Det har været så hyggeligt at fiske gaver op af posen dagligt, og selvom det er den 24. december i dag, så er der faktisk mere end en gave tilbage i posen. Og sandsynligvis en del flere i det nye år… Det er en af de ting, som vores læsere ofte efterspørger, og det er en skøn måde at give noget tilbage… til alle jer, som dagligt klikker ind for at se, hvad vi har på hjerte. Det er en støtte, som hver dag varmer helt inde i knoglerne!
Vores jul
Begge dåser har fået vendt op og ned på tilværelsen i 2014, for mit vedkommende betyder det, at vi holder en meget anderledes jul, end vi plejer.
Min mand er virkelig ikke fan af jul, men har alligevel holdt jul med mine forældre år efter år. I dag sidder han der hjemme, mens mine drenge og jeg holder jul hos mine forældre…
Han var simpelthen så glad for at slippe, at drengene slet ikke nåede at stille spørgsmålstegn ved den nye tradition… Det var “julegave” nok for ham <3
Julegaven
I dag vil jeg ikke spilde tiden med at skrive så meget, præmien kender du, og hvis du ikke gør, så kan du læse alle beskrivelserne her på bloggen… Det er selvfølgelig vores egne produkter. Det er den mest efterspurgte gave overhovedet, så den skulle selvfølgelig lande i dag, hvor jeg er travlt beskæftiget med hygge og alt det andet skønne med familien.
Tid til tak
Selvom der stadig er pakker i posen, vil jeg godt lige sige tak, til alle de firmaer der har gjort kalenderen mulig, uden alle de skønne mennesker, som vi samarbejder med, havde det ikke været muligt at glæde jer med alle de skønne præmier. Derfor skal lyde en kæmpe tak til
- Pure Elements
- House of Stars
- Shu Uemura
- Voluspa
- Badeanstalten
- BioEffect
- Benefit
- L’Oréal
- Julie P Copenhagen
- Kérastase
- Avéne
- Sephora
- Aromatherapy Associates
- Mádara
- MOROCCANOIL
- Maybelline
- EGO Professional
- A-Derma
- Essie
- Origins
- Purely Professional
- Noise PR
Præmierne har efter min mening været virkelig lækre, og hver eneste af dem er valgt med omhu. Det ser i hvert fald ud til, at I har været enige… For at være med i dagens konkurrence skal du i kommentarfeltet herunder fortælle om din yndlings juletradition.
Vinderen af Purely Professional produkterne
Min mand har helt uden min deltagelse trukket en vinder, umiddelbart tænker jeg at Random.org har hjulpet… og det blev nummer 164, som er Eva B (24. december 2014 kl. 12:40)
- Har lige investeret i Karmemejus Tørbørste som jeg er absolut vild med! Så den, en god fed creme ala Kiehls Klassiske og så Oskias renaissancecreme.
God jul, Helene.
Hjerteligt tillykke til Eva B, du får en e-mail fra mig snarest.
Jeg tager altid ud til min far d.23 og hygger med ham, før juleaften-ræset går i gang. Det er super hyggeligt, fordi vi er spændte på juleaften og får planlagt det sidste, samtidig med vi ser julefilm 🙂 derudover er juledisney også en af de hyggeligste traditioner
Min yndlings tradition er klart at sidde hele familien sammen og se disneys juleshow. Det er så hyggeligt 😀
Lige siden jeg var helt lille har min bror og jeg altid forladt rummet, men lysene på juletræet (som selvfølgelig er “rigtige” lys og ikke en lyskæde) blev tændt, og så kommet ind til et smukt tændt juletræ. Det er så hyggelig en tradition 🙂
Julemaden! And + alt det traditionelle tilbehør. Så starter aftenen rigtigt. Hvis vi er et sted, hvor der serveres flæskesteg el. andet, er det en liiiiiiiille smule ærgeligt (uden dog at ødelægge julen totalt…) 😉
Det må være turen i kirke til midnats gudstjeneste. Der er sådan en dejlig stemning.
Min yndlings tradition er at pynte træet! Det er så hyggeligt og vi tager os altid god tid. Derudover elsker jeg også ris a la mande legen og at se disneys juleshow! Men generelt er jeg en sucker for traditioner så julen er lige en højtid for mig!
Min yndlingsjuletradition må være at pakke julegaver ind mens jeg hører julemusik! Synes det er mega hyggeligt, og kommer altid i julestemning af det
min bedste juletradition er at sætte nelliker i appelsiner fordi det dufter så dejligt. Og tænde mange stearinlys
Min yndlings juletradition er nok i virkeligheden hele juleaften – især når der er børn med….. det er så hyggeligt at se min datter (eller andre børn) og forventningens glæde, der lyser ud af dem 🙂
både over juletræ, maden, dans og sang om juletræet og selvfølgelig gaverne 🙂
Min yndlings er nok, at der er plads til, at jeg ikke spiser flæskesteg eller and. Så jeg får lækre tatar-hakkebøffer