Dagens negle: Essie Hide and Go Chic

05.06.14
Essie Hide & Go Chic

Essie Hide & Go Chic

Hvor jeg håber, du har tid og mulighed for at slappe af i den kommende weekend! Min kalender ser for en gang skyld rolig ud, så jeg glæder mig til at slappe af oven på en uge, som har været både spændende men også krævende. Drengene har fri både torsdag og fredag, så vi skal hygge, det bedste vi har lært, det bliver virkelig skønt med sådan en miniferie.
Egentlig havde jeg planlagt at udgive dette indlæg i mandags, men det ændrer ikke på lysten til at dele Essies forårskollektion Hide and Go Chic. Og da foråret officielt sluttede i lørdags, så er det bestemt på høje tid, at dele den smukke kollektion.

Farverne
Kollektionen Hide and Go Chic er en blanding af to klare og kraftige farver og nogle helt sarte og meget fine pasteller. Hvor pastellerne er let transparente, dækker de klare farver ret godt med bare et enkelt lag.

  • Spin The Bottle er en nude nuance med et hint af gul, den er let transparent, og her har jeg tre tynde lag lak på for et dækkende resultat.
  • Romper Room er en helt sart lyserød nuance med blålige undertoner. Den er ikke helt let at få jævn på neglen, men med tynde lag gik det alligevel efter to lag.
  • Fashion Playground er en mintgrøn nuance med sølv perlemor. Lakken ligger først helt jævnt efter tre lag.
  • Truth Or Flare er en lidt støvet lyseblå nuance. Det er en meget blank lak, som dækker efter to lag.
  • Hide & Go Chic er en klar blå nuance med et hint af grøn. Den dækker virkelig godt, faktisk dækker den efter bare et lag.
  • Style Hunter er en rød nuance med et hint af pink. Den dækker også efter bare et lag.

Kontrasterne er fine, og det var dem, som inspirerede mig til både striber og roser.

Min version
Striber og denne type blomster er meget populærepå Instagram, og jeg har set dem så mange gange, at jeg ikke har nogen som helst idé om, hvem der egentlig startede med dette mønster. Min version er blot en af utallige variationer.

  1. Start med at lægge den farve, du vil have som baggrund for striber og roser.
  2. Striberne malede jeg med pensel. Ønsker du skarpe linjer, kan du bruge tape, her gik jeg efter et mere rustikt resultat, hvorfor jeg valgte at tegne striberne uden.
  3. Vent et par minutter på at striberne tørrer, og mal derefter roserne på. Til roserne brugte jeg et dotting tool til store prikker, derefter malede jeg med en lysere farve i hver eneste prik med penslen.
  4. Bladene blev malet med pensel.

Husk altid at afslutte dit design med en hurtigttørrende overlak. Formålet med overlakken er selvfølgelig at beskytte dit arbejde, men det glatter også designet ud, hvis de mange lag lak ser lidt bulede ud.

Essie koster 99,95 kroner, og du finder dem i Matas, parfumerier, klinikker og Magasin, som også har kollektionen i webshoppen.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Else S A

Nææææh hvor fint! Blev helt glad af at se din manicure:)

Helene Randløv

Hej Else
Det er skønt at hører, mange tak!
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *