Pudderdåsernes Julekalender 2014: Glædelig 18. december

18.12.14
EGO Professional: Twist
EGO Professional: Twist
Foto: EGO Professional

Nu strammer det til, hvis ikke du allerede er færdig med at købe julegaver, julemad og alt det andet… Det er cool, hvis du har is i maven, ellers ønsker jeg dig alt mulig held og lykke de kommende dage, da jeg forestiller mig, at du skal ud blandt en masse forvirrede og halvstressede mennesker! Det kan kræve sin kvinde at bevare roen og overblikket, især hvis du også skal sørge for at købe gaver fra mand, børn eller andre, der ikke kan eller vil købe gaverne selv.
I min familie har vi skåret kraftigt ned på gaverne de senere år, vi er ikke så mange, så det er ikke fordi, det er uoverskueligt. Med årene sætter vi bare mere pris på hyggen og samværet uden gaverne.

Krøller eller ej…
I mine teenageår stod jeg gang på gang og krøllede mit lange hår, inden jeg skulle ud. Det gik aldrig særlig godt… alligevel prøvede jeg igen og igen i håb om, at jeg en dag ville knække koden. Det skete ikke, og derfor var det en kæmpe lettelse, da en frisør viste mig, hvordan jeg skulle gøre. Der blev det nemlig klart for mig, at mit hår ikke er sådan lige at krølle. Det vil sige, det går meget godt at krølle det, de fine krøller bliver bare ikke i håret særlig længe. Frisøren havde heller ikke held med det…

Nyt mærke
Da jeg i maj blev præsenteret for to store nyheder fra mærket EGO Professional, mødte jeg samtidig Kala: kvinden bag produkterne, og det var noget af en ahaoplevelse.
Kala krøllede nemlig mit hår, først og fremmest tog det måske fem til otte minutter i alt… Meeen tænkte jeg, hun er jo også gammel frisør… Det andet overraskende ved mit møde var, at krøllerne også sad fint i håret, da jeg mange timer (og et regnvejr) senere landede der hjemme. Det er uden undtagelse aldrig sket før!
Det jeg elsker ved EGO Professional er især den superpraktiske og meget brugervenlige tilgang til styling. Det kan godt være, at jeg bare er motorisk udfordret, men altså hvor har det nogle gange været en kamp at få det (indsæt selv passende ukvemsord) hår til at sidde efter hensigten. EGO Professional har til en vis grad fjernet den problemstilling.

EGO Twist
Krøllejernet, som Kala brugte til at krølle mit hår med, hedder EGO Twist. Uanset hvem, man taler med, har de svært ved at holde smil og latter tilbage, og ja vi fnisede også til pressemødet. Det er selvfølgelig formen, som måske giver nogle lidt sjove associationer… Det eneste, der er at sige til det, er, at du skal skynde dig at fnise færdig og prøve at krølle håret, for det her krøllejern er i en helt anden liga!
Det de sjove kugler gør, er at hjælpe med til at varmen bliver jævnt fordelt, og det skulle efter sigende være præcis det, som giver de smukke og langtidsholdbare krøller.

Vil du vinde?
Har du også stået og kæmpet med først det ene og så det andet krølle- eller glattejern? Så vil du glæde dig over, at din søgen og higen efter krøller måske er slut.
Søde Rikke, som altid har haft samme problem som mig, har skrevet lidt om EGO Twist i hendes indlæg: Getting Ready for Elle, der kan du også se de fine krøller, som du kan opnå.
Skriv i kommentarfeltet herunder, hvordan dit drømmehår ser ud. Du må gerne forbinde håret med en person, hvis det er lettere at beskrive frisuren på den måde…

Vinderen af Maybelline
Som du måske har set, har jeg i dag holdt styling event sammen med Custom Couture. Det var rigtig hyggeligt, og jeg har set nogle skønne kvinder, som jeg ser alt for sjældent! Da jeg kom hjem, var der også lige lidt hængepartier i forhold til familiehygge, så det fik jeg også lige klaret…
Vinderen er i dag trukket af Random.org og det blev nummer 28. Det er Mari (18. december 2014 kl. 06:52)

  • En glimmer-eyeliner, en pangfarvet øjenskygge og masser af lipgloss. Og så selvfølgelig neglelak med MASSER af glimmer i.

Stort tillykke til Mari, det lyder som om makeuppen fra Maybelline er helt rigtig for dig! Du får en mail fra mig snarest.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
292 kommentarer
Cecilie Dupont

Jeg elsker at krølle mit hår men desværre så med de (få) krøllejern jeg har prøvet går de hurtigt ud igen!
Men kunne rigtig godt tænke mig vandfalds krøller!

Anne j

Kim Kardashian!! Det nye, lidt kortere med beachy weaves.
Jeg er så jaloux. Og så vil jeg oveni gerne have resten af hende 😉

Mie S

Hmm, meget mørkebrunt og langt haha

Astrid

Jeg har altid drømt om hår ala Julia Roberts i Pretty Woman. Stort og krøllet.

Vibeke

Kiggede lige to gange på billedet, for min første indskydelse var et halvlummert grin og undren over, hvordan det var beauty-relateret 😉 Men for den rene er alting jo rent eller hvad man nu siger 🙂 Jeg er egentlig ret tilfreds med farven og længden på mit hår, men ville ønske jeg havde MEGET mere af det. Jeg ville enormt gerne have tykt lækkert hår som bare altid falder på den der sexede skødesløse måde ala Beyonce.

Emilie C.

Mit drømmehår er lyst som nu, men også lækkert, tykt sundt og langt til midt ned over ryggen. 🙂 Ville ønske jeg kunne trylle mit hår tykkere!!

Anne-Sofie Nelson

jeg ville ønske at jeg kunne finde ud af at lave store bløde krøller i mit hår – ala smukke hollywood krøller, men måske med et mere naturligt look 🙂 Ala gisele bundchen, når hun altså ikke lige har det glattet.. 😉

Monika

Jeg ville elske sådan noget Gisele Bundchen hår der er langt, tykt og skødesløst krøllet/bølget. Andre dage er Helena Christensen frisuren med pandehår og igen de fine bløde bølger det jeg ønsker mig. Mit eget hår er stort set glat med et mærkeligt fald, jeg ikke kan få til at se ordenligt ud, og det er en mellem-mørk farve. Og så holder krøller med alm, krøllejern ikke mere end 10 min. så måske dette fine fra EGO er løsningen for mig 🙂

Cecilie KP

jeg er så træt af min vigende hårlinJe her 4 mdr efter jeg har født. Så mit drømmehår er fyldigt og kraftigt!

Kian

Har altid gerne villet ha’ krøller. Ikke sådan nogle små nogle, men sådan nogle lidt store, bløde nogle man kan få til at ligge som de fineste bølger ned af ryggen…
Desværre kan mit halvtynde mellem blonde pagehår ikke tåle permanent og bliver totalt fladt når det bliver langt….

Din kommentar