Det har været så hyggeligt at fiske gaver op af posen dagligt, og selvom det er den 24. december i dag, så er der faktisk mere end en gave tilbage i posen. Og sandsynligvis en del flere i det nye år… Det er en af de ting, som vores læsere ofte efterspørger, og det er en skøn måde at give noget tilbage… til alle jer, som dagligt klikker ind for at se, hvad vi har på hjerte. Det er en støtte, som hver dag varmer helt inde i knoglerne!
Vores jul
Begge dåser har fået vendt op og ned på tilværelsen i 2014, for mit vedkommende betyder det, at vi holder en meget anderledes jul, end vi plejer.
Min mand er virkelig ikke fan af jul, men har alligevel holdt jul med mine forældre år efter år. I dag sidder han der hjemme, mens mine drenge og jeg holder jul hos mine forældre…
Han var simpelthen så glad for at slippe, at drengene slet ikke nåede at stille spørgsmålstegn ved den nye tradition… Det var “julegave” nok for ham <3
Julegaven
I dag vil jeg ikke spilde tiden med at skrive så meget, præmien kender du, og hvis du ikke gør, så kan du læse alle beskrivelserne her på bloggen… Det er selvfølgelig vores egne produkter. Det er den mest efterspurgte gave overhovedet, så den skulle selvfølgelig lande i dag, hvor jeg er travlt beskæftiget med hygge og alt det andet skønne med familien.
Tid til tak
Selvom der stadig er pakker i posen, vil jeg godt lige sige tak, til alle de firmaer der har gjort kalenderen mulig, uden alle de skønne mennesker, som vi samarbejder med, havde det ikke været muligt at glæde jer med alle de skønne præmier. Derfor skal lyde en kæmpe tak til
- Pure Elements
- House of Stars
- Shu Uemura
- Voluspa
- Badeanstalten
- BioEffect
- Benefit
- L’Oréal
- Julie P Copenhagen
- Kérastase
- Avéne
- Sephora
- Aromatherapy Associates
- Mádara
- MOROCCANOIL
- Maybelline
- EGO Professional
- A-Derma
- Essie
- Origins
- Purely Professional
- Noise PR
Præmierne har efter min mening været virkelig lækre, og hver eneste af dem er valgt med omhu. Det ser i hvert fald ud til, at I har været enige… For at være med i dagens konkurrence skal du i kommentarfeltet herunder fortælle om din yndlings juletradition.
Vinderen af Purely Professional produkterne
Min mand har helt uden min deltagelse trukket en vinder, umiddelbart tænker jeg at Random.org har hjulpet… og det blev nummer 164, som er Eva B (24. december 2014 kl. 12:40)
- Har lige investeret i Karmemejus Tørbørste som jeg er absolut vild med! Så den, en god fed creme ala Kiehls Klassiske og så Oskias renaissancecreme.
God jul, Helene.
Hjerteligt tillykke til Eva B, du får en e-mail fra mig snarest.
Det bedste ved jul er vores første december, hvis vi laver juledekorationer, spiser risengrød og ser julekalender. Juleaften er det at synge rundt om juletræet – jeg ville ønske man kunne gøre det hver lørdag, uden at være hende den sære juletosse 😉 Rigtig god jul, og tak for al jeres hårde arbejde!
Her er den faste tradition helt klart at vi skal se Disney’s juleshow 🙂
Vi kan showet udenad men det er bare ikke rigtig jul uden.
Og ja vi er, mine forældre og jeg på 30 år 🙂
Min yndlings juletradition må være gudstjenesten juleaftensdag med en bestemt præst, som er et smilende, humoristisk og positivt menneske. Her sænker freden sig for alvor.
Og ellers raflespil hvor vi får grinet, og børnene bliver lidt distraheret fra spændingen omkring julegaverne.
Min yndlings juletradition er at pynte juletræet sammen med min søster, mens Disneys juleshow kører i baggrunden, og vi spiser alt det slik, vi skulle have fyldt i kræmmerhusene 🙂
Det må uden tvivl være at vi selv fælder træet! Jeg er 22, mine brødre er 19 og så er der mine forældre og vi hygger os alle lige meget hver gang. Oftest fælder vi det lige omkring den 20. -21. og så pynter jeg og mine brødre det den 23. mens vi lytter til julemusik. Den tradition har været der så længe som jeg husker og så ved jeg at julen er kommen 🙂 og så vores elektriske lysestager i vinduerne, som jeg oftest har til februar, fordi lyset gør det nemmere at komme op om morgenen når deteer mørkt :p
Min ynglingstradition… Det er altså bare at hele familien er samlet. Det er så dejligt. Glædelig jul til alle.
Min yndlingstradition i julen er 1. eller 2. juledag, hvor vi ser Narnia og/eller spiller Matador. Det er simpelthen så hyggeligt og til Matador er det ofte min svoger og jeg, som ihærdigt kæmpet om at vinde.
Vores tradition omkring julen er lillejuleaften hvor vores børne ;diine og mine) samt børnebørn mødes til julefondue med rødvin, hygge med efterfølgende julegaver, raflespil og brætspil. Der sendes ingen invitation
same procedure as last year. Denne tradition har vi haft nu i 10 år og vil fortsætter og glæder os allerede til næste år. Rigtig god jul til jer alle.
Den bedste tradition er helt klart at se Disneys juleshow – først fra
Sverige og herefter fra Danmark, imens der bliver pyntet juletræ og hele huset dufter af and og flæskesteg.. Så kan man ikke andet end at komme i julehumør 🙂
Vi har i år aflivet traditionen med at spise ris a la mande til dessert, da det gik op for os (efter cirka 40 år) at ingen af os rigtig brød sig om det. I stedet har vi indført citronfromage med mandel og lakridsis. Det holder max! Jeg har aldrig lavet citronfromage før, men det bliver den nye tradition. Er tosset med at lave retter med køkkenets særeste ingrediens: husblas 🙂