Hvide prikker og matte pasteller

21.05.14
Ciaté Dolls House Collection og Rimmel 60 Sec Neglelak Rita Ora

Ciaté Dolls House Collection og Rimmel 60 Sec Neglelak Rita Ora

Det var ikke lutter rosende ord, jeg havde tilovers for Ciaté Dolls House Collection. Alligevel var jeg så vild med Doll Face, som er en lækker beige nuance, at jeg købte den, så snart jeg så den i Magasin. Som jeg har sagt før, er minierne bare ikke mig, og det gælder åbenbart også i dette tilfælde. For jeg har absolut ingen problemer med de almindelige versioner af de fine matte lakker.

Mat og blank
Sædvanligvis bliver de matte detaljer til med en mat effektlak, så jeg synes, det er skønt at springe et lag over og i stedet lave effekter direkte på basefarven. Her er det et super enkelt design med en blank hvid lak.

  • Først lakerer du neglene i den eller de ønskede farver (hvis det er en almindelig blank lak, kan du lægge en matterede overlak for at opnå den matte effekt).
  • Derefter maler du prikker med et dotting tool eller noget andet, som du kan lave prikker med og sætter prikkerne så tæt, at der kommer en buet streg ned langs midten af neglen.
  • Til sidst maler du mindre prikker i det ønskede mønster på den ene side af stregen.

Den matte effekt går naturligvis af, hvis du vælger at bruge en overlak, men det er selvfølgelig stadig en mulighed, hvis du er mere interesseret i designet.

Farverne
De fem lakker, jeg har brugt til designet, er altså de fire matte pasteller: Sweet Pea, Poppet, Doll Face og Baby Doll fra Ciaté Dolls House Collection og Rimmel 60 Sec Neglelak Rita Ora i farven 703 White Hot Love.

Kollektionen finder du i den fine æske, som jeg tidligere har omtalt, den koster 195 kroner og indeholder også en knækket hvid nuance Paper Doll. Enkeltvis koster de 95 kroner. Find Ciaté hos udvalgte tøjbutikker, Matas, klinikker, i Sephora og Magasin, hvor du også kan finde dem online i Magasin Webshop. Rimmel finder du i Matas, hvor den koster 39,95 kroner.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
1 kommentarer
Sabrina

Hej piger.
Nu ved jeg ikke om jeg retter min forspørgelse det rigtige sted, men tænkte om I måske ikke havde nogle gode råd eller en guide til at håndtere bløde negle der knækker let?
Mit nytårsfortsæt var bla. at stoppe med at bide negle, hvilket går rigtig fint. Nu er de blevet fint lange, men de er simpelthen så bløde og flækker lidt for ofte til at det er sjovt. Jeg smørre dem i oliven olie, og går med en fin neglelak for at beskytte (og manipulere mig selv til ikke at bide i dem), men det hjælper ikke rigtigt.
Nogen gode råd?
With Love,
Sabrina

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *