Iiihhh hvor jeg trængte til weekend og familiehygge. Skøn langsom morgen, en god film, en velfortjent morfar, gang i gryderne, lidt tid med en bog, et spil med drengene alt i alt en meget rar dag! Selvom der med garanti var mindst hundrede andre ting, jeg kunne have foretaget mig, så var det vigtigste at få slappet af. Mon ikke jeg også ender med at prøve at gå tidligt i seng… måske! I hvert fald er det forklaringen på stilheden på bloggen i dag.
Et stort ønske
Forleden spurgte jeg, hvad du kunne tænke dig, hvis du selv kunne vælge gave i gavekalenderen. Og der var mange gode bud… Det var skønt at se, at en hel del ønskede nogle af de ting, som jeg ved, at posen gemmer på… Samtidig er det rart at blive bekræftet i, at de ting, jeg har valgt, er helt rigtige <3 Tak for det! Dagens gave er et af de ønsker, som blev nævnt mange gange. Og det kan jeg godt forstå, for det er også en ualmindelig lækker gave… Der er lidt til alle lejligheder eller også kan du med fordel mikse og matche på kryds og tværs. Det er Jiggle Hi Jiggle Low, jeg taler om… Det er det den meget fine vinterkollektion 2014 fra Essie hedder.
Ikke helt almindelig
Det er ikke et særsyn med røde neglelakker i de forskellige vinterkollektioner, men at Essie er blevet beskyldt for at være kedelig i år, det synes jeg faktisk er uretfærdigt. Det er nemlig nogle virkelig smukke lakker og en meget harmonisk kollektion, hun har skabt. Der er kun to blandt de seks lakker, som jeg vil kalde sædvanlige for en vinterkollektion. Resten kunne nemt være del af både en forårs- eller sommerkollektion, men det gør bestemt ikke mig noget, for i mine øjne giver det bare en større anvendelighed.
Jiggle Hi Jiggle Low plus to
Det er lidt sjovt, for er der noget jeg ikke er vild med, så er det virkelig Essies transparente lakker. Og i denne kollektion er der faktisk to, som jeg begge er faldet pladask for. Måske er det fordi, de både kan bruges med et, to eller tre lag og stadig være pæne. Sædvanligvis synes jeg, de striber og bliver grimme med få lag. Udover de seks virkelig smukke lakker fra vinterkollektionen, er der også to effektlakker i puljen:
- 334 Summit of Style: En klar base med masser af bronze pailletter i forskellige størrelser.
- 335 Rock at The Top: En klar base med masser af guld pailletter i forskellige størrelser.
- 336 Tuck It In My Tux: En transparent mælkehvid lak, som alligevel dækker fint ved tre lag.
- 337 Back In The Limo: En transparent helt lys koralnuance, som dækker ved cirka tre lag.
- 338 Jiggle Hi Jiggle Low: En perlemorsglitrende antikguld nuance, som dækker flot ved to lag.
- 339 Bump In The Pumps: En fin koralnuance.
- 340 Double Breasted Jacket: En dyb pink med et hint af koral.
- 341 Jump In My Jumpsuit: En klar blårød nuance.
De tre forskellige røde nuancer, dækker alle fint med et lag, men de rigtig fine med to lag også. Samtidig er de alle transparente nok til at give en ret fin effekt, hvis du lægger dem oven på en glitter eller lak med perlemor. For at være med i dagens lodtrækning skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilken farve lak du foretrækker på henholdsvis fingre og tæer. Det må gerne være helt specifikt med nummer navn og mærker.
Vinderen af de to A-Derma produkter
Det er meget inspirerende at læse, hvad I drømmer om at mestre, der er mange forskellige looks, og jeg har i hvert fald et par tips og tricks, jeg kan byde ind med, for at en del af jer vil lykkes…
Det var Random.org, der trak vinderen, og det blev nummer 185… Det er Sacha (20. december 2014 kl. 13:16):
- Ville pokkers gerne kunne lave sådan et rigtigt vintagelook blandt andet som det Christina Aguilera har i Candy Man.
både make-up og styling af håret.
Synes det er pokkers svært fordi det er en kombination af den rette læbefarve og frisuren der gør det.
Stort tillykke til Sacha, du får en mail fra mig snarest!
Essie – style cartel er mit seneste køb og største crush lige nu! Den fineste mørke blå farve.
Det er som oftest om sommeren at der er knald på farverne. Gerne California coral fra Essie på tæerne og Orange fizz fra Chanel på tæerne. Sølvlakken i vinterkollektionen ville jo være oplagt til nytår!
Min favorit er Frenzy fra Chanel på fingrene <3 På tæerne en rød fra nilens jord, som jeg desværre ikke lige husker det præcise navn eller nummer på.
Rød/orange/koral på tæerne og nude på fingrene for det meste. Men tager også gerne pink, grå/brun, rød og alle mulige andre farver på fingrene alt efter humør og lejlighed.
Jeg er ualmindelig dårlig til at påføre neglelak – selv på tæerne får jeg det gnidret langt ud over neglenes sider – så jeg har sjældent lak på fingerneglene og i givet fald kun lyse farver. Men når det engang imellem lykkes mig, elsker jeg at have lys blå på fingerneglene (Revlon 601). Kombineret med en koralfarve (Gosh 607) på tæerne om sommeren eller mørk rød (Revlon 404) om vinteren er det rigtig fint 🙂
ÅRh jeg har ikke en som jeg er vild med, jeg er vild med lilla, blå og gylden nuancer:D
På tæerne har jeg om vinteren altid rød lak. Om sommeren bliver de også gerne pyntet med lidt pasteller og grønt.
Neglene på mine hænder skifter farve 2 gange om ugen! Jeg går med alle farver undtagen lys lilla og lidt nailart bliver det også til 😀
Denne præmie er for lækker 😉
Jeg går ikke så meget op i navne og numre, men mere på smukke farver. Og til tæerne er jeg mest til pink bordeaux alt efter årstid. Og på fingrene kan jeg ret godt lide glimmer eller igen bordeaux
Jeg er mest til en fransk manicure, men må ærligt indrømme, at jeg hverken kan angive mærke eller nr. Det går jeg ikke rigtig op i.
KH Anne W.
Bruger næsten altid bare en meget klar farve. 🙂