Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 20. december

20.12.14
Jiggle Hi Jiggle Low

Jiggle Hi Jiggle Low

Iiihhh hvor jeg trængte til weekend og familiehygge. Skøn langsom morgen, en god film, en velfortjent morfar, gang i gryderne, lidt tid med en bog, et spil med drengene alt i alt en meget rar dag! Selvom der med garanti var mindst hundrede andre ting, jeg kunne have foretaget mig, så var det vigtigste at få slappet af. Mon ikke jeg også ender med at prøve at gå tidligt i seng… måske! I hvert fald er det forklaringen på stilheden på bloggen i dag.

Et stort ønske
Forleden spurgte jeg, hvad du kunne tænke dig, hvis du selv kunne vælge gave i gavekalenderen. Og der var mange gode bud… Det var skønt at se, at en hel del ønskede nogle af de ting, som jeg ved, at posen gemmer på… Samtidig er det rart at blive bekræftet i, at de ting, jeg har valgt, er helt rigtige <3 Tak for det! Dagens gave er et af de ønsker, som blev nævnt mange gange. Og det kan jeg godt forstå, for det er også en ualmindelig lækker gave… Der er lidt til alle lejligheder eller også kan du med fordel mikse og matche på kryds og tværs. Det er Jiggle Hi Jiggle Low, jeg taler om… Det er det den meget fine vinterkollektion 2014 fra Essie hedder.

Ikke helt almindelig
Det er ikke et særsyn med røde neglelakker i de forskellige vinterkollektioner, men at Essie er blevet beskyldt for at være kedelig i år, det synes jeg faktisk er uretfærdigt. Det er nemlig nogle virkelig smukke lakker og en meget harmonisk kollektion, hun har skabt. Der er kun to blandt de seks lakker, som jeg vil kalde sædvanlige for en vinterkollektion. Resten kunne nemt være del af både en forårs- eller sommerkollektion, men det gør bestemt ikke mig noget, for i mine øjne giver det bare en større anvendelighed.

Jiggle Hi Jiggle Low plus to
Det er lidt sjovt, for er der noget jeg ikke er vild med, så er det virkelig Essies transparente lakker. Og i denne kollektion er der faktisk to, som jeg begge er faldet pladask for. Måske er det fordi, de både kan bruges med et, to eller tre lag og stadig være pæne. Sædvanligvis synes jeg, de striber og bliver grimme med få lag. Udover de seks virkelig smukke lakker fra vinterkollektionen, er der også to effektlakker i puljen:

  • 334 Summit of Style: En klar base med masser af bronze pailletter i forskellige størrelser.
  • 335 Rock at The Top: En klar base med masser af guld pailletter i forskellige størrelser.
  • 336 Tuck It In My Tux: En transparent mælkehvid lak, som alligevel dækker fint ved tre lag.
  • 337 Back In The Limo: En transparent helt lys koralnuance, som dækker ved cirka tre lag.
  • 338 Jiggle Hi Jiggle Low: En perlemorsglitrende antikguld nuance, som dækker flot ved to lag.
  • 339 Bump In The Pumps: En fin koralnuance.
  • 340 Double Breasted Jacket: En dyb pink med et hint af koral.
  • 341 Jump In My Jumpsuit: En klar blårød nuance.

De tre forskellige røde nuancer, dækker alle fint med et lag, men de rigtig fine med to lag også. Samtidig er de alle transparente nok til at give en ret fin effekt, hvis du lægger dem oven på en glitter eller lak med perlemor. For at være med i dagens lodtrækning skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilken farve lak du foretrækker på henholdsvis fingre og tæer. Det må gerne være helt specifikt med nummer navn og mærker.

Vinderen af de to A-Derma produkter
Det er meget inspirerende at læse, hvad I drømmer om at mestre, der er mange forskellige looks, og jeg har i hvert fald et par tips og tricks, jeg kan byde ind med, for at en del af jer vil lykkes…
Det var Random.org, der trak vinderen, og det blev nummer 185… Det er Sacha (20. december 2014 kl. 13:16):

  • Ville pokkers gerne kunne lave sådan et rigtigt vintagelook blandt andet som det Christina Aguilera har i Candy Man.
    både make-up og styling af håret.
    Synes det er pokkers svært fordi det er en kombination af den rette læbefarve og frisuren der gør det.

Stort tillykke til Sacha, du får en mail fra mig snarest!

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
305 kommentarer
Tanya Miller

Lige nu hvor det er vinter elsker jeg alle mørke farver både på hænder og fødder, og en sf stor-favoritterne er rougenoir fra Chanel 🙂

Tove

Nu har jeg hørt navnet Essie omtalt så ofte og godt, at jeg i fredags investerede i min første af slagsen.
En svagt lyslilla kaldes “lady like”.. og det blev klart hvorfor Essie bliver omtalt så ofte.
Den er jo FANTASTISK. Virkelig. Intet mindre. Og er hermed min favorit på nåde hænder og fødder :-).
Ville meget gerne vinde dagens gave, og prøve mere fra den nye verden der har åbnet sig 😉

Nina Grove

lige nu bruger jeg mest opi og mine favoritter er ‘the thrill of brazil’, ‘black onyx’ og ‘bubble bath’… ender generelt altid med at skifte mellem rød, sort og lys i forskellige mærker.

Mari

Eeeeeeelsker OPI you’re outta lime både på hænder og fødder!

Vibeke

Jeg er helt vild med den dybe pink-røde Jump In My Jumpsuit (nr. 341). Jeg så alle lakkerne i Magasin, og tænker den både er smuk nu til julenegle, og fin på tæerne til sommer.
Til julefesten kan den få ekstra gas med lidt af nr. 335 Rock At The Top oven på. Aldrig gå ned på glimmer 😉

Tine Møller

Jeg er svært glad for Chubby Cheaks fra Essie, det er en lidt sommerlig farve, men er tilpas klassisk til altid at fungere 🙂

Janni

Har en STOR kærlighed til essie aruba blue. Den er så ualmindelig smuk. Men i dag skal der laves julenegle med juletræer og nisser så det er julens farver jeg smider på i eftermiddag når jeg kommer dertil 🙂

Eva D

Elsker Essie og til fødderne er min favorit helt klart russian roulette. Til fingrene er min favorit for tiden frenzy fra chanel

YM

Nu hvor det er vinter, er jeg mest til mørke og røde nuancer på fingerneglene. Jeg bruger fx ‘style cartel’ fra Essie ret meget. På tæerne bruger jeg kun neglelak om sommeren og der er det næsten altid i stærke farver: koral, pink etc. Glædelig 4. søndag i advent! 🙂

Line R

Jeg kan ikke bruge neglelak til dagligt grundet mit arbejde, så jeg har alt for sjældent neglelak på. Det bliver derfor mest brugt ved festlige lejligheder, og her er min favorit-farve rød.

Din kommentar