Hvis du er gået glip af det, så kan jeg godt røbe at kirsebærtræerne har blomstret… med andre ord hvis ikke vi var sikre på, at foråret er over os, så er vi det helt sikkert nu. Det betyder mere sol, lysere nætter og lækre klare farver. Sædvanligvis glæder jeg mig mest til efteråret, men i år har jeg virkelig lyst til masser af spæde forårsblomster, spirende træer, sandaler og grill i parken. Det smitter naturligvis af på neglene, derfor har jeg valgt ti neglelakker til foråret, som i hvert fald skal pryde mine negle de kommende uger.
- Deborah Lippmann Weird Science: Varm limegrøn nuance med masser af fint guld glitter og sølvperlemor.
- Lauren B Aire Of Bel Air: Klar blå nuance.
- Essie 362 Petal Pushers: Mussegrå nuance med et strejf af lilla.
- Ciaté Confess: Lys nude nuance med let mat overflade.
- Nails INC Bamboo White: Semitransparent og helt sart lyserød nuance.
- Vinylux Fragrant Freesia: Støvet beige nuance med et strejf af lilla og masser af pink og lyslilla perlemor og transparente paillet flager.
- Nilens Jord 658 Orchid: Kølig pink nuance med et strejf af lilla
- Rimmel 239 Red Ginger: Hot gultonet pink nuance.
- Estée Lauder Blossom Bright: Klar koral nuance med et strejf af pink og masser af pink perlemor.
- Models Own Pear Drops: Klar koral nuance med et strejf af orange og masser af fint sølv og koral glitter. Den har en sød duft af frugt i nogle timer.
Der er så mange fine farver at vælge mellem, og det har jeg gjort på kryds og tværs mellem nye og gamle lanceringer, dog har jeg naturligvis tjekket at det er nogle lakker, som er til at få fat i.
Hvilke neglelakker er dine favoritter til foråret?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Jeg har revet mig og købt 802 tawny fauve fra Kardashian og 641 tenderly fra Chanel. Kardashian neglelakken har overrasket positivt, jeg kom den på fingrene søndag og det er nu den er lidt træls.
Hej Tøser
Jeg er interesseret i jeres mening om Linket der popper op omkring “Nature skin labs” produkterne. Har nogen af jer prøvet dem?
God dag Louise
Hej Louise
Hvor popper det link op? Jeg har ikke set det nogen steder, og når jeg søger på sitet, bliver jeg mildest talt bekymret. Creme på abonnement, som er svært at framelde sig, lyder ikke særlig lovende… En INCI kan jeg ikke finde, og der er heller ikke umiddelbart nogen form for dokumentation…
Vi har ikke prøvet produkterne.
Kh. Helene
Hej Helene, Tak for dit svar, det var en reklame som dukkede op midt i jeres kommentarer i søndags. Der stod dog også at søndag var sidste frist for tilmelding til 14 dages gratis prøveperiode;-) Men tak fordi du tjekkede.
Kh Louise
Hov!!! Ser lige at den stadig er i toppen på jeres side, linket til artiklen, “Det mærkligste rynketip”.
Louise
Kan du ikke tage et skærmbillede og sende på mail til os næste gang du ser den? Ellers har vi nemlig ikke selv mulighed for at se den.