Pudderdåsernes Julekalender 2014: Snart godt nytår

26.12.14
JJDK X Rikkemai og Davines

JJDK X Rikkemai og Davines

Juleaften fik jeg sagt tak, men jeg fik også løftet sløret for, at jeg ikke er helt færdig med konkurrencer i denne omgang… Det med at takke bliver jeg nok aldrig rigtig færdig med, for jeg synes faktisk, at jeg er vildt heldig, og jeg har rigtig mange ting at være taknemmelig over. Selvfølgelig kan jeg også drukne i selvmedlidenhed en gang i mellem, men oftest er jeg god til at se den anden side også… Den af vores juletraditioner, jeg glæder mig mest over, er den afslappede tilgang til det hele. Og så er jeg simpelthen så glad for og ikke mindst stolt over at have indført en frisk råkostsalat på julebordet. For selvom jeg elsker både and og flæskesteg, så er jeg slet ikke vant til at spise så tung mad, og derfor gør råkosten virkelig godt!

JJDK og Rikkemai
I starten af november modtog jeg en mail, som jeg ved første øjekast fandt uendelig kedelig… Den handlede nemlig om toilettasker, og dem er jeg bare træt af eller rettere sagt… jeg var træt! For da jeg læste den der mail, så jeg for første gang i MANGE år en toilettaske, som jeg synes er pæn.

Det er heldigvis ikke mode, jeg skal gøre mig klog på… Derfor var jeg nødt til lige at ty til Google for at være HELT sikker, og jo det ER tørklæder Rikkemai gør sig i. Hun har en skæv vinkel, og det elsker jeg! Det er med garanti også derfor jeg blev fanget af JJDK’s nye samarbejde. Det er nemlig Rikkemais anderledes tilgang til print og design, som er overført til det JJDK gør bedst nemlig toilettasker, det har resulteret i nogle meget fine og farverige designs. Der er to størrelser: En toilettaske med målene 25 x 15 x 18 cm og en kosmetikpung med målene 18 x 7,5 x 12 cm.

Den første eller den sidste
Kender du det… Den sidste af noget lyder så definitivt, så denne konkurrence er måske nok den sidste i år, men det er den første af mange… Tro mig de er lige så spændende, som dem der har været her i december… I hvert fald glæder jeg mig utrolig meget til at fortælle dig om dem efterhånden…
Den sidste præmie for i år er, som du måske nok har gættet en af ovennævnte kosmetikpunge. Designet, som jeg har valgt, synes jeg selvfølgelig, er det smukkeste af de seks, som jeg har set.
I kosmetikpungen er to af Davines’ fantastiske produkter. Melu serien er god til det lange eller skadede hår… Jeg har prøvet produkterne og jeg er fan! Melu Shampoo vasker håret rent og lækkert, og Melu Conditioner sørger for, at det er nemt at rede ud. Melu serien dufter fint og blomstret og trods massiv pleje, bliver håret ikke tungt og træls…
For at være med i konkurrencen skal du inden den 28. december klokken 23:59 lægge en kommentar under dette indlæg, hvor du fortæller, hvilken foundation der er den bedste og hvorfor valget er faldet på netop den.

Vinderen af Pudderdåsernes Musthave
Hvor det dog glæder mig at læse, at der er andre, der er med på at slappe af og sidde med benene oppe. I fortjener det med garanti alle sammen! I går sov jeg selv rigtig længe, og hele dagen foregik i hjemmebukser og ingen bh… Nej, smart var det saftsusemig ikke, men vi trængte alle sammen til bare at være.
Derfor fik jeg også hjælp til at trække vinderen af Random.org, og det blev nummer 269, det er Pernille (25. december 2014 kl. 15:08)

  • Elsker når børnene er lagt i seng veltilfredse med deres gaver under dynen. Og vi andre sidder afslappede i sofaen og drikker varm glögg 🙂

Stort tillykke til Pernille du modtager en mail fra mig snarest.

Til tidligere vindere
De søde mennesker, som har bidraget med præmierne til julekalenderen, holder en velfortjent ferie, og derfor bliver præmierne, som er vundet senere end den 17. december med meget få undtagelser, først sendt efter den 5. januar, når folk atter er tilbage efter nytår. Tro mig hver og en af de søde mennesker fortjener masser af ro, fred og kærlighed!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
145 kommentarer
Ida

Jeg elsker Foundationen fra & other stories! Den er naturlig, det er vigtigt for mig, da jeg ikke er megaforbruger, og den dækker tilpas. Godt nytår:)

BeritK

den bedste foundation er helt hundrede masser af grøntsager, vand & fiskeolie. Dertil kommer Tromborgs mineral foundation – nem & dækkende uden at skalle…

Line Sally

Jeg bruger div mineralpuddere, med et godt underlag, så det ikke bliver for støvet.ellers får den liget mist.

Helle Rick

Jeg har en hudtone der er svær at finde en ordentlig farve til. Jeg måtte desværre punge ud, da farven der passede var fra Sisley (uha det blev meget dyrt), men hold op hvor er den lækker. Ultra lækkert ligger den sig på huden uden striber og man ser ikke malet ud. Samtidig får man en fløjlsagtig hud 🙂 Den er yderst drøj i brug.

Rikke Andreasen

Jeg er ikke så god til at bruge foundation. Men jeg er blevet rigtig glad for at bruge Garnier Miracle Skin Cream som er tilpas naturlig til min smag.

Luna /Bærmonster

Jeg er stor fan af det meste fra Tromborg – og især mineralpudderen, som er min “foundation”. Jeg har aldrig været fan af at smøre alt for meget flydende i ansigtet; for mig fungerer en mineralpudder meget bedre.

M

Jeg kan bedst lide nars sher glow fordi den findes i meget lyse farver, også med gul undertone! Deduden giver den virkelig god dækkeevne uden at se unaturlig ud

Rikke Engbirk

Rimmels Stay Matte. Den er nem at påføre og ser naturlig ud på huden, og så matterer den bare min fedtede pande så dejligt.

Amanda

Bruger ikke foundation, så har ikke nogen der er bedst 🙂

Eva Larsen

Jeg bruger Punjab Sheer GLow fra NARS, fordi den giver mig en frisk, sund glød og fordi den er så let at bygge op, at den både er perfekt til hverdag og til fest.

Din kommentar