Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 20. december

20.12.14
Jiggle Hi Jiggle Low

Jiggle Hi Jiggle Low

Iiihhh hvor jeg trængte til weekend og familiehygge. Skøn langsom morgen, en god film, en velfortjent morfar, gang i gryderne, lidt tid med en bog, et spil med drengene alt i alt en meget rar dag! Selvom der med garanti var mindst hundrede andre ting, jeg kunne have foretaget mig, så var det vigtigste at få slappet af. Mon ikke jeg også ender med at prøve at gå tidligt i seng… måske! I hvert fald er det forklaringen på stilheden på bloggen i dag.

Et stort ønske
Forleden spurgte jeg, hvad du kunne tænke dig, hvis du selv kunne vælge gave i gavekalenderen. Og der var mange gode bud… Det var skønt at se, at en hel del ønskede nogle af de ting, som jeg ved, at posen gemmer på… Samtidig er det rart at blive bekræftet i, at de ting, jeg har valgt, er helt rigtige <3 Tak for det! Dagens gave er et af de ønsker, som blev nævnt mange gange. Og det kan jeg godt forstå, for det er også en ualmindelig lækker gave… Der er lidt til alle lejligheder eller også kan du med fordel mikse og matche på kryds og tværs. Det er Jiggle Hi Jiggle Low, jeg taler om… Det er det den meget fine vinterkollektion 2014 fra Essie hedder.

Ikke helt almindelig
Det er ikke et særsyn med røde neglelakker i de forskellige vinterkollektioner, men at Essie er blevet beskyldt for at være kedelig i år, det synes jeg faktisk er uretfærdigt. Det er nemlig nogle virkelig smukke lakker og en meget harmonisk kollektion, hun har skabt. Der er kun to blandt de seks lakker, som jeg vil kalde sædvanlige for en vinterkollektion. Resten kunne nemt være del af både en forårs- eller sommerkollektion, men det gør bestemt ikke mig noget, for i mine øjne giver det bare en større anvendelighed.

Jiggle Hi Jiggle Low plus to
Det er lidt sjovt, for er der noget jeg ikke er vild med, så er det virkelig Essies transparente lakker. Og i denne kollektion er der faktisk to, som jeg begge er faldet pladask for. Måske er det fordi, de både kan bruges med et, to eller tre lag og stadig være pæne. Sædvanligvis synes jeg, de striber og bliver grimme med få lag. Udover de seks virkelig smukke lakker fra vinterkollektionen, er der også to effektlakker i puljen:

  • 334 Summit of Style: En klar base med masser af bronze pailletter i forskellige størrelser.
  • 335 Rock at The Top: En klar base med masser af guld pailletter i forskellige størrelser.
  • 336 Tuck It In My Tux: En transparent mælkehvid lak, som alligevel dækker fint ved tre lag.
  • 337 Back In The Limo: En transparent helt lys koralnuance, som dækker ved cirka tre lag.
  • 338 Jiggle Hi Jiggle Low: En perlemorsglitrende antikguld nuance, som dækker flot ved to lag.
  • 339 Bump In The Pumps: En fin koralnuance.
  • 340 Double Breasted Jacket: En dyb pink med et hint af koral.
  • 341 Jump In My Jumpsuit: En klar blårød nuance.

De tre forskellige røde nuancer, dækker alle fint med et lag, men de rigtig fine med to lag også. Samtidig er de alle transparente nok til at give en ret fin effekt, hvis du lægger dem oven på en glitter eller lak med perlemor. For at være med i dagens lodtrækning skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilken farve lak du foretrækker på henholdsvis fingre og tæer. Det må gerne være helt specifikt med nummer navn og mærker.

Vinderen af de to A-Derma produkter
Det er meget inspirerende at læse, hvad I drømmer om at mestre, der er mange forskellige looks, og jeg har i hvert fald et par tips og tricks, jeg kan byde ind med, for at en del af jer vil lykkes…
Det var Random.org, der trak vinderen, og det blev nummer 185… Det er Sacha (20. december 2014 kl. 13:16):

  • Ville pokkers gerne kunne lave sådan et rigtigt vintagelook blandt andet som det Christina Aguilera har i Candy Man.
    både make-up og styling af håret.
    Synes det er pokkers svært fordi det er en kombination af den rette læbefarve og frisuren der gør det.

Stort tillykke til Sacha, du får en mail fra mig snarest!

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
305 kommentarer
Mia Anna Christensen

Altså jeg er jo en ustoppelig neglelaksjunkie, der ALTID har neglelak på uden undtagelse. Jeg føler mig simpelthen bar uden. Da jeg stilmæssigt er temmelig farverig, betyder det også, at jeg kan lide alle farver og texturer på mine negle – både mat, skinnende, glimmer, pailleter, perler, mørke farver, lyse farver you name it. Jeg laver også ofte såkaldt nailart (når tiden tillader det). Skal jeg vælge nogle lakker ud, brugte jeg Berlin There Done That fra OPI en del på mine tånegle i sommers og Ciatés åh så fine pastelgule Loop the Loop. Her i december har der været knald på glitteret med bl.a. nogle fra OPI’s tidligere Muppet-holidaykollektion.

Ann Vejstrup Larsen

Har ikke noget bestemt mærke men går gerne efter blå eller grønne farver, eller noget neutralt

Mia L.

Puha… Det er jo en drømme gevinst for et lakhoved som mig!!!! Men tilgengæld er udfordringen med hvilken en lak jeg altid kunne gå med på hænder og tæer svær, for et lakhoved som mig… Må man måske vælge lidt flere…?! 😀
Essie – Splash of grenadine. No word needed!? Den er så smuk og lækker – jeg er helt pjattet med den pink/lyserøde/støvede farve den har <3
OPI – Extravagance. Holografisk, dyb, mystisk vindurerød farve. Der er hjerter i øjnene når jeg har den på 😀

Kathrine W

Jeg bruger altid Island Hopping på tæerne. Til fingrene bruger jeg oftest Merino Cool, Watermelon eller Big Spender. I min verden behøver tæer og fingre ikke at matche…

Mia

Min favorit er nok en gradient med en hudfarvet lak tættest på finger/tå og egn pink lak i spidsen

Nadia M.

Som sygeplejerske foretrækker jeg at male mine tånegle frem for fingrene. Det er sjældent, at mine fingernegle bliver malet, men de få gange det sker er det Chanels Le Vernis 71 Laque Rouge. På tæerne har jeg i lang tid været vild med Essie’s 651 Bermuda Shorts.

Stephanie Korsholm

Den farve, jeg oftest bruger, er nok “Peach Daqiuri” fra Essie. Den er dejlig sommerlig passer til meget i min garderobe.

Nikoline M. H

Jeg bruger ikke neglelak på tæerne, til gengæld er jeg kæmpe forbruger på hænderne – her bruger jeg Loreals bud på rouge noir, deres “CP13 Liya Pure” og deres “401Rouge Pin-Up”, alt i alt er colour riche serien et kæmpe hit hos mig. De bliver siddende og så er de super billige.

Brenda

Jeg er blevet afhængig af Essie og bruger nærmest ikke andet. Dog er det meget blå/grøn og lilla toner jeg oftest får på både fingre og tæer 🙂 det ville være helt fantastisk med lidt fornyelse i farverne, og er helt vild med 334 og 335.

Janni Madsen

Jeg er vild med Rimmels neglelakker. Mest pga. den lækre brede børste 😀 Men der er jo mange lækre mærker. Elsker forskellige farver og masser af sjov 😀

Din kommentar