Selvom læbestift generelt holder rigtig godt på mig. Så kender vi vist alle sammen den der ret så uheldige rest af læbestift, som sidder i eventuelle sprækker og linjer i læberne. Det ser virkelig ikke fikst ud, og derfor er det selvfølgelig noget, som jeg forsøger at undgå.
Har jeg ikke lige et spejl ved hånden eller læbestiften for den sags skyld, så er der et andet og meget effektivt tip, som ikke gør noget som helst ved det pågældende problem, men som fuldstændig kan fjerne opmærksomheden fra det! Og så er det endda noget, du kan gøre hjemmefra.
Touch-up hjemmefra
Som nævnt har jeg ikke de helt store bekymringer om holdbarheden af min læbestift, alligevel har jeg gjort det til en vane altid at have lip stain under læbestiften.
Det er en vane, som er blevet til, netop fordi jeg hader, når læbestiften ikke sidder pænt. Faktisk vil jeg langt hellere have nøgne læber end læbestift, der sidder grimt.
Når jeg tager lip stain under læbestiften, behøver jeg ikke at bekymre mig om nogen af delene. Læbestiften kan jeg fjerne, inden den hænger i laser, og læberne har stadig en flot farve efterfølgende.
Bekend kulør
Når du vælger lip stain er det selvfølgelig en ret god idé at vælge en, der matcher i farven. Dem jeg oftest bruger selv er Benefit Cheek and Lip Stain, som findes i fire farver. Det er rigeligt til mig, men hvis du er mere til nude og brunlige farver, skal du hellere gå efter GOSH, Max Factor eller Rimmel, der er sikkert flere mærker, men det er dem, jeg lige kan komme i tanke om.
Sådan gør du
Selvom du er en af dem, hvor læbestiften bare ikke holder, så kan du sagtens bruge tippet alligevel. Det er blot en metode til at forlænge dit look, sådan at du uden bekymring kan tage læbestiften af, hvis du føler, at den er blevet slidt eller grim.
Inden du tager læbestiften på, maler du læberne med en tint i en matchende farve. Når farven er helt tør, tager du din læbestift på og sørger selvfølgelig for ikke at give den gas med gloss eller andre fedtede sager.
Når det er tid, til at læbestiften skal af, skal den fjernes forsigtigt med en serviet, og nu er det så, at læberne stadig fremgår farvede, fordi den valgte lip stain er blevet siddende. Så nemt er det!
Benefit køber du i Sephora, mens Max Factor, Rimmel og GOSH er fra Matas. The Body Shop har også to fine røde varianter, og den på billedet er en særlig julelancering i en mere orangerød nuance. Den er simpelthen så nuttet, at man næsten bliver nødt til at eje den…
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Tak for tippet 🙂 Jeg har altid problemer med min læbestift ryger af alt for hurtigt 🙁 et par smøger en kop cafe så den spist 🙂