Pudderdåsernes julekalender 2014: Glædelig juleaften

24.12.14
Pudderdåsernes Musthave

Pudderdåsernes Musthave

Det har været så hyggeligt at fiske gaver op af posen dagligt, og selvom det er den 24. december i dag, så er der faktisk mere end en gave tilbage i posen. Og sandsynligvis en del flere i det nye år… Det er en af de ting, som vores læsere ofte efterspørger, og det er en skøn måde at give noget tilbage… til alle jer, som dagligt klikker ind for at se, hvad vi har på hjerte. Det er en støtte, som hver dag varmer helt inde i knoglerne!

Vores jul
Begge dåser har fået vendt op og ned på tilværelsen i 2014, for mit vedkommende betyder det, at vi holder en meget anderledes jul, end vi plejer.
Min mand er virkelig ikke fan af jul, men har alligevel holdt jul med mine forældre år efter år. I dag sidder han der hjemme, mens mine drenge og jeg holder jul hos mine forældre…
Han var simpelthen så glad for at slippe, at drengene slet ikke nåede at stille spørgsmålstegn ved den nye tradition… Det var “julegave” nok for ham <3

Julegaven
I dag vil jeg ikke spilde tiden med at skrive så meget, præmien kender du, og hvis du ikke gør, så kan du læse alle beskrivelserne her på bloggen… Det er selvfølgelig vores egne produkter. Det er den mest efterspurgte gave overhovedet, så den skulle selvfølgelig lande i dag, hvor jeg er travlt beskæftiget med hygge og alt det andet skønne med familien.

Tid til tak
Selvom der stadig er pakker i posen, vil jeg godt lige sige tak, til alle de firmaer der har gjort kalenderen mulig, uden alle de skønne mennesker, som vi samarbejder med, havde det ikke været muligt at glæde jer med alle de skønne præmier. Derfor skal lyde en kæmpe tak til

Præmierne har efter min mening været virkelig lækre, og hver eneste af dem er valgt med omhu. Det ser i hvert fald ud til, at I har været enige… For at være med i dagens konkurrence skal du i kommentarfeltet herunder fortælle om din yndlings juletradition.

Vinderen af Purely Professional produkterne
Min mand har helt uden min deltagelse trukket en vinder, umiddelbart tænker jeg at Random.org har hjulpet… og det blev nummer 164, som er Eva B (24. december 2014 kl. 12:40)

  • Har lige investeret i Karmemejus Tørbørste som jeg er absolut vild med! Så den, en god fed creme ala Kiehls Klassiske og så Oskias renaissancecreme.
    God jul, Helene.

Hjerteligt tillykke til Eva B, du får en e-mail fra mig snarest.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
312 kommentarer
Line Svane

Det må være d.25, om morgenen. Hvor vi hygger os, og går en dejlig lang tur, inden den står på julefrokost med de bedste venner 🙂

Caroline

Endelig kom den længe ventede yndlingspræmie! Vi starter juleaften med at min kære morfar læser udvalgte dele af juleevangeliet. En hyggelig og højtidelighed stund inden det går løs med sprød svær og gaveræs. En anden tradition er vinder/taber-billedet efter mandlen er fundet. Taberne kigger længselsfuldt efter vinderen med mandelgaven;) Tak for en skøn kalender.

Stine Stentoft

Min yndlings juletradition er at vi altid har besøgt min mormor om formiddagen juleaftensdag og så har hun serveret risengrød i lange vanlig vi har pyntet hendes træ. Nu hvor hun desværre ikke er her mere har vi holdt fast i traditionen og spiser altid risengrød om formiddagen juleaftensdag – og ligger selvfølgelig en flot krans på kirkegården hos hende <3

Anna G

Jeg vil rigtig gerne nå i kirke juleaften – jeg er ikke specielt troende, men synes det er så hyggeligt at komme derind og få læst juleevangeliet op og sagt god jul.
Ellers elsker jeg også, at vi først spiser and og alt det der, så går om juletræet og får pakker og derefter tager desserten. Så er man ikke helt så forspist 😀
Rigtig glædelig jul!

Christina Vasby

Min yndlingstradition er at være sammen med familien. Mellem jul og nytår får jeg næsten set alle mine familiemedlemmer fra både nær og fjern og det er så dejligt at få vendt året sammen. Derudover elsker jeg bare at bruge julemadstraditioner – småkager, chokolade, julefrokoster, and, flæskesteg og alt det andet godt – som undskyldning for bare at æde løs!

Lise Friis

Min yndlings tradition, er en smule egoistisk. Når juleaften er helt over og børnene er puttet, så nyder jeg at sidde helt stille og slappe af, at tænke over den dejlige jul, med vellykket mad og børn der har strålet over gaverne. Bare en halv times stilhed efter en travl måned, hvor jeg har benene oppe på bordet og kaffe i koppen, inden jeg går i seng 🙂

Jane Wind

Min yndlingstradition er, når vi, efter de traditionelle julesange er overstået, slutter af med at synge julen ind med “Nu er det jul igen” mens vi spæner hele huset rundt 🙂
Glædelig jul!

Christina P Jørgensen

Det bedste jeg ved juleaften er at familien er samlet, alle hygger sig og at vi altid slutter aftenen af med at sidde og drikke lidt god vin og grine af gamle historier 🙂 Jeg er vild med traditioner, og julen og juledagene er bare helt særligt for mig!
God jul til jer pudderdåser

Louise Gaarn

Min bedste juletradition er nok at min lillesøster og jeg altid har lagt alle pakkerne under træet, og senere delt dem ud til dem de var til. Jeg husker, hvordan vi var helt kogte i hovederne over alle de pakker (hvor de fleste af dem var til os selv) Vi har stadig traditionen selv om vi ikke er helt børn længere.
Min søster er gravid, så det er lidt sørgmodigt at tænke på at det bliver anderledes fra næste år. Men mon ikke det er okay. Glædelig jul!

Katrine Binns

Jeg elsker bare alt ved julen. Hyggen, maden, gaverne, pakkespil og familien. Hvis vi fik ordentlig hvis jul en gang i mellem ville jeg blive henrykt!

Din kommentar