Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 18. december

18.12.14
EGO Professional: Twist
EGO Professional: Twist
Foto: EGO Professional

Nu strammer det til, hvis ikke du allerede er færdig med at købe julegaver, julemad og alt det andet… Det er cool, hvis du har is i maven, ellers ønsker jeg dig alt mulig held og lykke de kommende dage, da jeg forestiller mig, at du skal ud blandt en masse forvirrede og halvstressede mennesker! Det kan kræve sin kvinde at bevare roen og overblikket, især hvis du også skal sørge for at købe gaver fra mand, børn eller andre, der ikke kan eller vil købe gaverne selv.
I min familie har vi skåret kraftigt ned på gaverne de senere år, vi er ikke så mange, så det er ikke fordi, det er uoverskueligt. Med årene sætter vi bare mere pris på hyggen og samværet uden gaverne.

Krøller eller ej…
I mine teenageår stod jeg gang på gang og krøllede mit lange hår, inden jeg skulle ud. Det gik aldrig særlig godt… alligevel prøvede jeg igen og igen i håb om, at jeg en dag ville knække koden. Det skete ikke, og derfor var det en kæmpe lettelse, da en frisør viste mig, hvordan jeg skulle gøre. Der blev det nemlig klart for mig, at mit hår ikke er sådan lige at krølle. Det vil sige, det går meget godt at krølle det, de fine krøller bliver bare ikke i håret særlig længe. Frisøren havde heller ikke held med det…

Nyt mærke
Da jeg i maj blev præsenteret for to store nyheder fra mærket EGO Professional, mødte jeg samtidig Kala: kvinden bag produkterne, og det var noget af en ahaoplevelse.
Kala krøllede nemlig mit hår, først og fremmest tog det måske fem til otte minutter i alt… Meeen tænkte jeg, hun er jo også gammel frisør… Det andet overraskende ved mit møde var, at krøllerne også sad fint i håret, da jeg mange timer (og et regnvejr) senere landede der hjemme. Det er uden undtagelse aldrig sket før!
Det jeg elsker ved EGO Professional er især den superpraktiske og meget brugervenlige tilgang til styling. Det kan godt være, at jeg bare er motorisk udfordret, men altså hvor har det nogle gange været en kamp at få det (indsæt selv passende ukvemsord) hår til at sidde efter hensigten. EGO Professional har til en vis grad fjernet den problemstilling.

EGO Twist
Krøllejernet, som Kala brugte til at krølle mit hår med, hedder EGO Twist. Uanset hvem, man taler med, har de svært ved at holde smil og latter tilbage, og ja vi fnisede også til pressemødet. Det er selvfølgelig formen, som måske giver nogle lidt sjove associationer… Det eneste, der er at sige til det, er, at du skal skynde dig at fnise færdig og prøve at krølle håret, for det her krøllejern er i en helt anden liga!
Det de sjove kugler gør, er at hjælpe med til at varmen bliver jævnt fordelt, og det skulle efter sigende være præcis det, som giver de smukke og langtidsholdbare krøller.

Vil du vinde?
Har du også stået og kæmpet med først det ene og så det andet krølle- eller glattejern? Så vil du glæde dig over, at din søgen og higen efter krøller måske er slut.
Søde Rikke, som altid har haft samme problem som mig, har skrevet lidt om EGO Twist i hendes indlæg: Getting Ready for Elle, der kan du også se de fine krøller, som du kan opnå.
Skriv i kommentarfeltet herunder, hvordan dit drømmehår ser ud. Du må gerne forbinde håret med en person, hvis det er lettere at beskrive frisuren på den måde…

Vinderen af Maybelline
Som du måske har set, har jeg i dag holdt styling event sammen med Custom Couture. Det var rigtig hyggeligt, og jeg har set nogle skønne kvinder, som jeg ser alt for sjældent! Da jeg kom hjem, var der også lige lidt hængepartier i forhold til familiehygge, så det fik jeg også lige klaret…
Vinderen er i dag trukket af Random.org og det blev nummer 28. Det er Mari (18. december 2014 kl. 06:52)

  • En glimmer-eyeliner, en pangfarvet øjenskygge og masser af lipgloss. Og så selvfølgelig neglelak med MASSER af glimmer i.

Stort tillykke til Mari, det lyder som om makeuppen fra Maybelline er helt rigtig for dig! Du får en mail fra mig snarest.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
292 kommentarer
Nanna

Mit drømmehår er et tykt, glansfuldt mørkt hår med smukt fald. Sådan en smuk mørkebrun farve med naturlige reflekser af en lidt lysere brun. Desuden er drømmehåret også et hår sm sad smukt hver morgen så man ikke skulle bruge så meget tid på det 😉

Anette Olsen

Mit drømmehår er langt og mørkt, det skal være glat, dog med lidt fylde ved rødderne og så gør de ikke noget hvis spidserne er klippet lidt i etager. Jeg er faktisk meget misundelig på kim kardashians hår :p

Anne W.

Mit drømmehår er tykt og blankt ligesom Jennifer Anistons eller de 2 prinsessers, Mary og Marie. Men næh nej, jeg har falmende leverpostejsfarvet tyndt fint hår, som klasker sammen efter 2 min. Har opgivet kampen og har det altid sat op nu, også til fest. Desværre har min datter arvet lokkerne, men hellere mine gener end sin fars trods alt, for så havde hun været skallet!
KH Anne W.

Katrine

jeg synes også Blake lively har noget drønflot misundelsesværdigt hår!
Selv er jeg udstyret med meget blond, fint skandinavisk hår med fald. Jeg er egentlig ikke decideret utilfreds. Men nogle gange vil man jo gerne prøve alt det man ikke selv har. Nogle gange synes jeg det ville være sindssygt fedt at have kæmpe afro-mikrofon–hår med flotte proptræk krøller i. Altså, hvis man havde en anden hudfarve end gennemsigtig som mig

Julie Olsen

Mørkebrunt, tykt og bølget hår…

Louise

Da jeg har fint, klasket skandinavisk hår, er mit drømmehår tykt og lækkert! Jeg må holde på den klassiske – Jennifor Anniston. Ingen har hår som hende.

Katrine Reher

Hvis nu jeg bare helt selv kunne vælge – så ville jeg rigtigt gerne have hår a la Zooey Deschanel – det der lækre tykke pandehår og bløde fald. Det ville være lex!
I stedet har jeg en, efterhånden lidt for lang, lob – der er lige dele glat og krus.

Katrine

Krøller! Masser af krøller. Helst Carrie Bradshaw møder Beyoncé. Men mit hår er til min store sorg heller ej til at krølle, så jeg drømmer videre, fx om krøllejern, der virker!

Dana

Hvis jeg frit kunne vælge, gad jeg virkelig godt være blondine – men det sker nok aldrig, da jeg er asiat. Har ikke rigtig lyst til at ligne de koreanske popstjerner med “skæve øjne” og mærkeligt unaturligt lyst hår. Suk, haha. Mit superglatte mørke asiatiske hår gør også at jeg altid gerne ville have haft krøller, men orker sgu ikke krølle det hver morgen når det ikke en gang vil holde i mere end et par timer med mindre jeg render rundt og stinker af hårspray. Igen, suk. Har altid misundt Lauren Conrads hår – nøj, det er smukt!

Pernille

Mit drømmehår er langt, tyk, velplejet og med fine naturlige krøller 🙂

Din kommentar