er en kult omkring denne skønne creme.
- African Botanics: Det er nok ikke så svært at regne ud, at jeg er tosset med Marula Firming Botanical Balm. Det har jeg nemlig allerede skrevet adskillige steder både her og der. Ikke nok med at konsistensen er helt igennem fantastisk, så er balmen også både drøj, velduftende og effektiv. Når man inderligt hader creme på kroppen, så er det virkelig praktisk at vælge en creme, der er rig og god, sådan at du kan skrue ned både for mængden men også for frekvensen.
- SachaJuan: Sidst jeg var på besøg hos Charlotte i Randers, kiggede jeg grundigt med fingrene, da jeg stødte på SachaJuan. Du kan også finde mærket andre steder, men nu havde jeg altså tid til at få kigget og duftet til de lækre produkter, der samtidig er absolut rimelige i forhold til prisen. Mine første valg er den shampoo og balsam, der eliminerer de gule toner, håret let får, når det er afbleget nemlig Silver Shampoo og Conditioner.
- Anastasia Beverly Hills: Det er ingen hemmelighed at brynprodukterne fra Anastasia er blevet et hit her hjemme. Et af de produkter fra mærket, som ellers bliver nævnt ALLE steder, er Cream Contour Kit i Light-Medium. Det er helt forståeligt og ganske berettiget, at folk er vilde med den lækre palette, for farverne er meget anvendelige, konsistensen er skøn og cremet, og så er den virkelig drøj.
- Rodial: Det er egentlig ikke så længe siden, jeg faldt pladask for Rodials Super Acids masker. Min første indskydelse var, at jeg nok slet ikke kunne tåle dem. Det overraskede mig faktisk lidt, at min hud gik med til tre gange eksfoliering efter hinanden, men det gjorde den. Og jeg må altså sige, at det er nogle af de bedste masker, jeg er stødt på. De er så milde, at jeg næsten vil kalde dem skånsomme.
- Morphe Makeup & Brushes: Det er endnu et af de mærker, som jeg først fik fingrene i, da jeg var på besøg i Randers. Og der er ikke meget andet at sige end: ”Wauw!”, for der stod jeg og overvejede, hvor få af de fine paletter, jeg kunne nøjes med. Øjenskyggerne er helt vildt pigmenterede, og selvom det naturligvis er paletterne med de klare farver i, der appellerer mest til mig, så må jeg indrømme, at de neutrale paletter ikke er helt værst heller.
- Pudderdåsernes Musthave: Det kan godt være, at jeg fremstår som selvglad ved at skrive vores egne produkter på listen. Alligevel har jeg gjort det, fordi jeg er vildt stolt over, at vores produkter er repræsenteret blandt så mange lækre mærker. Samtidig er der 20% rabat og en gratis Alt i En Makeupfjerner, når du køber tre produkter.
Stort tillykke til House of Stars, og et kæmpestort HURRA for Charlotte og Celia, der knokler for at udbrede kendskabet til de mange lækre mærker, der kun forhandles her.
Hvilke ønsker har du stående på din ønskeseddel i øjeblikket?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Fantastisk… så er der lige shoppet pudderdåsernes musthave i rigelige mængder! 🙂
Der er så mange lækre ting, at jeg ikke ved, hvod jeg skal starte! Har en enkelt anbefaling til sart og reaktiv hud, der vil gøre en forskel?! (Jeg har jeres t-zone peeling)